Hvis du er gravid, skal du kontakte din praktiserende læge som noget af det første. Her og hos jordemoderen får du tilbudt en række konsultationer under graviditeten. Lægen sørger for kontakten til jordemoder og fødested.
Såfremt du i samarbejde med din jordemoder eller egen læge, finder at der er behov herfor, kan læge eller jordemoder allerede mens du er gravid, henvise dig til besøg af sundhedsplejersken.
Besøget giver dig mulighed for at drøfte graviditet, graviditetsproblemer, amning, livet med et spædbarn samt forventningerne til den nye rolle som forælder. Du kan også tale den forestående fødsel igennem med sundhedsplejersken.
Dit barn skal være døbt eller navngivet senest seks måneder efter fødslen.