Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Bolig og byggeri

Grundejerforeninger

 

Hvorfor skal der oprettes en grundejerforening?

I nogle lokalplaner står der, at der skal oprettes en grundejerforening. Det er en fordel for grundejerne, der herved får en mulighed for at fremstå samlet overfor kommunen og andre offentlige myndigheder. Grundejerne sikres endvidere medindflydelse på hvordan området skal udvikle sig fremover.

Kommunen får også mulighed for at henvende sig ét sted, når der skal foretages ændringer der vedrører området.

Hvornår skal der oprettes en grundejerforening?

Selve tidspunktet for oprettelsen er afhængigt af, hvor mange grunde der er solgt i lokalplanområdet, hvilket varierer fra lokalplan til lokalplan.

Oprettelsen af grundejerforeningen skal ske på en stiftende generalforsamling. I mindre boligområder sender kommunen typisk et brev ud til samtlige grundejere i lokalplanområdet og stiller krav om, at foreningen skal oprettes inden for 3 måneder. Arbejdet med at indkalde til den stiftende generalforsamling og afholdelse af denne står grundejerne selv for.

Fra det tidspunkt, hvor grundejerne på den stiftende generalforsamling beslutter selve oprettelsen af foreningen, kan grundejerne træffe beslutninger som forening.

Vedtægterne for grundejerforeningen

Når selve beslutningen om at oprette grundejerforeningen er truffet, skal grundejerne vedtage vedtægter for grundejerforeningen.

Vedtægterne er grundejerforeningens ”spilleregler”. De bestemmer f.eks., hvor mange stemmer hver grundejer har, hvordan der skal indkaldes til generalforsamlinger, hvem der kan vælges til bestyrelsen osv. Indtil vedtægterne er vedtaget, har foreningen ingen spilleregler for sine beslutninger. I den periode er det derfor vigtigt at opnå størst mulig enighed om beslutningerne. Beslutninger vil dog kunne ændres efterfølgende efter vedtægternes regler, når først vedtægterne er kommet på plads.

Brøndby Kommune har lavet en skabelon for vedtægter for grundejerforeninger. Den bygger på en standardvedtægt, som er lavet af staten.

Hvordan, hvornår og af hvem skal vedtægterne vedtages?

Vedtægter skal altid vedtages på en generalforsamling, det vil sige på et møde, som alle grundejere er blevet indkaldt til med et rimeligt varsel. Alle grundejerne skal også med et rimeligt varsel have modtaget et udkast til vedtægter eller kommunens vedtægtsskabelon, så de har haft en reel mulighed for at forholde sig til indholdet.

På den stiftende generalforsamling kan grundejerne måske nå at vedtage vedtægter for grundejerforeningen, f.eks. ud fra kommunens vedtægtsskabelon. Men grundejerne kan også beslutte at udpege en initiativgruppe, en midlertidig bestyrelse eller en midlertidig formand, som får til opgave at lave et udkast til vedtægter og indkalde til en generalforsamling på et senere tidspunkt, hvor vedtægterne kan blive vedtaget.

De vedtagne vedtægter bør underskrives af enten dirigenten på generalforsamlingen eller af bestyrelsesmedlemmerne (eller begge dele). Så er der ingen tvivl om, hvad der er blevet vedtaget.

Når grundejerne har vedtaget vedtægterne, skal der vælges en bestyrelse m.v. efter de spilleregler, som fremgår af vedtægterne.

Skal kommunens skabelon følges?

Grundejerforeningen er ikke forpligtet til at følge kommunens vedtægtsskabelon til punkt og prikke. Men det er en god idé at tage udgangspunkt i den, da reglerne i skabelonen giver svar på de fleste spørgsmål, som i praksis kan opstå i en grundejerforening. Der er også nogle forhold, som kommunen lægger vægt på bliver reguleret i vedtægterne på den ene eller den anden måde.
Og der er regler, som kommunen mener, er så vigtige for, at grundejerforeningerne kan fungere på en demokratisk og betryggende måde, at de skal medtages med den formulering, der fremgår af skabelonen. Eller i hvert fald en tilsvarende formulering.

Foreningen er altid velkommen til at kontakte kommunen, hvis foreningen overvejer at skrive noget andet – eller mindre – end det, som står i skabelonen, og ønsker en forhåndstilkendegivelse af, om kommunen vil godkende det

Hvordan, hvornår og af hvem skal vedtægterne godkendes?

Vedtægterne skal efter lokalplanen godkendes af kommunen.

