Generelt om den kommunale frokostordning
I Brøndby Kommune tilbydes alle børn et sundt frokostmåltid. Frokostmåltidet tager udgangspunkt i de officielle kostråds anbefalinger samt følger kommunens mad og måltidspolitik og Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til vuggestue- og børnehavebørn. Det vil sige, at de overordnede retningslinjer for anbefalet indtag af fedt, kulhydrater, proteiner, kostfibre, vitaminer og mineraler følges. Frokostmåltidet fremstilles af køkkenpersonale ansat lokalt på den enkelte institution tæt på brugerne.
Den pædagogiske indsats skal ses i forhold til måltidets almene betydning for barnet sundhedstilstand og med grundlæggende elementer, hvor børnene skal opleve forståelse af en sund frokost, frembringelse af måltidet ved smør-selv samt udvikle sociale kompetencer ved samvær i et rart spisemiljø.
Forældrebestyrelserne i daginstitutioner har mulighed for at fravælge den kommunale frokostordning hvert andet år. Beslutningen skal træffes inden den 31.12.2010, og den vil gælde fra 1. juli 2011 til 31. december 2012. Se resultatet her.
Der ydes søskendetilskud og der er mulighed for at søge fripladstilskud til den kommunale frokostordning.