Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Solceller, brændeovne og olietanke under 6000L

Olietanke under 6000 L

Olietanke

Hvis du står for at skulle udskifte din olietank, så vil vi indledningsvis opfordre dig til at undersøge om ejendommen kan naturgasforsynes eller tilsluttes kollektiv varmeforsyning.

Disse oplysninger kan fås i Teknisk Forvaltning, HMN eller Brøndby Fjernvarme.

Villaolietanke, både nedgravede og overjordiske tanke, skal anmeldes til kommunen senest 14 dage før tanken ønskes installeret.

En villaolietank er en olietank på under 6000 l, der er tilsluttet et oliefyr, og som anvendes til bygningsopvarmning.

For olietanke med et rumindhold på 6000 l og derover er fristen 4 uger.

Der må kun anvendes typegodkendte tanke.

I Olietankbekendtgørelsen (se link til højre) fremgår, at de gældende miljøkrav til både nyetablerede og eksisterende villaolietanke. Der er også fastlagt regler for, hvornår din olietank skal tages varigt ud af brug. Se også sløjfningsterminer under links til højre.

I de relevante links til højre kan du få svar på de fleste af de spørgsmål, som du har til olietanke.

Har du spørgsmål vedrørende olietanke, kan du rette henvendelse til Teknisk Forvaltning.



Skrevet af Brøndby Kommune