Efterlevelseshjælp

Dette indhold er hentet fra Borger.dk
Indhold fra Borger.dk

Hvem kan få efterlevelseshjælp

Hvis din ægtefælle eller samlever dør, kan du søge om efterlevelseshjælp. Efterlevelseshjælpen er et engangsbeløb, som er afhængigt af din indtægt og formue.

Du skal have levet sammen med den afdøde ægtefælle eller samlever i tre år før dødsfaldet for at være berettiget til efterlevelseshjælp. Pensionister, der får efterlevelsespension, kan ikke søge om at få efterlevelseshjælp.

Hvor meget kan du få

Det maksimale beløb 13.443 kr. kan du få, hvis din årsindtægt er under 221.317 kr. (2012).

Mindstebeløbet er 1.344 kr. Ved årsindtægt over 345.805 kr. kan du ikke få efterlevelseshjælp (2012).

Pensionister kan også søge om lån til betaling af ejendomsskatter.

Hjælpen er skattepligtig.

Du kan finde alle de præcise satser for 2012 i Tabel 4 i vejledningen:

Vejledning om regulering pr. 1. januar 2012 af satser på det sociale område (nyt vindue)

Ansøg om efterlevelseshjælp

Du skal søge om efterlevelseshjælp i kommunen. Hvis du bor i udlandet, skal du sende ansøgningen om efterlevelseshjælp til Pensionsstyrelsen. Ansøgningen skal være hos kommunen eller styrelsen senest et halvt år efter dødsfaldet.

Ansøg om efterlevelseshjælp 

Flere oplysninger

Læs mere om efterlevelseshjælp åp ministeriets side:

Social- og integrationsministeriet om efterlevelseshjælp (nyt vindue)

Du kan se de præcise satser for efterlevelseshjælp i ministeriets vejledning:

Vejledning om regulering pr. 1. januar 2012 af satser på det sociale område (nyt vindue)

Du kan også få mere information hos kommunen.

Klagemulighed

Hvis du ønsker at klage over kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen, som sender sagen til Det sociale nævn.

Andre myndigheder

Hvis du klager over en afgørelse til kommunen, så kan kommunens afgørelse indbringes for et af de sociale nævn. En afgørelse truffet af Det Sociale Nævn er endelig.

Statsforvaltningen Hovedstaden (nyt vindue)

Statsforvaltningen Sjælland (nyt vindue)

Statsforvaltningen Syddanmark (nyt vindue)

Statsforvaltningen Midtjylland (nyt vindue)

Statsforvaltningen Nordjylland (nyt vindue)

 

Sidst redigeret 16. december 2011
Udskriv Tip en ven Få siden læst højt (ALT + T) Mindre tekst

Kontakt

Handicap, psykiatri og misbrug
43 28 28 28