Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Hjælp og pleje

Madservice

Kommunen har pligt til at tilbyde en madserviceordning til borgere, som ikke er i stand til at tilberede mad selv

Kommunen skal tilbyde en madserviceordning til borgere, som ikke er i stand til at lave mad selv

Hvad skal jeg foretage mig hvis jeg ønsker mad leveret:

Du kan søge om madordning i Visitationen på tlf. 43 28 28 28. I øjeblikket kan du vælge mellem to leverandører af madordningen: Det Danske Madhus og Din Private Kok.

Kontakt Visitationen på tlf. 43 28 28 28

Telefonerne er åbne

mandag - onsdag  kl. 9.00 - 14.30

torsdag                kl. 9.00 - 17.30

fredag                  kl. 9.00 - 12.00

Du kontakter visitator i deres telefon tid kl. 9.00 - 10.00. Herefter vil du på telefonnummer få kontakt til en administrativ medarbejder. Hvis du søger om madordning, vil du blive besøgt af en visitator. Ved besøget fortager vi i samråd med dig en individuel og konkret vurdering af dit behov for madservice og du underskriver en fuldmagt på at betaling for denne sker via træk i pension.

 

Du vælger selv om du vil bestille mad til hele ugen eller kun til enkelte dage. Du har mulighed for at vælge hvoedret og biret (forret eller dessert). Du får maden leveret som kølemad to gange ugentligt.

Hvis du ikke selv er i stand til at lave mad, kan du få hjælp via kommunens madserviceordning. Det er en forudsætning, at du ikke selv kan udføre opgaven på grund af:

  • midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
  • eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

Kommunen skal foretage en konkret vurdering af din samlede situation.

Der skal ske en løbende revurdering af hjælpen, således at den tilpasses efter dine behov.

Kommunens kvalitetskrav til madserviceordningen skal udmeldes i en serviceinformation eller kvalitetsstandard.

Du kan få flere oplysninger om kommunens madserviceordning hos kommunen.

Du skal højst betale 51 kr. (2016) for en hovedret, når du får madservice efter servicelovens § 83 i eget hjem. Der kan også være tale om madserviceordninger, som du kan afhente eller indtage hos madserviceleverandøren, på et dagcenter eller lignende.

Der er et loft over, hvor meget du skal betale for madservice, hvis du bor i en plejebolig/på plejehjem. Det betyder, at du ikke kan opkræves mere end 3.473 kr. pr. måned i betaling for madservice (2016).

Kommunen må ikke opkræve mere i betaling, end det koster at producere maden.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Skrevet af borger.dk
og Visitationen