Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Rådgivning om sundhed

Multihuset

Multihuset er et aktivitets,- behandlings- og caféhus for dig der har et misbrugsproblem og/eller er psykisk skrøbelig. Multihuset løser også en række undervisnings-og vejledningsopgaver overfor borgere og professionelle, ligesom vi også har udgående og opsøgende opgaver overfor borgere på gaden og i deres hjem.

Formålet med at tilbuddene er samlet i ét aktivitets,- behandlings- og caféhus er, at vi på den måde kan udfordre ”gamle vaner”.

Vores tilbud har hovedvægten på omsorg, støtte, vejledning og stabilisering .

Der gives tilbud om:

  • Hjælp og støtte, individuelt eller i gruppesammenhænge.
  • Socialt samvær med andre ligestillede.
  • Mulighed for fysiske og kreative aktiviteter.

Eksempler på aktiviteter i Multihuset

Sundhed på gadeplan

Et projekt rettet mod de mest socialudsatte borgere. Typisk borgere med stof- eller alkoholmisbrug og/eller psykiske  lidelser.

Fælles søndag

For psykisk skrøbelige borgere med og uden misbrug samt med og uden pårørende. Alle er velkomne, bare man ikke er påvirket af alkohol og stoffer.

Gafé ung i Brøndby 

Tilbud til unge mellem 18 og 30 år og som er psykisk skrøbelig. Her kan også købes mad til rimelige priser. Tjek også vores facebook side her www.facebook.com/ungibrondby

Værestedet Horsedammen

Et tilbud for borgere mellem 18 og 65 år med  psykiske problemer, og som trænger til at komme ud mellem andre mennesker. Her er en masse aktiviteter såsom motion, edb, udflugter og meget andet.  Her kan købes varm/kold mad.

Projekt hashværk er lastværk 

Et nyt projekt på erhvervsskoler, der er støttet af Social- og Integrationsministeriet, og som tilbyder hjælp til dig, der gerne vil skære ned eller helt stoppe dit hashforbrug.

Ungebehandlingen 

Et tilbud til unge fra 13 år med problemgivende forbrug af hash eller andre stoffer. Forældre og andre pårørende er velkomne.

Alkoholkonsulent

Et tilbud til dig som synes alkohol er et problem for dig eller en af dine nærmeste.

Café Sol-Vej 

Er en moderne alkohol og stoffri klub-café , hvor mennesker med alkoholproblemer og deres pårørende kan mødes og hygge sig sammen. Aller er velkomne, bare man ikke er påvirket af alkohol eller andre stoffer.

Vil du vide mere eller ansøge om et tilbud i Multihuset

Ønsker du at læse mere om vores forskellige tilbud, åbningstider, adresser og hvem du evt. skal kontakte kan du hente brochuren her Multihuset eller se vores hjemmeside her www.multihuset2605.dk

Kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning

Navn
Filstørrelse
Skrevet af Multihuset
Rødt asfalt gør det nemmere for kørestols- og rollatorbrugere at komme omkring

Bedre forhold for personer med handicap i Brøndby

Læs hvad den nye handicappolitik vil betyde for personer med et handicap.