Tilgængelighed

Ved hjælp af oversigtskort og beskrivelser kan borgere med handicap på forhånd få kendskab til den fysiske tilgængelighed til offentlige bygninger, hoteller med mere. Skal du på rådhuset eller på Roland kan du læse mere via linket i højre side.

Uddannelse og tilgængelighed

Alle har ret til uddannelse – også elever med særlige behov. I praksis kan det for nogle børn være svært eller umuligt at bruge den nærmeste skole, hvis den er bygget for længe siden og ikke er blevet moderniseret. Det er derfor en god idé at planlægge skolestarten i ekstra god tid, hvis dit barn har en funktionsnedsættelse.

Center for Små Handicapgrupper kan rådgive om skolestart og har udgivet en håndbog, der er nyttig, uanset om dit barn har et almindeligt eller et sjældent handicap. På Danmarks undervisningsportal EMU kan du læse mere om uddannelse og tilgængelighed. Hvis du vil finde oplysninger om adgangsforholdene til den lokale skole, kan du søge i vejviseren - efter den eller andre uddannelsessteder, fra grundskole til universitet.

En god skolestart - for børn med sjældne handicap (nyt vindue)

Danmarks Uddannelsesportal om tilgængelighed (nyt vindue)

Vejviseren til tilgængelige uddannelsessteder (nyt vindue)

Handicapvenlige boliger

Boligportalen Danmarkbolig giver overblik over 550.000 almene lejeboliger over hele landet. Hvis du vælger avanceret søgning, kan du udvælge boliger med god fysisk tilgængelighed for tre grupper:

  • kørestol
  • synshandicap
  • gang-, arm- og håndhandicap

Samtidig kan du finde svar på spørgsmål som: beliggenhed, boligens størrelse, ventetid, om du må have husdyr, hvem der udlejer, og om det kræver en særlig anvisning fra kommunen. Du kan også gå direkte til Landsbyggefondens handicapbolig.dk, hvor du kan søge oplysninger om 133.000 almene handicapegnede boliger.
 
Du kan både have brug for en handicapvenlig bolig fra starten, når du flytter hjemmefra og senere i livet, hvis du pådrager dig et handicap, eller når du som ældre får funktionsnedsættelse. Du har også mulighed for at søge kommunen om hjælp til at gøre din nuværende bolig tilgængelig. Kontakt kommunen, hvis du har spørgsmål og ønsker om hjælp til at ændre din nuværende bolig, eller du vil søge om og godkendes til en handicapvenlig bolig.

Boligportalen DanmarkBoliger.dk (nyt vindue)

Landsbyggefondens side om handicapegnede boliger (nyt vindue)

Ældre og bolig (nyt vindue)

Krisecentre og tilgængelighed

Det er ikke alle krisecentre, som er fuldt tilgængelige eller har plads til en hjælper. Landsorganisationen for kvindekrisecentre har en oversigt over krisecentre. Du kan læse mere om, hvad du kan gøre i forbindelse med vold og voldtægt i artiklen på borger.dk.

Oversigt over danske krisecentre for kvinder (nyt vindue)

Transport og tilgængelighed
Med Street View i Google Map kan du på forhånd se, hvordan parkerings- og adgangsforholdene er på dit bestemmelsessted.
 
Når du skal rejse med tog i Danmark, tilbyder DSB bl.a. hjælp til at komme på og af toget. Du skal være opmærksom på, at du skal bestille to dage inden. Du kan læse mere om tilgængelighed og handicapservice på DSB´s hjemmeside.
 
På borger.dk kan du læse om støtte til hjælpemidler, fx kørestol og i artiklen om transport for personer med handicap kan du finde information om støtte til bil, parkeringskort og ledsagerkort til DSB.

Street View - Google Map (nyt vindue)

DSB og tilgængelighed (nyt vindue)

Transport for personer med handicap

Klageadgang

Hvis du vil klage over dårlig tilgængelighed til bygninger, skal du kontakte Danske Handicaporganisationer. Du kan udfylde og sende blanketten Klage over utilgængeligt byggeri.

Danske Handicaporganisationer (nyt vindue)

Klage over utilgængeligt byggeri (nyt vindue)

Hvis du vil klage over, at en virksomhed ikke levet op til beskrivelsen i mærkeordningen God adgang, skal du først klage til virksomheden. Hvis virksomheden stadig ikke fremmer tilgængeligheden, kan du klage til Klagenævnet for Mærkeordningen for Tilgængelighed. Det er et privat klagenævn, der er etableret af Foreningen Tilgængelighed for Alle.

Klagenævnet for mærkeordningen for tilgængelighed (nyt vindue)

Ønsker du at klage over kommunens afgørelse om boligændringer eller et afslag på handicap- eller ældrebolig, skal du inden fire uger klage til kommunen, som genvurderer sin afgørelse. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sender kommunen din klage videre til Det Sociale Nævn, hvis du ønsker det.



 


Sidst redigeret 05. september 2011
Udskriv Tip en ven Få siden læst højt (ALT + T) Mindre tekst

Kontakt

Social - og Sundhedsforvaltning
43 28 28 28

Relevante links