Utætte vandledninger kan give store vandtab. Har du konstateret ledningsbrud eller andre tekniske problemer, skal du derfor kontakte Vest Vand Service A/S på telefon 40 22 94 42. Uden for åbningstid er der henvisning til vagthavende.
Vest Vand Service, der står for drift og vedligeholdelse af ledningsnettet, gennemfører lækagesøgning af alle vandledninger hvert år for at finde frem til utætte ledninger, der repareres.
I følge byggeloven med efterfølgende reglementer og bekendtgørelser må byggearbejder på gas-, vand- og afløbsinstallationer kun udføres af autoriserede personer eller virksomheder. Inden arbejdet udføres, skal der søges tilladelse hos kommunen.
Drypper vandhanen eller løber toilettet, må ejeren selv udskifte pakninger eller blandingsbatterier, men dette kræver, at der er en ventil før batteriet, hvor man kan lukke for vandtilførslen. Man må ikke selv udskifte afspærringsventiler.