Ledsagerordning

Dette indhold er hentet fra Borger.dk
Indhold fra Borger.dk

Ledsageordning

Er du mellem 12 og 67 år, og har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du søge kommunen om en ledsageordning. Hvis du har fået tildelt ledsageordningen, inden du er fyldt 67 år, kan du fortsat benytte ordningen, når du er fyldt 67 år. Billede af en siddende tilskuer tager et billede med sin mobiltelefon til en musikkoncert. (Modelfoto: colourbox.com)

Ordningen er et ekstra tilbud til personer med handicap, og ordningen kan derfor ikke erstatte anden hjælp som for eksempel praktisk hjælp i hjemmet. Du søger i kommunen.

Hvis du har et større behov for assistance i hverdagen, skal du søge kommunen om den udvidede hjælpeordning borgerstyret personlig assistance. Du kan læse mere om ordningen på borger.dk.

Borgerstyret personlig assistance

Timeantal

Ordningen betyder, at du kan få 15 timers ledsagelse om måneden til formål, du selv bestemmer. Det er muligt at "gemme" de 15 månedlige timer i højest seks måneder. Det vil sige, at du inden for en periode på seks måneder maksimalt kan spare 90 timer sammen. Du kan dog ikke bruge dine ledsagetimer på forskud.

Valg af ledsager

Du har ret til selv at udpege en person til at fungere som ledsager. Kommunen skal dog godkende og ansætte personen. Din ledsager skal helst have interesse eller erfaring i at arbejde med personer med handicap.

Ved valg af ledsager, bliver der også lagt vægt på, at du og ledsageren har fællesinteresser.

Udgifter

Hvis du ønsker at tage din ledsager med i biografen, til koncert eller lignende, skal du selv dække omkostningerne. Det gælder også udgifter til ledsagers transport.

Kommunen kan dog yde et årligt tilskud på 797 kr.(2012), som skal dække din ledsagers udgifter. Beløbet bliver udbetalt én gang årligt på baggrund af de sandsynliggjorte merudgifter.

Kommunen kan desuden i forbindelse med den enkelte ledsageopgave betale udgifter til din ledsagers lokaltransport. Hvis det er nødvendigt, at din ledsager er ved din side hele tiden, kan kommunen vælge at betale din ledsagers udgifter til biografbilletter, til spisning mv. inden for rimelige grænser.

Der er desuden mulighed for at søge om ledsagerkort til DSB, herunder til en række kulturinstitutioner. Læs mere på borger.dk om ledsagerkort til DSB, og hvor du kan søge det.

Ansøg om betaling af udgifter til befordring mv. (Ledsageordning)

Ledsagerkort til DSB

Hvis du vil klage

Hvis du ikke kan få den ledsageordning, som du har ansøgt om, kan du klage til kommunen inden 4 uger. Derefter sender kommunen din klage med de tilhørende papirer videre til Det Sociale Nævn. Afgørelser fra Det Sociale Nævn kan ankes ved Ankestyrelsen, hvis de har principiel eller generel betydning.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet(DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.

Du kan søge aktindsigt i dine sager hos kommunen, hos lægen og på hospitalets forskellige afdelinger. Læs mere på borger.dk om at søge aktindsigt.

De Sociale Nævn

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) (nyt vindue)

Offentlighed i forvaltningen

Aktindsigt i patientjournal 

Kontakter

Du skal kontakte kommunen vedrørende ledsageordning

Besøgsadresse:Brøndby KommunePark Allé 1602605BrøndbyTlf: 43282828E-Post: Telefontid:ma-on 9-14.30, to 9-17.30, fr 9-12Se flere oplysninger om Brøndby KommuneVis på kort (nyt vindue)

VISO tilbyder gratis, landsdækkende specialrådgivning til borgere, når den rette ekspertise ikke findes i kommunen

Besøgsadresse:Socialstyrelsen, HandicapenhedenEdisonsvej 185000Odense CTlf: 72423700Fax: 72423709E-Post: Telefontid:ma-to 9-15.30, fr 9-15Se flere oplysninger om Socialstyrelsen, HandicapenhedenVis på kort (nyt vindue)

Lovgivning

Reglerne om ledsagelse er fastsat i § 97 i Serviceloven.

Serviceloven (nyt vindue)

Børn og unge mellem 12 og 15 år med funktionsnedsættelse fik per 15. marts 2012 også mulighed for at søge om ledsagelse.

Ledsagelse for børn og unge 12-15 år (nyt vindue) 

 


 

Social- og Integrationsministeriet er den øverste myndighed på området

Social- og Integrationsministeriet

Huskeliste

Nu også for 12-15-årige

Per 15 marts 2012 blev ordningen udvidet. Tidligere var aldersgrænsen 16 år, men nu kan også børn og unge mellem 12 og 15 år med nedsat funktionsevne søge om ledsagelse.

Borger.dk anbefaler også

Publikationer

Selvbetjening


Sidst redigeret 08. september 2010
Udskriv Tip en ven Få siden læst højt (ALT + T) Mindre tekst

Kontakt

Social - og Sundhedsforvaltning
43 28 28 28