Skånejob

Dette indhold er hentet fra Borger.dk
Indhold fra Borger.dk

Regler for job med løntilskud for pensionister (tidligere kaldt skånejob)

Job med løntilskud for førtidspensionister er en mulighed, hvis du ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Du kan både arbejde på fuldtid og deltid, men du skal modtage førtidspension og være under 65 år.

Hvis du ikke er førtidspensionist, men har nedsat arbejdsevne, har du mulighed for at søge fleksjob.

Fleksjob

Job med løntilskud til førtidspensionister hos Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (nyt vindue)

Løn- og arbejdsvilkår

Løn- og arbejdsvilkår aftales mellem dig og arbejdsgiveren i samarbejde med de faglige organisationer. 

Løntilskud

For at få tilskud skal jobbet godkendes som rimeligt af kommunen. Det er den kommune, hvor du bor, der skal godkende skånejobbet.

Tilskud til oplæring (mentorordning)

Hvis dit fysiske eller psykiske tilstand betyder, at du har brug for hjælp eller vejledning, når du starter i jobbet, kan virksomheden få et tilskud fra kommunen til at dække de ekstra udgifter.

Tilskudsordningen kaldes for en mentorordning og dækker også for uddannelse af den medarbejder, der skal stå for din oplæring.

Støtte til hjælpemidler

Skal arbejdspladsen ændre på indretningen, eller er der brug for nogle særlige arbejdsredskaber, kan virksomheden søge tilskud hos kommunen. For at få tilskud skal hjælpemidlerne være af afgørende betydning for, om du kan klare dit arbejde.

Hjælpemiddelbasen (nyt vindue)

Flere oplysninger

Du kan få flere oplysninger hos kommunen, Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats eller Center for Ligebehandling af Handicappede.

Job med løntilskud til førtidspensionister (nyt vindue)

Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats hjemmeside (nyt vindue)

Center for Ligebehandling af Handicappede (nyt vindue)

 

Sidst redigeret 17. december 2011
Udskriv Tip en ven Få siden læst højt (ALT + T) Mindre tekst

Kontakt

Jobcenter Brøndby
Jobcenter Brøndby
Park Alle 160
Brøndby
43 28 26 66