Oversigt over boligerne
Her finder du boligerne samt kort beskrivelse af dem
Ældreboligerne i Bøgelunden
Ældreboligerne Bøgelunden ligger i det afvekslende og farverige Brøndby Strand kompleks.
Boligerne har gode indkøbsmuligheder og ligger meget tæt på det spændende kulturhus Brønden samt offentlig transport samt motorvej. Et stenkast fra det handicapvenlige strandanlæg findes også lystbådehavnen samt Arken museum.
Bøgelunden består af 12 ældreboliger, bygget som etplans rækkehuse med en lille have. Her er i alt 3 rækker med 4 boliger i hver række. Bebyggelsen er tilsluttet stisystem og har tilkørsel via Hallingparken.
Ved første række af Bøgelundens boliger er der fællesarealer.
Ældreboligerne i Glentemosen
Ældreboligerne i Glentemosen er centralt beliggende i Brøndbyvester, - tæt på bus og indkøb.
Boligerne er bygget ad 2 omgange. Her er i alt 74 toværelses lejligheder med eget køkken og handicapindrettet toilet & bad. Køkkenet er ligeledes handicapvenligt indrettet og køkkenbordet kan indstilles fast i højden af varmemesteren, så det passer til beboeren.
Alle lejlighederne i Glentemosen opfylder boliglovgivningens krav til størrelse og indretning, og er desuden indrettet med henblik på kørestolsbrugere.
Glentemosen 1
Ældreboligerne i Glentemosen 1 blev bygget i 1993 og består af 44 lejligheder.
Boligerne er placeret i tre blokke og er forbundet af 2 elevatortårne og med lukkede svalegange.
Ingen af boligerne har mere end fire boligers afstand til en elevator.
12 af boligerne ligger i stueetagen og har adgang til en lille have, mens de resterende boliger ligger på 1. og 2. sal og har udvendig altan.
Glentemosen 5
Ældreboligerne i Glentemosen 5 blev bygget i 2003 og består af 30 lejligheder.
Boligerne er placeret i en bygning fordelt over tre blokke og er forbundet af 1 elevatortårn og to indvendige trappetårne.
15 af boligerne ligger i stueetagen og har adgang til en lille have, mens de resterende boliger ligger på 1. sal, og har udvendig altan.
Andre faciliteter
Der er adgang til vaskeri.
Glentemosen 3 -Her har vi Café Glenten.
I Café Glenten kan beboerne dagligt købe og spise mad fra kl. 12.00, - og i fællesrummet er der desuden fælles hygge og aktiviteter 3 gange om ugen. Det kan være foredrag, banko og andre aktiviteter, - beboerne i Glentemosen har selv indflydelse på indholdet af aktiviteter, - og kun fantasien sætter grænser.
Ældreboligerne i Rolandshave
Ældreboligerne i Rolandshave har beliggehed i Brøndbyøster og består af 22 stk. 2 værelses lejligheder.
Boligerne er rækkehuse i et plan med en delvis overdækket terrasse og en lille have som vender mod syd. Boligerne er fordelt på 4 bygninger der ligger på Horsedammen 38 C-F tæt på Brøndbyøster Station. Ligger endvidere tæt på Vestvolden og Brøndbyskoven.
Boligerne er forsynet med handicapvenligt køkken og bad.
Plejeboligerne på Gildhøjhjemmet
Ældrecentret Gildhøjhjemmet er beliggende centralt i Brøndbyvester, nær grønne rekreative områder med gode busforbindelser. Gildhøjhjemmet er oprindelig bygget som et alderdomshjem i 1957. Der er sidenhen foretaget flere til- og ombygninger.
Gildhøjhjemmet fremstår som et moderne ældrecenter med i alt 73 boliger, - indrettet som ét værelses lejligheder med eget handicapindrettet toilet og bad. Gildhøjhjemmet gennemgik en større renovering/ombygning i året 2000
Boligerne er fordelt i fire afdelinger, hvoraf den ene afdeling er for Demente med specielle behov.
I hver afdeling er der fælles spise- og opholdsstue med køkkenfaciliteter.
