Hjemmehjælp

Hvis du er fysisk og/eller psykisk svækket, har du i Brøndby Kommune mulighed for at søge om hjælp til Personlig pleje og praktisk bistand.

Ansøgning om hjemmehjælp

Kontakt Visitationen på tlf. 43 28 28 28

Telefonerne er åbne

mandag - onsdag  kl. 9.00 - 14.30

torsdag                kl. 9.00 - 17.30

fredag                  kl. 9.00 - 12.00

 

Du kontakter visitator i deres telefon tid kl. 9.00 - 10.00. Herefter vil du på telefonnummer få kontakt til en administrativ medarbejder. Hvis du søger hjælp, vil du blive besøgt af en visitator. Ved besøget fortager vi i samråd med dig en individuel vurdering af dit behov for hjælp. Dette sker ud fra bestemmelserne i servicelovens §83. Vi kan bevilge en række serviceydelser inden for nogle politiske fastsatte mål - kvalitetsstandarderne. Ude i højre side kan du læse mere om kvalitetsstandarderne.        

Efter hjemmebesøget udarbejder vi en afgørelse, som vi sender til dig. I brevet er der også en klagevejledning, du kan benytte, hvis du er utilfreds med vores afgørelse om bevilling af hjemmehjælp.

Varig og midlertidig hjemmepleje

Der er to former for hjemmehjælp:

Varig hjemmehjælp kan du søge, hvis du har en varig funktionsnedsættelse. Hjælpen er gratis.

Midlertidig hjemmehjælp kan du søge, hvis du er svækket efter sygdom og midlertidigt har brug for personlig pleje eller praktisk hjælp. Der kan være en egenbetaling afhængig af din indkomst.

Frit valg

Hvis du kan få hjemmehjælp, vælger du selv hvilken leverandør du vil have til at udføre opgaven. Du kan vælge at:

  • modtage hjælpen fra den kommunale hjemmepleje
  • modtage hjælpen fra en privat leverandør, der har tegnet kontrakt med Brøndby Kommune
  • selv udpege en person til at udføre opgaven. Personen skal vi godkende og bliver aflønnet af Brøndby Kommune

Post til døren

Borgere som er ude af stand til selv at hente deres post i brevkasse eller brevkasseanlæg kan efter postloven søge kommunen om post til døren. For nærmere oplysning tryk her Post til døren 

 


Sidst redigeret 08. februar 2012
Udskriv Tip en ven Få siden læst højt (ALT + T) Mindre tekst

Kontakt

Visitationen
43 28 28 28