Inkontinenshjælpemidler

Visitation (godkendelse) til inkontinenshjælpemidler.

Inkontinenskonsulent visiterer bleer, katetre og stomimaterialer.


Det lovmæssige grundlag for den kommunale sagsbehandling er Servicelovens § 112 og Retssikkerhedslovens §§ 10,11 og 12.

Ifølge Servicelovens § 112 yder kommunen støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidler:

  • I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne.
  • I væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.
  • Er nødvendig for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Ifølge retssikkerhedslovens §§ 10,11 og 12:

  • Har borgeren pligt til at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre om eller hvilken hjælp, de er berettiget til
  • Kommunen må respektere, at borgeren ikke vil medvirke til at afgive/fremskaffe ønskede oplysninger. I disse tilfælde afgøres sagen på det foreliggende grundlag.

Ovenstående betyder, at der grundlæggende skal foretages en vurdering af inkontinenskonsulent af borgerens inkontinensproblem med henblik på, hvorvidt der er tale om et varigt problem, der kan udløse en bevilling af et hjælpemiddel.

De afgørelser som inkontinenskonsulenten træffer, kan borgeren anke. Ankevejledningen er på bagsiden af ansøgningen.

Inkontinenskonsulent:

Nina Seidelin-Prip

Telefontid:

Mandag, tirsdag, torsdag, fredag 8-9

Mandag, tirsdag, torsdag 13-14


 


Sidst redigeret 16. december 2011
Udskriv Tip en ven Få siden læst højt (ALT + T) Mindre tekst

Kontakt

Visitationen
43 28 28 28