Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Aktiviteter for pensionister og efterlønsmodtagere

BonusBedste

Bliv BonusBedste M/K og få en givende relation til et barn

• Er du glad for børn?
• Er du rimelig rask og rørig?
• Vil du have en tæt og givende relation til et barn og dets familie?

Så er det måske noget for dig at blive BonusBedste for et barn i Brøndby Kommune.

Som BonusBedste kan du:

• gøre en positiv forskel for et barn
• få sjove oplevelser og tage del i et barns liv og udvikling
• styrke en familie med spinkelt netværk
• holde dig aktiv i relationen med et barn og en familie
• lave diverse aktiviteter med barnet, på legepladsen eller til en fælles aktivitet. Om I fx vil tage på tur, læse bøger, være kreative eller gå i køkkenet er op til jer.

Du bliver en del af en etableret BonusBedste-gruppe, hvor du kan få sparring og desuden nyde godt af oplæg og diskussioner, som kan udvikle din rolle som BonusBedste.

Vi søger både mandlige og kvindelige BonusBedster, og flere børn og deres familie står på venteliste, så tøv ikke med at melde dig.

Hvis du vil høre mere, kan du kontakte frivilligkonsulent Rikke Stougaard på tlf. 20133169 eller på mail risto@brondby.dk

Skrevet af Brøndby Kommune