Kloakforsyning

Spildevandscenter Avedøre driver kloaksystemet i Brøndby Kommune. Spildevandscentret har ansvar for drift og vedligeholdelse af hovedledninger og stikledninger ind til skel ved privat grund.

Inden for skellet er det ejerens pligt at etablere, drive og vedligeholde kloakanlægget. I områder med for eksempel rækkehuse kan det være grundejerforeningen, der har ansvaret for drift og vedligehold af kloakanlægget.

Har du problemer med kloaksystemet på din egen grund, skal du henvende dig til et kloakservicefirma, en autoriseret kloakmester eller måske grundejerforeningen.

Skyldes problemet en fejl i de offentlige kloakledninger, kan du kontakte spildevandscentret på tlf. 36 34 38 00 i almindelig arbejdstid.

Uden for almindelig arbejdstid kan du få kontakt til vagthavende ved at ringe på telefonnummeret 40 43 18 36.  


Sidst redigeret 09. januar 2012
Udskriv Tip en ven Få siden læst højt (ALT + T) Mindre tekst

Kontakt

Miljøafdelingen
43 28 28 28

Relevante links