Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Rådgivning om sundhed

Etniske sundhedsformidlere

Hvis du ønsker et oplæg eller individuel vejledning i sundhed, kan du kontakte en af kommunens sundhedsformidlere.

Vores sundhedsformidlere har gennemgået en sundhedsformidleruddannelse og kan komme ud og holde oplæg i f.eks. foreninger eller på undervisningshold, hvor der er mange borgere, som kan have svært ved at forstå dansk. De tilbyder også individuel vejledning om sundhedsrelaterede emner.

Foredragene kan foregå på dansk, men vores sundhedsformidlere vil kunne forklare og oversætte til andre sprog f.eks. tyrkisk, kurdisk, urdu, punjabi eller engelsk. 

Kommunerne på Vestegnen har uddannet og ansat et korps af sundhedsformidlere, som skal formidle sundhedsbudskaber til borgere, der tilhører etniske minoriteter. Sundhedsformidlerne, der selv har en etnisk minoritetsbaggrund, taler mindst to sprog. Det ene skal være dansk. Med udgangspunkt i fælles sprog og kulturel baggrund formidler sundhedsformidlerne viden om sundhed og sundhedsrelaterede emner.

Sundhedsformidlerne kan formidle budskaber om årsager til sygdom, og om hvad man kan gøre for at holde sig selv og sin familie sund. De kender ofte målgruppens traditioner og hverdagsliv. Oplæg med sundhedsformidlerne foregår de steder, hvor borgerne færdes og mødes, fx i mødregrupper, etniske foreninger og netværk, på sprogskoler, i forbindelse med boligsociale tilbud mm. Sundhedsformidlerne på Vestegnen tilbyder oplæg med efterfølgende diskussion om følgende emner:

  1. Diabetes
  2. Kost og motion
  3. Tandsundhed
  4. Livsstilssygdomme, herunder diabetes og hjerte-karsygdomme
  5. Reproduktiv sundhed (sex og prævention)
  6. D-vitamin
  7. De 10 kostråd

Du er velkommen til at kontakte sundhedsformidlerne direkte

Uzma Abbas

Taler dansk, urdu og punjabi
E-mail: uzmab@brondby.dk
Tlf. 51 41 24 24
 

Vildan Kotan

Taler dansk, engelsk og tyrkisk
E-mail: vilko@brondby.dk
Tlf. 61 69 53 41
 
Skrevet af Brøndby Kommune