De otte folkesygdomme

De 8 folkesygdomme - og KRAM-faktorerne

I regeringens sundhedsprogram Sund hele livet  - de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10 er opført 8 folkesygdomme, som man ønsker at gøre en målrettet indsats overfor.

Disse sygdomme er nævnt i figuren nedenfor, der også viser nogle væsentlige risikofaktorer. De er desuden kort omtalt på de sider, som du kan klikke på her på siden til venstre.

 

En indsats i forhold til disse risikofaktorer er også en indsats i forhold til de store folkesygdomme. De enkelte risikofaktores påvirkning af sygdommene er vist på tegningen ved hjælp af de farvede linier.

KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) har samlet set, som det fremgår af tegningen, indvirkning på alle de nævnte sygdomme.

Det er i dette perspektiv KRAM-undersøgelsen, og vigtigheden af en indsats på dette område skal ses.     

I en kommune med Brøndbys indbyggerantal anslås det, at der vil være omkring

  • 1600 borgere med type 2 diabetes
  • 2000 borgere med astma
  • 1300-2000 borgere med KOL (rygerlunger)

På en række områder ligger Brøndby dog dårligere end gennemsnittet for kommuner i Københavnsområdet:

  • flere provokerede aborter
  • flere sygehusudskrivninger af borgere med diabetes
  • flere sygehusudskrivninger for borgere med KOL
  • flere sygehusudskrivninger for borgere med lungekræft
  • flere sygehusudskrivninger for borgere med iskæmisk hjertesygdom m.m. 
  • Middellevetiden i Danmark var i 2004 75,2 år for mænd og 79,9 for kvinder.

Et gennemsnit for perioden 1996-2005 viser, at middellevetiden for borgere i Brøndby Kommune er 74 år for mænd og 78,7 år for kvinder.

Udskriv Tip en ven Få siden læst højt (ALT + T) Mindre tekst

Kontakt

Sund i Brøndby
43 28 23 06