Mødregrupper
Som supplement til sundhedsplejens hjemmebesøg opretter sundhedsplejerskerne grupper for mødre i lokalområderne. Formålet med grupperne er, at mødrene kan få mulighed for at udveksle erfaringer, drøfte problemer samt at lære andre mødre i lokalområdet at kende.
Det er sundhedsplejerskerne, der sammensætter grupperne. Børnene vil have nogenlunde samme alder, og det vil være blandet første- og flergangsmødre.
Grupperne starter op, når børnene er omkring 1-2 mdr. gamle.
Ung mødregruppe
I samarbejde med Familiehuset tilbyder sundhedsplejen en gruppe for unge mødre. For at kunne deltage i gruppen skal mor være under 23 år. I gruppen er der mulighed for at få nye venner samt at dele erfaringer med andre unge mødre.
Gruppen mødes fast en gang om ugen, og der deltager en sundhedsplejerske og en familiebehandler hver gang.
Du kan være tilknyttet gruppen i et 1 år.
Mor / barn gruppe
I samarbejde med Familiehuset tilbyder sundhedsplejen en mor / barn gruppe. Gruppen er et tilbud til mødre, der kan have svært ved at få en god rytme i hverdagen, have svært at forstå sit barn, føler sig alene og / eller usikker som mor.
Gruppen mødes fast en gang om ugen, og der deltager en sundhedsplejerske og en familiebehandler hver gang.
Du kan være tilknyttet gruppen i et år.
Flerlingegruppe
Er under udarbejdelse og starter op i løbet af efteråret.
Præmaturgruppe
Er under udarbejdelse og starter op i løbet af efteråret.