Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Arrangementer for frivillige og foreninger

Foreningsfest

Sceneshow med deltagere til Foreningsfesten 2018

Til Brøndby Kommunes årlige foreningsfest – Aktiv – hylder vi de frivillige og det lokale foreningsliv i Brøndby.

Det er Brøndby Kommunes tak til alle for deres frivillige indsatser.

Alle foreninger samt frivillige i Brøndby inviteres en gang årligt til at deltage med repræsentanter. De deltagende gæster bliver budt på festmiddag, masser af underholdning og det store prisuddelingsshow. Festen afholdes som et stort gallashow med rød løber, velkomstdrinks i foyeren og middag omkring de runde borde.

Til det store prisuddelingsshow uddeles priserne:

  • Årets Idrætsleder
  • Årets Ungdomsleder
  • Årets Kulturpris
  • Årets Initiativ
  • Frivilligprisen

Alle foreninger har mulighed for at indstille kandidater til priserne.

Under festen hædres også årets største idrætspræstationer af Brøndbys mange idrætsforeninger. Alle idrætsforeninger kan indstille idrætspræstationer efter de gældende retningslinjer.

Du kan se billeder og prismodtagerne fra Foreningsfesten AKTIV 2018 nedenfor.

Foreningsfesten Aktiv 2018

Prismodtagere 2018

Årets Initiativ

Brøndbyernes IF for projektet Fra gaden til BIF. I projektet har Brøndbyernes IF i samarbejde med Ungeindsatsen fået 40 unge, som normalt er svære at fastholde i de organiserede fritidsaktiviteter, i gang med at spille fodbold.

Årets Idrætsleder

Janette Weng fra Brøndby Volleyball Klub, som har været frivillig i foreningen i mere end 25 år. Hun har gennem årene været et stort aktiv i klubbens bestyrelse, hvor hun har ydet et stort arbejde. Hun omtales som meget pligtopfyldende og stiller altid op, når der er behov for en ekstra hånd i klubben.

Årets ungdomsleder

Stig Ryaa fra Brøndby Badminton Klub, som har været formand for foreningen i 18 år og har været et stort aktiv i Brøndby Badminton Klubs ungdomsafdeling. Udover den frivillige lederpost, har han også trådt til som træner, når det var nødvendigt og har dermed været med til at sikre at klubbens børn og unge, altid har mulighed for at komme og spille badminton.

Kulturprisen

Brokærs afdelingsbestyrelse for udsmykningen af højhusene i Brokær. Udsmykningen er sket over en lang årrække med skiftende afdelingsbestyrelser. Som deres seneste tiltag er der opsat 70 fotos i højhusenes kældre, hvor man bl.a. kan se billeder af kendte kunstnere. De har medvirket til at skabe kulturelle oplevelser for alle interesserede på steder, hvor der ellers ikke er tradition for at opleve kunst.

Følgende idrætspræstationer blev hædret på aftenen

  • Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder for deres sejr til nordisk mesterskab.
  • Brøndbyernes IF’s kvindefodboldhold blev hædret for deres danske mesterskab i den bedste kvindefodboldrække, 3F-ligaen.
  • Svanholm Cricketklubs seniorhold for det danske mesterskab for seniorer for 27. gang.
  • Svend Vohlert fra Brøndby Judo Klub for det danske mesterskab i 90 kg klassen i Masters rækken.
  • Gertie Jensen og Helle Søgaard fra Brøndby Triathlon Club. Gertie for både det danske mesterskab i sprint-distancen, det danske og nordiske mesterskab på den olympiske distance og det danske mesterskab på ½-IronMan distancen i aldersgruppen 65-69 år. Helle for det danske mesterskab på ½-IronMan distancen i aldersgruppen 50-54 år.

Ros og ris i forbindelse med Foreningsfesten Aktiv 2018

Har du deltaget i Foreningsfesten Aktiv 2018, vil vi meget gerne høre din vurdering.

I Brøndby Kommune har vi fokus på at beskytte de oplysninger, vi har om dig. På www.brondby.dk/data kan du læse om, hvordan vi behandler dine oplysninger, når du benytter en af vores formular.

*
Deltog du i Foreningsfesten?

*
*
Skrevet af Fritid, Idræt og Bevægelse
Brøndby

Frivillige og foreninger

Læs om frivillighed i Brøndby og om fællesskabet i de aktiviteter, der drives af frivillige og foreninger.