Babycafé i Brøndby

Sundhedsplejen indvier 23.august kl. 13-14.30 en Babycafé - et nyt tilbud til Småbørnsfamilier.

Alle småbørnsfamilier er velkomne - også uden forudgående aftale.

I Babycafeen er det muligt at få råd og vejledning om amning, barnets udvikling og trivsel, søvn, gråd, spisevaner, orlov m.m.

Desuden er der mulighed for at få set på barnet og få det vejet.

I Babycafeen vil der jævnligt være undervisningstilbud i en række forskellige emner som "Det syge barn", "Kontakt og samspil med barnet på 4-8 måneder", "Overgangskost", "Søvn og gråd",  "Institutionsstart", "Hørelse og sprogudvikling i forhold til det 6-12 mdr. gamnle barn v tale/ hørepædagog " og meget mere.

I Babycafeen er der også mulighed for at træffe andre forældre og udveksle erfaringer og oplevelser og danne nye netværk. Der er altid sundhedsplejersker til stede.

Babycafeen har åbent hver tirsdag kl. 13.00 - 14.30.

Adressen er Horsedammen 42 gang C, 2605 Brøndby. Bus 134 fra Brøndby Strand til Nygårdsplads har stoppested "Nørregårdsskolen" lige overfor Skyttedammen.

Gå ind af Gitterlåge lige efter stoppestedet.


Sidst redigeret 09. august 2011
Udskriv Tip en ven Få siden læst højt (ALT + T) Mindre tekst

Kontakt

Sundhedsplejen i Brøndby Kommune
Sundhedsplejen
Horsedammen 42 gang C
Brøndby
43 28 28 28