Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Arrangementer for frivillige og foreninger

Foreningsfesten

Illustration af Foreningsfestens invitation

Til Brøndby Kommunes årlige foreningsfest – AKTIV – hædrer vi foreningslivet og den frivillige indsats i Brøndby.

Den 22. marts 2019 kl. 17.00 inviterer Brøndby Kommune igen alle folkeoplysende foreninger, sociale foreninger og frivillige ildsjæle med til foreningsfesten, Aktiv 2019.

På aftenen hylder vi de frivilliges indsatser og det lokale foreningsliv med en stor fest. De deltagende gæster bliver budt på festmiddag, masser af underholdning og det store prisuddelingsshow. Til det store prisuddelingsshow uddeles priserne: 

  • Årets Idrætsleder
  • Årets Ungdomsleder
  • Årets Kulturpris
  • Årets Initiativ
  • Frivilligprisen

Alle foreninger har mulighed for at indstille kandidater til priserne. Her kan I også finde tidligere års prisvindere.

Under festen hædres også årets største idrætspræstationer af Brøndbys mange idrætsforeninger. Alle idrætsforeninger kan indstille idrætspræstationer efter de gældende retningslinjer.

Deltagere

  • Nominerede til de fem priser (3 nominerede til hver pris)
  • Idrætsudøvere der skal hædres for deres præstationer i året 2018
  • Seks deltagere fra hver folkeoplysende forening
  • Repræsentanter fra sociale foreninger og frivillige sociale aktiviteter
  • Repræsentanter fra Brøndby kommune
  • Kommunalbestyrelsen
  • Folkeoplysningsudvalget

Tilmelding og sted

Alle deltagere modtager en invitation, hvor I kan tilmelde jer aftenens begivenhed.

OBS: Festen afholdes for første gang i Michael Laudrup Loungen.

Forplejning

Forret

  • Varmrøget laks på råmarineret rødbede,

På buffet

  • Gravad okse serveres med fritteret selleri, skalotte løg og peberrod, samt sat æggeblomme toppet med estragon
  • Salat af spidskål og ærter, vendt med peccorino ost, hertil salte mandler og smørstegte rugbrøds croutoner
  • Salat af soyamarineret championer, sprøde bønnespirer og koriander
  • Hvidkålscrudite med umoden mango sød chili og kørvel
  • Farseret perlehøne med krydderurter, hertil stegt risotto og årstidens grønt. Serveres med en svampebouillon
  • Rosastegt lammebov, hertil en selleri-hvidløgspuré og en kraftig tomat chutney, samt sauce på lammefond

Dessert

  • Fransk tarte tatin med årstidens frugt og creme fraiche hertil frisk mynte inkl. kaffe og te

Program

Der kan forekomme ændringer i programmet

Aftenens program 2019

 

17.00 Ankomst på den røde løber - Velkomstdrinks serveres i foyeren
18.00 Dørene åbnes til Michael Laudrup Loungen
18.15 Borgmesteren byder velkommen under forretten
18.30 Underholdning
19.00 Hædringer af årets idrætspræstationer
19.15 Buffet
19.40 Kulturprisen + Årets initiativ
20.00 Buffet
20.15 Underholdning
21.10 Årets Idrætsleder og Årets Ungdomsleder
21.30 Dessert, kaffe og te
21.45 Underholdning
21.55 Frivilligprisen
22.05 Underholdning
22.15 Tak for i aften
23.00 Dørene lukker

 

Højdepunkter og stemningsbilleder fra Foreningsfesten 2018

Prismodtagere 2018

Årets Initiativ

Brøndbyernes IF for projektet Fra gaden til BIF. I projektet har Brøndbyernes IF i samarbejde med Ungeindsatsen fået 40 unge, som normalt er svære at fastholde i de organiserede fritidsaktiviteter, i gang med at spille fodbold.

Årets Idrætsleder

Janette Weng fra Brøndby Volleyball Klub, som har været frivillig i foreningen i mere end 25 år. Hun har gennem årene været et stort aktiv i klubbens bestyrelse, hvor hun har ydet et stort arbejde. Hun omtales som meget pligtopfyldende og stiller altid op, når der er behov for en ekstra hånd i klubben.

Årets ungdomsleder

Stig Ryaa fra Brøndby Badminton Klub, som har været formand for foreningen i 18 år og har været et stort aktiv i Brøndby Badminton Klubs ungdomsafdeling. Udover den frivillige lederpost, har han også trådt til som træner, når det var nødvendigt og har dermed været med til at sikre at klubbens børn og unge, altid har mulighed for at komme og spille badminton.

Kulturprisen

Brokærs afdelingsbestyrelse for udsmykningen af højhusene i Brokær. Udsmykningen er sket over en lang årrække med skiftende afdelingsbestyrelser. Som deres seneste tiltag er der opsat 70 fotos i højhusenes kældre, hvor man bl.a. kan se billeder af kendte kunstnere. De har medvirket til at skabe kulturelle oplevelser for alle interesserede på steder, hvor der ellers ikke er tradition for at opleve kunst.

Følgende idrætspræstationer blev hædret på aftenen

  • Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder for deres sejr til nordisk mesterskab.
  • Brøndbyernes IF’s kvindefodboldhold blev hædret for deres danske mesterskab i den bedste kvindefodboldrække, 3F-ligaen.
  • Svanholm Cricketklubs seniorhold for det danske mesterskab for seniorer for 27. gang.
  • Svend Vohlert fra Brøndby Judo Klub for det danske mesterskab i 90 kg klassen i Masters rækken.
  • Gertie Jensen og Helle Søgaard fra Brøndby Triathlon Club. Gertie for både det danske mesterskab i sprint-distancen, det danske og nordiske mesterskab på den olympiske distance og det danske mesterskab på ½-IronMan distancen i aldersgruppen 65-69 år. Helle for det danske mesterskab på ½-IronMan distancen i aldersgruppen 50-54 år. 

 

Ros og ris i forbindelse med Foreningsfesten Aktiv 2018

Har du deltaget i Foreningsfesten Aktiv 2018, vil vi meget gerne høre din vurdering.

I Brøndby Kommune har vi fokus på at beskytte de oplysninger, vi har om dig. På www.brondby.dk/data kan du læse om, hvordan vi behandler dine oplysninger, når du benytter en af vores formularer.

*
Deltog du i Foreningsfesten?

*
*
Skrevet af Fritid, Idræt og Bevægelse
Brøndby

Frivillige og foreninger

Læs om frivillighed i Brøndby og om fællesskabet i de aktiviteter, der drives af frivillige og foreninger.