Omsorgstandplejen

Tandplejen i Brøndby Kommune tilbyder omsorgstandpleje. Omsorgstandplejen er et tilbud til personer, der ikke - eller kun vanskeligt - kan benytte det sædvanlige tandplejetilbud med sygesikringstilskud.

Hvem kan få tilbudt omsorgstandpleje?

Personer, der har så dårligt fysisk eller psykisk helbred, at de ikke kan benytte den eksisterende sygesikringsordning, kan få tilbudt omsorgstandpleje. Det betyder, at egenomsorgen skal være så begrænset, at der er behov for hjælp til personlig pleje.

Henvisning til omsorgstandplejen

Det er plejepersonalet, der efter et individuelt skøn vurderer, om betingelserne for en henvisning er opfyldt. Det skal klart fremgå, hvad årsagen til henvisningen er. Tandplejen har desuden brug for at kende til patientens fysiske og psykiske helbredstilstand, brug af hjælpemidler og medicin.

Tandplejens tilbud

Tandlægen, som modtager henvisningen, vurderer altid det aktuelle behov. Som udgangspunkt tilstræber vi først og fremmest smertefrihed. Dernæst tager vi udgangspunkt i patientens aktuelle helbred og sociale situation. Tidligere tandplejevaner indgår også i vurderingen. Behandlingstilbuddet vil blive baseret på et realistisk niveau, idet fordelene ved en given behandling for patienten altid skal overstige ulemperne.

 

 

Nødbehandling i uge 20 af borgere, der er tilmeldt omsorgstandplejen

 

Da Omsorgstandplejens holder lukket fra mandag d. 14.05.12 – 18.05.12 begge dage incl., kan akut nødbehandling,  dvs.  afhjælpning af akutte, smertegivende tilstande finde sted ved, at plejepersonalet retter henvendelse til:

 

  • HJEMMETANDLÆGEN I/S
  • SOLRØD STRANDVEJ 121
  • 2680 SOLRØD
  • TLF. 70 275 285   FAX 70 275 295
  • WWW.HJEMMETANDLAEGEN.DK   

 

Ved henvendelse bedes plejepersonalet gøre opmærksom på, at det drejer sig om nødbehandling af borgere, der er tilmeldt omsorgstandplejen i Brøndby Kommune.

Regning for udført tandbehandling ordnes mellem Omsorgstandplejen og Hjemmetandlægen I/S.

 

 

 

Med venlig hilsen

Omsorgstandplejen







 


Sidst redigeret 05. januar 2012
Udskriv Tip en ven Få siden læst højt (ALT + T) Mindre tekst

Kontakt

Tandplejens Administration
Gildhøj 190, 2605 Brøndby
EAN-nr. 5798009003553
CVR-nr. 65113015
43 28 26 32