Gode råd før du bygger

ByggeriHjælp til din byggesag?
Har du brug for vejledning til din byggesag? Eller har du problemer med din ansøgning om byggearbejde, så kan du få hjælp i Teknisk Forvaltning. Du kan altid møde personligt op for at få  tekniske råd og vejledning samt en vurdering af dit projekt inden du sender din ansøgning.

Vi opfordrer dog til, at du bestiller tid til mødet, så vi har mulighed for at forberede os i den pågældende sag og derved kan yde den bedste service.

Alle kommunens byggesager er indscannet og du kan se byggesagerne her eller i Teknisk Forvaltning.

Tingbogen 
Man bør i egen interesse gennemse tingbogen, da der kan være tinglyste forhold, der begrænser eller forhindrer det påtænkte byggeri, f.eks. lokalplaner, byplanvedtægter, deklarationer og servitutter. Oplysningerne kan hentes på www.tinglysningen.dk

Forbered dig før du går i gang 
Du kan spare dig selv for meget, hvis du er forberedt inden du overhovedet går i gang med at søge om tilladelse til dit byggeri.  

Teknisk Forvaltning har derfor udarbejdet nogle vejledninger, som kan hjælpe dig godt i gang.

Byggesagsgebyr
En ansøgning om byggetilladelse pålægges et byggesagsgebyr for kommunens sagsbehandling. Du finder links til kommunens byggesagsgebyrer til højre.

Brøndbykortet
Brøndbykortet er et digitalt kort over Brøndby kommune. Herfra kan du f.eks. printe en plan over din ejendom, få information om lokalplaner mv.

Undgå bøde når du hyrer udenlandsk arbejdskraft.
En bøde på 10.000 kroner. Det kan blive virkelighed for dig, hvis du ikke følger reglerne, når du hyrer udenlandsk arbejdskraft til byggeri og havearbejde. Læs mere her.

Regler for begrænsning af gener.
Reglerne gælder støj, støv og vibrationer fra bygge- og anlægsarbejder. Forskriften gælder når du skal nedrive eller bygge på din grund og du ikke gør arbejdet selv. Læs mere her.


Sidst redigeret 10. maj 2012
Udskriv Tip en ven Få siden læst højt (ALT + T) Mindre tekst

Kontakt

Planafdelingen
43 28 28 28