Beboerlejlighederne har eget bad og et rum møbleret med seng, sengebord, stol og sofabord. Du kan medbringe eget inventar efter ønske og aftale.
Borgere på ophold i afdelingen har mulighed for at deltage i husets aktiviteter i Toppen, Caféen og inviteres med til de fester og udflugter Gildhøjhjemmet afholder i årets løb.
Aflastningsophold er et tidsbegrænset ophold og kan vare max. 3 uger. Du skal selv betale en dagspris for opholdet, der dækker udgifterne til mad, drikke og vask af eget tøj.
Du kan søge om aflastning, hvis:
- Du i en kortere periode har behov for daglig pleje, som hjemmeplejen ikke kan udføre
- Din ægtefælle har brug for at blive aflastet i en kortere periode.
Sådan søger du
Hvis du ønsker, at søge om aflastning skal du kontakte vores hjemmesygepleje på telefon
Brøndby Øster: 43 28 27 30
Brøndby Vester: 43 28 27 16
Brøndby Strand: 43 28 27 82
Telefontiden til alle områderne er kl. 7.30 - 8.30 og 14.00 - 15.00.
Du kan se mere om aflastningsopholdet på Gildhøjhjemmets hjemmeside.