Anmeldelse af navn på nyfødt

Forældre til et nyfødt barn skal inden 2 hverdage anmelde fødslen til kordegnekontoret i moderens bopælssogn. Oplysning om sogn kan fås i Folkeregisteret. Anmeldelsesblanket kan fås på hospitalet eller hos jordemoderen.

Anmeldelse af navn skal ske samme sted inden 6 måneder efter fødslen. Dette gælder uanset om barnet skal døbes eller navngives.

Kordegnekontoret indberetter fødsel og navngivelse til Det Centrale Personregister (CPR) og personnummerbevis fremsendes fra Indenrigsministeriet.

Kordegnekontorer i Brøndby kommune: Nygårds Sogn

Kordegnekontoret

Brøndby Nord Vej 71

2605 Brøndby

Tlf. 36 47 11 75

 

Brøndbyøster Sogn

Kordegnekontoret

Brøndbyøstervej 117 B

2605 Brøndby

Tlf. 36 75 62 08

 

Brøndbyvester Sogn

Kordegnekontoret

Præstegårdsvej 4

2605 Brøndby

Tlf. 43 46 08 02

 

Brøndby Strand Sogn

Kordegnekontoret

Brøndby Strand Centrum 90

2660 Brøndby Strand

Tlf. 43 73 44 54

Dette indhold er hentet fra Borger.dk
Indhold fra Borger.dk

Alle skal have et navn

Alle børn skal, inden de fylder seks måneder, have mindst et fornavn og et efternavn. Du kan læse mere om navngivning på Familieretsafdelingens hjemmeside, tidligere Familiestyrelsen, og se de aktuelle lister med godkendte navne.

Familieretsafdelingen om navne (nyt vindue)

Godkendte navne (nyt vindue)

 

Barnet kan blive navngivet online eller ved, at I udfylder en navngivningsblanket og sender den til det sogn, hvor I bor. Barnet kan også blive navngivet ved dåb i Folkekirken eller i et anerkendt trossamfund.

Hvis I ikke giver barnet et fornavn inden for seks måneder, kan I få en bøde. Hvis barnet ikke har fået et efternavn inden for samme frist, får det automatisk morens efternavn.

Bemærk, at der findes særlige regler for børn, der er født i Sønderjylland.

Kirkeministeriet om registrering af fødsler og navne i Sønderjylland (nyt vindue)

Fødselsanmeldelse - online fødselsanmeldelse/navngivning

Navngivning - blanket til at udskrive

Navngivning uden dåb

Hvis I ikke ønsker, at barnet skal døbes, kan I navngive det ved at udfylde og indsende blanketten ”Navngivning”. Det skal også ske, inden barnet fylder seks måneder. Den/de, der har forældremyndigheden, skal underskrive blanketten.

Blanketten skal sendes til det sogn, hvor moren bor – også selv om ingen af jer er medlem af folkekirken.

Når navngivningen er godkendt og registreret, får I tilsendt en navneattest.

Dåb i folkekirken

Mange børn bliver døbt i den danske folkekirke. Ved dåben bliver barnet automatisk medlem af folkekirken. Det er den eller dem, der har forældremyndigheden, der bestemmer, om et barn skal døbes. Dåben kan aftales med kirkens kordegn eller præst.

Når barnet er døbt, bliver dåben registreret i kirkebogen i det sogn, hvor dåben har fundet sted. Efter dåben udsteder dåbs- eller fødesognet en fødsels- og navneattest. 

Kirkeministeriet om barnedåb (nyt vindue) 

Dåb i et anerkendt trossamfund

I kan også vælge at navngive jeres barn ved dåb i et anerkendt trossamfund. Det kræver, at en af jer tilhører et anerkendt trossamfund, og at trossamfundet har en anerkendt præst.

Barnet bliver ved dåben skrevet ind i de såkaldte ministerialbøger, som trossamfundets præst fører. I kan finde nærmere information om anerkendte trossamfund på Familieretsafdelingens hjemmeside, tidligere Familiestyrelsen. 

Godkendte trossamfund

 

Sidst redigeret 15. december 2011
Udskriv Tip en ven Få siden læst højt (ALT + T) Mindre tekst

Kontakt

Borgerservice - Folkeregister
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
Brøndby
43 28 28 28