Afdelingen for demente er yderligere opdelt i tre mindre boenheder.
På Gildhøjhjemmet har vi også 10 døgn rehabiliteringspladser, hvor borgere kan tilbydes ophold i en tidsbegrænset periode ved behov.
Centralt i bebyggelsen ligger administrationen, centralkøkkenet, caféen, aktivitetscenter Toppen, frisøren, tandlægen og fodterapeuten.
Ældrecentret Gildhøjhjemmet har sin egen hjemmeside. Her kan du læse om dagligdagen på Gildhøjhjemmet, vores målsætninger, visioner og værdier mm.
Gå direkte til Gildhøjhjemmets hjemmeside her
Plejeboligerne på Nygårds Plads
Ældrecentret Nygårds Plads blev bygget i 1988 og udbygget i 2006 samt i 2009.
Centret er placeret i rolige omgivelser ud til store grønne arealer, og er alligevel tæt på gode indkøbsmuligheder, Brøndbyøster station samt motorveje.
Lige overfor centret ligger det spændende og aktive kulturhus Kilden
Centret består af 2 stk. fire etagers bygninger, der er koblet sammen med en glasgang.
Der er i alt 101 boliger på Nygårds Plads, fordelt på 4 forskellige typer boliger:
- 40 type 1 boliger (2 værelser)
- 28 type 2 boliger (2 værelser)
- 15 type 3 boliger (1 værelse) - 12 boliger bruges til flexpladser
- Derudover har Nygårds Plads 11 boliger i deres pavillon - disse bruges også til flexpladser
- 30 type 4 boliger (2 værelser)
På hver etage er der fællesarealer med køkken og dagligstue, samt personalefaciliteter.
I stueetagen har vi administration, centralkøkken, centralt vaskeri samt aktivitets- og værestedet OASEN.
Cafe Nygård ligger også i stueetagen, og er en stor lys cafe, som kan benyttes af centrets beboere, personale samt pensionister fra Brøndby.
Det er vigtigt for os, at der er en varm, åben og imødekommende stemning
Gå direkte til Ældrecentret Nygårds Plads hjemmeside her
Plejeboligerne i Æblehaven:
Ældrecentret Æblehaven er et ældrecenter placeret lyst og rart i grønne omgivelser i Brøndby Strand, nær S-togstation, indkøbscenter, strand og kirke.
Æblehaven består af ialt 93 kombinerede ældre- og plejeboliger, der er indrettet som 2-værelses lejligheder, med et bruttoareal på ca. 67 m2 og med et nettoareal på ca 47m2.
Boligerne er placeret i 11 små boenheder med henholdsvis 6 og 9 boliger som alle er i stueplan. De 2 boenheder er for demente med 12 stk. boliger. Boligerne er indrettet med opholdsstue, the-køkken, soveværelse, bad og toilet.
Der er udgang til egen lille terrasse. Hver boenhed har et fællesrum med køkken og spisestue. I tilslutning til fællesrummet er der et hyggehjørne med lænestole, TV og musikanlæg, hvorfra der er udgang til boenhedens egen inspireret have.
Alle boligerne har tilsluttet nødkaldeanlæg. Der er antenne- og telefonstik i opholdsstue og soveværelse.
Soveværelset er stort, og der er plads til en plejeseng og en hjælper samt til brug af lift. Der er også plads til, at en el-kørestol kan vende 180 grader.
Badeværelset er stort og rummeligt med plads til 2 hjælpere og lift ved toilet- og badesituation. Bad og toilet ligger i forbindelse med soveværelset, adskilt af en skydedør. Badeværelset er moderne udstyret med spejl, gulvvarme, stik til hårtørrer og barbermaskine.
Det er nemt at flytte sengen mellem soveværelse og opholdsstue via bred skydedør.
Opholdsstuen er rigelig stor til, at der er plads til både sofagruppe, TV og reol samt kan en el-kørestol vende 360 grader.
Gå direkte til Ældrecentret Æblehavens hjemmeside her
Kontakt
Visitationen
Social- og Sundhedsforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Tlf. 43 28 28 28
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00