Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Familie, børn og unge

Ung i Brøndby

Gruppe af unge

Her på siden har vi samlet lidt forskellig information til dig, der er ung i Brøndby.

Du kan blandt andet læse om uddannelsesvejledning, om hvad du kan lave i din fritid og om dine uddannelsesmuligheder efter folkeskolen.

Ungdomsuddannelse

Uddannelsesvejledning 

Uddannelsesvejledningen er en del af den kommunale ungeindsats. Her kan du få vejledning om uddannelse og job. Uddannelsesvejlederne sidder på skolerne og i Ungehuset. Her kan du se deres kontaktoplysninger:

10. klasse skolen

ucn10.dk kan du læse mere om 10. klasseskolen UCN I Brøndby.

FGU

Forberedende Grunduddannelse (FGU) er en ny uddannelse. Den er for dig under 25 år, der vil gøre dig parat til ungdomsuddannelse eller job.

Du kan vælge mellem tre spor:

  • Almen grunduddannelse
  • Produktionsgrunduddannelse
  • Erhvervsgrunduddannelse

Forberedende grunduddannelse (FGU) tager udgangspunkt i dine behov med faglige udfordringer, der passer til dit niveau. Den er fleksibelt opbygget med forskellige på- og afstigningsmuligheder samt mulighed for at skifte spor.

Uddannelsen rummer både teori og praksis. Undervisningen er organiseret i hold- og arbejdsfællesskaber i et attraktivt ungemiljø, hvor der også bliver plads til fx idræt, sundhed, foredrag, teater, musik, konkurrencer, fester m.m.

Du kan høre mere om FGU ved at kontakte uddannelsesvejledningen på uv@brondby.dk

Fritidsaktiviteter

Foreningsportalen

Foreningsportalen kan du få overblik over foreninger og aktiviteter i Brøndby Kommune. 

Ungdomsskolens hold

brondby-usk.dk kan du se de mange forskellige aktiviteter, du kan gå til i Ungdomsskolen.  

Mødesteder

Pilegården

Pilegården er Brøndbys ungekulturhus og en platform for alle områdets kreative unge ildsjæle mellem 18 og 25 år, der brænder for at skabe projekter og events. Om du strikker, synger, optræder eller maler er underordnet. Der er plads til alle projekter - det vigtigste er, at det er DINE!

Ungdomsklubberne

Ungdomsklubben 1st Floor består af tre klubber:

  • Selve 1st Floor ved Brøndbyhallen
  • Lounge i Brøndbyøster
  • Studiet i Brøndby Strand.  

Pigehuset

Pigehuset er et gratis tilbud til piger i alderen 12-18 år. Pigehuset ligger i Brøndby Strand, på Strandskolevej 300 og holder åbent mandag, tirsdag og onsdag fra kl. 14-20.

Pigehuset tilbyder forskellige aktiviteter, eksempelvis madlavning, dans, lektiehjælp og kreative værksteder.

Ønsker du at høre mere, så kan du kontakte:
Emmanuel Amar Temmar
Telefon: 21 62 16 91
Mail: eat@brondby.dk

Værestedet

Værestedet er et gratis tilbud til unge i alderen 13-30 år. Værestedet er beliggende på Tjørnevangen 9 i Brøndby Strand og har åbent tirsdag og onsdag fra kl. 16-22, samt efter aftale.

Aktiviteterne i Værestedet er blandt andet: Madlavning, turneringer i fx bordfodbold, billard, brætspil og bordtennis, rådgivning og fitness.

Ønsker du at høre mere, så kan du kontakte:
Emmanuel Amar Temmar
Telefon: 21 62 16 91
Mail: eat@brondby.dk

Tjørnevangen

Tjørnevangen er et værested for unge mænd og kvinder i alderen 16-25 år, primært med flerkulturel baggrund, og har et primært fokus på uddannelse og beskæftigelse.

Ungekultur

Oplev Brøndby

Oplev Brøndby er en portal for gode oplevelser i og omkring Brøndby. Her kan du finde inspiration til aktiviteter med venner og familie, holde dig opdateret med arrangementer, kultur og idræt med mere.

Pilegården

Pilegården er Brøndbys ungekulturhus og en platform for alle områdets kreative unge ildsjæle mellem 18 og 25 år, der brænder for at skabe projekter og events. Om du strikker, synger, optræder eller maler er underordnet. Der er plads til alle projekter - det vigtigste er, at det er DINE!

Har du brug for hjælp?

Sammenhængende kommunal ungeindsats

Der kan være mange årsager til, at du som ung får brug for at samarbejde med Brøndby Kommune. Vi varetager både indsats for familier og børn, skole, job og sundhed. Det er vigtigt for Brøndby Kommune, at vores ungeindsats hænger sammen på tværs af de mange afdelinger, der varetager opgaverne. Derfor har vi etableret en sammenhængende kommunal ungeindsats, der skal sikre, at den enkelte unge oplever en koordineret og sammenhængende indsats, uanset hvad årsagen er til samarbejdet med kommunen. Du kan læse mere om den sammenhængende kommunale ungeindsats her.

R:U:M

Ungerådgivningen RUM er et gratis tilbud til dig mellem 16 og 29 år, der har brug for nogen at tale med. Vi har lokaler i Ungekulturhuset Pilegården. I den åbne rådgivning kan alle unge få op til fem samtaler og hvis du er bosiddende i Brøndby, kan vi tilbyde dig et længere forløb på op til 6 måneder. Ingen emner er for små eller store. Vi yder rådgivning og støtte omkring alt hvad der rør sig hos unge – svære følelser og tanker, identitet, familie- eller parforhold, bolig, økonomi, uddannelse, job og fritidsmuligheder. Vi kan hjælpe dig i kontakt med andre professionelle eller foreninger og hvis du har lyst til at blive en del af ungekulturhuset Pilegården – kan vi vise dig huset og præsentere dig for mulighederne. RUM består af tre rådgivere med en baggrund som socialrådgivere og en psykolog. Rådgiverne er til stede i Pilegården mandag til torsdag mellem 15-21.

