I Brøndby Kommune er velholdte, rene og fremkommelige veje og fortove vigtige. Det skal nemlig være let at komme rundt i kommunen, og det skal være en god oplevelse, hvad enten du færdes til fods, på cykel eller i bil.
Der er i kommunen ca. 134 km. vej. Vejene er enten offentlige eller private fællesveje. Herudover er der interne veje inden for de større boligselskabers område.
Kommunen er myndighed på offentlige og private fællesveje, mens de private veje ofte er administreret af boligselskaber, haveforeninger eller lignende. Er du i tvivl om du bor ud til en offentlig eller privat fællesvej kan du finde ud af det på dette kort.