Formålet med lov om forebyggende hjemmebesøg, er at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for ældre mennesker.
Sundhedsfremme og forebyggelse er et væsentligt element til at udskyde den ældre borgers afhængighed af hjælp.
Man behøver ikke at have et konkret problem for at modtage besøget.
Besøget er primært tænkt som en mulighed for at forebygge/sundhedsfremme at problemer opstår, ved gennem råd og vejledning at støtte den enkelte i den aktuelle situation, men også videre frem i livet.
Samtalen under besøget vil tage udgangspunkt i eventuelle emner/spørgsmål fra borgeren, og kan også handle om information til borgeren om nye tiltag for ældre i kommunen.
Samtaleemner kunne være:
- Glæder og vanskeligheder ved at blive ældre
- Aktuelle emner der optager borgeren i dagligdagen
- Bevarelse/styrkelse af et godt helbred
- Mulighed for at genvinde tabte færdigheder
- Sikkerhed i bolig og nærmiljø
- Boligskift eller ej ? nu eller senere ?
- Medvirke til løsning af praktiske problemer i hverdagen
Hjemmebesøget varetages af en sundhedsfaglig person som er sygeplejerske fra ældre/omsorg og hører til hjemmeplejen i Brøndby Kommune.
Den forebyggende sygeplejerske Nina Schiermers sekretær kan træffes tirsdag, torsdag og fredag mellem kl.10.00-12.00 tlf: 43 28 22 19.