Når vedtægterne er godkendt af generalforsamlingen skal de sendes til kommunen, som herefter gennemgår og godkender vedtægterne.

Eksisterende grundejerforening

Ændringer ift. eksisterende grundejerforeninger sendes til godkendelse på mail til Brøndby Kommune. Det er en stor hjælp, hvis foreningen kort beskriver, hvilke præcise bestemmelser der ønskes ændret og vedhæfter kopi af tidligere godkendte vedtægter.

Hvem tinglyser?

Grundejerforeningen sørger selv for eventuel tinglysning af de godkendte vedtægter. Vi stiller som udgangspunkt ingen krav om tinglysning.

Foreningen skal have oprettet et CVR. nr. - se www.virk.dk  til brug for tinglysning.

Du kan selv tinglyse via www.tinglysning.dk
Vejledning findes på www.tinglysningsretten.dk

Vi kan ikke tilbyde hjælp til tinglysning.

Hvordan finder jeg ud af, om der er en grundejerforening i mit boligområde?

Hvis du har pligt til at være medlem af en grundejerforening, vil dette fremgå af en lokalplan eller en tinglyst deklaration på din ejendom. Du kan på kommunens hjemmeside finde ud af, hvilken plan der er gældende for din ejendom.

øber du hus et sted, hvor der er en grundejerforening, bør sælger eller ejendomsmægler altid vise dig vedtægterne, referater fra generalforsamlinger, budgetter og regnskaber. 

Hvad gør vi i grundejerforeningen, hvis en beboer ikke vil være medlem og måske undlader at betale medlemskontingent?

Hvis et medlem af grundejerforeningen ikke følger foreningens vedtægter eller beslutninger, kan grundejerforeningen gennemføre en civil retssag mod vedkommende.

Dette gælder også hvis medlemmer undlader at betale kontingent.

Vi yder ikke bistand til opkrævning af kontingent eller til inddrivelse af restancer.

Hvor meget rådgiver kommunen i øvrigt i forhold til arbejdet i grundejerforeninger?

Vi bistår i et meget begrænset omfang. Vi kan derfor ikke hjælpe jer i forbindelse med eventuel intern uenighed i foreningen.

Ikke tilslutningspligt til fællesantenneanlæg

Der er frit valg af antenneudbyder for grundejere og grundejerforeninger, selvom der i en lokalplan eller servitut-bestemmelse er et krav om tilslutningspligt til fællesantenneanlæg.

Grundejere og grundejerforeninger er ikke bundet af bestemmelser i lokalplaner om tilslutningspligt til fællesantenneanlæg. Det skyldes en ændring i planloven, som trådte i kraft den 1. januar 2014.

Det har været ganske almindeligt, at alle kommuner – herunder Brøndby Kommune - har haft regler indført i lokalplanerne om, at der skal være fællesantenneanlæg, og at grundejerne var tvungne medlemmer af den lokale antenneforening.

Lovændring ophæver tilslutningspligt
Men en lovændring af Planloven pr. 1. januar 2014 fjernede tilslutningspligten både i allerede gældende lokalplaner og i fremtidige lokalplaner. Det betyder, at den enkelte boligejer kan melde sig ud af områdets antenneforening og i stedet vælge sin egen antenneudbyder.

En lokalplan eller servitut-bestemmelse kan altså ikke tvinge grundejere eller grundejerforeninger til at tilslutte sig fællesantenneanlæg, og bestemmelserne kan ikke håndhæves af kommunen.

Hvis en lokalplan eller servitutbestemmelse indeholder bestemmelser om tilslutningspligt til fællesantenneanlæg, vil de dele af bestemmelsen, som omhandler tilslutningspligt til fællesantenneanlæg, være uden virkning. De øvrige dele af bestemmelsen er stadig gældende.

Grundejere og grundejerforeninger vil dog frivilligt kunne fortsætte deres tilslutning til og drift og vedligeholdelse m.v. af fællesantenneanlæg på privat- og aftaleretligt grundlag.

Gælder ikke lejeforhold
Ophævelsen af tilslutningspligten til fællesantenneanlæg gælder kun for grundejerforeninger, ikke i lejeforhold. Der gælder andre regler på antenneområdet i (private) lejeboliger og i de almene boligforeninger, fordi de reelt ikke har samme frie stilling på nuværende tidspunkt – det vil kræve en ændring af almenlejeloven og lejeloven.


Skrevet af Teknisk Forvaltning