Sådan får du fat i os:

  • Kom forbi mandag til torsdag mellem 15-21 – Ungekulturhuset Pilegården, Korsdalsvej 136, 2605 Brøndby
  • Ring eller SMS - 51 48 05 28
  • Mail til rum@brondby.dk

Misbrugsrådgivning og -behandling

Læs om dine muligheder for rådgivning og behandling, hvis du oplever at alkohol eller stoffer fylder for meget i dit liv.

Ungerådgivningen (SSP)

Har du brug for råd og vejledning eller har du det svært lige nu? På brondby.dk/ssp kan du finde råd og vejledning og se, hvem du kan kontakte for at få hjælp.

Ungeguide

Ungdomslivet er fuldt af muligheder og valg, og samtidig kan der være forventninger og krav til dig som ung. Alle unge har forskellige forudsætninger for at vælge og træffe beslutninger, og nogle gange kan det føles eller opleves svært at leve op til kravene. Hvis du er mellem 13 og 25 år, har du mulighed for at få en ungeguide. En ungeguide kan hjælpe dig med at omsætte dine drømme og mål til en plan, og guide dig på vejen. I Brøndby Kommune er der forskellige muligheder, hvis du som ung får brug for en ungeguide. Vi tager udgangspunkt i dine behov, og har hvis du allerede har en god kontakt til en relevant voksen, kan der være mulighed for at han eller hun kan blive din ungeguide. Derudover har vi etableret et korps af ungeguider, der er voksne, som har stor erfaring i at samarbejde med unge.

Hvis du vil høre mere om ungeguideordningen, kan du kontakte din lærer eller din uddannelsesvejleder. Hvis du ikke ved, hvem din uddannelsesvejleder er, kan du skrive til uddannelsesvejledningens fællesmail: uv@brondby.dk

Få en mentor (Gadespejlene)

Gadespejlene er en frivillig mentorordning for unge der har brug for tæt og meningsfyldt relation til en voksen. Mentorerne i Gadespejlene møder dig der hvor du er i livet, vi har ingen journaler og ingen indrapportering til forældre, sagsbehandlere eller skole. Læs mere her: http://gadespejlene.dk/boern-og-unge/

Job

Fritidsjob

  • Er du mellem 14 og 17 år?
  • Går du og tænker på at få et fritidsjob?
  • Har du brug for viden om at skrive en ansøgning eller hvordan man kommer godt igennem en samtale?
  • Måske du har behov for et fritidsjobforløb inden du skal videre på arbejdsmarkedet?
  • Du kan ringe til Henriette 20281072 i Fritidsjobindsatsen og hører nærmere.

Legitimation

ID-kort

Du kan legitimere dig med et legitimationskort (ID-kort), hvis du ikke har pas eller kørekort. Det er muligt at ansøge om at få et legitimationskort, hvis du er 15 år eller derover.

Pas

Som dansk statsborger kan du få udstedt et pas i alle kommuner. Du skal møde personligt op med henblik på identifikation, fingeraftryk og digital underskrift. Der er en række ting, du kan forberede hjemmefra. For eksempel kan du betale for passet og bestille tid i Borgerservice, så du undgår ventetid.

Ung familie

Bonusbedste

Mangler du en ekstra Bedste?

Så kan en BonusBedste måske være noget for dig. BonusBedsterne er rare, glade og fornuftige ældre, som har tid og overskud til at være en del af dit barns liv. Med en reservebedste udvider du dit familienetværk og får en voksen, der er tæt på barnets hverdag.

Du er altid velkommen til en uforpligtende snak om, hvad det indebærer at få en BonusBedste. Du kan kontakte Rikke Stougaard, projektkoordinator på tlf. eller som sms til 2013 3169 eller på mail til risto@brondby.dk.

Fremtidscafé for unge forældre

Fremtidscaféen er et tilbud til dig, der venter barn, er på barsel eller skal i gang igen efter en barsel. Fremtidscaféen er også et tilbud til dig, som gerne vil have en uddannelse, men er i tvivl om, hvilken retning, du skal gå, eller hvordan du kan kombinere det at være forældre med at være i uddannelse.

I Fremtidscaféen kan du møde andre unge gravide og forældre, som er det samme sted i livet. Du er meget velkommen til at tage dit/dine mindre børn med. Der er både legetøj, puslefaciliteter og højt til loftet.

Fremtidscaféen drives af Sundhedsplejen og Ungehuset i Brøndby, og der vil altid være både en sundhedsplejerske og en vejleder fra Ungehuset til stede, som vil tage emner op i gruppen og vejlede den enkelte efter behov.

Fremtidscaféen er åben hver tirsdag mellem kl. 9.30 -11.30 og finder sted i Sundhedsplejens familierum 2. Der serveres lune boller, kaffe og te.

Adressen er Horsedammen 42, 2605 Brøndby.

Har du spørgsmål kontakt:
Rikke Stensdal, 4328 2675/ 3068 5329

Ung familie på vej

Ung familie på vej er Sundhedsplejens tilbud til unge familier, der venter barn eller netop har født. Tilbuddet udbydes i samarbejde mellem Familiehuset 

Skrevet af Brøndby Kommune