Arbejdstid

Dette indhold er hentet fra Borger.dk

Om arbejdstid

Selv om arbejdstiden ikke er fastsat ved lov, er den mest almindelige arbejdstid på 37 timer om ugen.

Billede af urskive. (Modelfoto: colourbox.com)

Ved skifteholdsarbejde og fast natarbejde er arbejdstiden dog ofte noget lavere. Arbejdstiden må maksimalt være 48 timer inkl. overarbejde beregnet over en periode på fire måneder (fastsat af EU).Dette gælder dog ikke for alle områder.

Det kaldes nedsat tid eller deltid, hvis du arbejder mindre end den almindelige arbejdstid.

Deltid

Du kan frit aftale med din arbejdsgiveren, at du ønsker at gå på deltid, men din arbejdsgiver kan ikke forlange, at du skal gå på deltid. Hvis du bliver afskediget med den begrundelse, er arbejdsgiveren forpligtet til at give dig erstatning for den tabte arbejdsfortjeneste.

Flekstid

Flekstid (fleksibel arbejdstid) betyder, at du frit kan placere din arbejdstid inden for visse tidspunkter.

Hviletid og fridøgn

De vigtigste bestemmelser om hviletid og fridøgn gælder for alle lønmodtagere.

11-timersreglen

I hvert arbejdsdøgn skal den ansatte have en sammenhængende hvileperiode på 11 timer, den såkaldte 11-timersregel.

Hviletiden kan sættes ned til otte timer ved holdskifte i virksomheder, der har flerholdsdrift. De otte timer gælder også ved landbrugsarbejde indtil 30 dage inden for et kalenderår samt i visse andre tilfælde som fx op til jul.

Fridøgn

Du skal for hver periode på syv døgn have et fridøgn, der skal ligge op til en daglig hvileperiode. Fridøgnet skal så vidt muligt være søndag. Reglen gælder ikke for ansatte i landbrug og gartneri.

Overarbejde

Overarbejde vil sige arbejde ud over den aftalte almindelige arbejdstid, og det kan normalt enten udbetales eller afspadseres. Det er op til arbejdsgiveren at bestemme, hvilken løsning der skal vælges.

Udbetalt overarbejde

Overenskomsterne fastsætter, hvor meget mere du får i løn for overarbejde. Tillægget for overarbejde stiger normalt efter, hvor sent overarbejdet er placeret.

Afspadsering

Afspadsering betyder, at overarbejdet modregnes i arbejdstiden på et senere tidspunkt, hvor du så kan holde fri. I visse overenskomster udløser en times overarbejde mere end en times afspadsering. Afspadsering er mest udbredt blandt funktionærer og i det offentlige.

Distancearbejde

Distancearbejde er arbejde, som udføres et andet sted end på den traditionelle arbejdsplads, ofte i hjemmet. Derfor bruges betegnelsen hjemmearbejdsplads ofte om distancearbejde. Distancearbejde defineres som arbejde der:

foregår ved hjælp af PC og telekommunikationsforbindelse
har en regelmæssig karakter
kun finder sted inden for den aftalte arbejdstid
normalt har en arbejdstid svarende til en dag eller derover inden for en arbejdsuge.

Løn- og ansættelsesvilkår

Distancearbejde er omfattet af den almindelige lovgivning vedrørende ansættelsesvilkår. Det betyder, at der gælder de samme regler ved fx sygdom og barns første sygedag, som ved arbejde udført på den traditionelle arbejdsplads. Tilsvarende gælder løn- og ansættelsesvilkår, der er fastsat i aftaler, overenskomster og organisationsaftaler også for distancearbejde.

Arbejdstidsregler

Der gælder som udgangspunkt de samme arbejdstidsregler for distancearbejde som for almindeligt arbejde. Det betyder, at der gælder de samme regler for fx arbejdstidens længde, over- og merarbejde og feriedage, som ved arbejde udført på den traditionelle arbejdsplads.

Sådan får du distancearbejde

Distancearbejde skal aftales mellem din arbejdsgiver, dig og den pågældende personaleorganisation. I en såkaldt lokalaftale aftaler arbejdsgiveren og en eller flere personaleorganisationer bl.a. hvilke personalegrupper, der er omfattet af aftalen og de tidsmæssige rammer for distancearbejdet. Du indgår også en individuel aftale med arbejdsgiveren, hvori vilkårene for distancearbejdet aftales nærmere.