Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Seniorkalender

Caféer, træfpunkt og åbent hus

Cafe-Træfpunkt-Åbent hus

Brøndby Kommune byder på flere aktiviteter, der vedrører Caféer, træfpunkt og åbent hus. Er du pensionist eller efterlønner, er der sikkert en aktivitet, der kan friste dig.

Brøndby Kommune tilbyder en lang række aktiviteter for dig, der er pensionist eller efterlønner:

  • Aktiviteter, der er fastlagt hen over året. Det vil sige en given aktivitet fast for eksempel hver mandag kl. 10.00. 
  • Aktiviteter, der planlægges måned for måned, og som bliver meldt ud hver anden måned. 

Nederst på denne side finder du i fold-ud-artiklerne de aktiviteter, der ligger fast i kalenderen hen over året. Aktiviteterne er inddelt ud fra, hvilken aktivitet, der er tale om. Ved at klikke på aktiviteterne, kan du se hvilke faste dage, de ligger på, hvor og hvornår I skal mødes samt anden information omkring aktiviteten.

Aktiviteter, der planlægges måned for måned

De aktiviteter, der planlægges måned for måned i tillæg til de fastlagte aktiviteter, bliver meldt ud hver anden måned.

Klik her, og se de aktiviteter, der er planlagt for to måneder ad gangen

Café Kolibrien - for dig med KOL 

Café Kolibrien - for dig med KOL
Kolibrierne mødes i Pensionisthuset Stranden
hver onsdag kl. 14.00 - 16.00

Har du KOL eller er du lungesyg, og har du lyst til at synge i kor og samtidig forbedre din lungefunktion? Så er det nye KOL-kor på Kilden måske noget for dig.
Sangtræning er god gymnastik for lungerne. Korsang øger velværet, får én i godt humør, og så er det fantastisk skønt at synge sammen med andre.
Om du aldrig før har haft en tone i livet, kun synger i badet eller har sunget altid, er ikke afgørende da ALLE er velkomne!

Brøndbyernes KOL-kor ledes af Ann Dybdal Eriksen, som er uddannet i sang og korledelse fra konservatoriet. Ann har mange års erfaring i korsang.

KOL-koret synger hver torsdag formiddag fra kl. 10.45 – 12.45  i
Kulturhuset Kilden

Formand : 
Torben Pøhler. Mail: torben.poehler@skolekom.dk - tlf. 2855 2956

Næstformand:
Jette Runager. Mail: Vimmer18@live.dk -  tlf. 4056 3345

Medlemsskab af foreningen koster 100 kr. For 2017.

Generalforsamling hvert år i marts, kræver kontingentbetaling.

 

 

 

Café Synapsen for hjerneskaderamte 

 

Café Synapsen byder velkommen til hjerneskaderamte borgere Synapsen er en ny café, som en gruppe af engagerede frivillige har stablet på benene. Der er tale om et café- og samværstilbud, for borgere med følger efter erhvervet hjerneskade. Stedet er for dig, som kan klare dig på egen hånd, men har lyst til at mødes med andre hjerneskaderamte, hvor I kan sidde og hygge - og få en snak over en kop kaffe.

Caféen vil være åben hver torsdag, og tanken er at der altid er mulighed for at komme forbi og få en hyggesnak over en kop kaffe. Vi har nogle gode lokaler, hvor der er mulighed for at spille spil, lave kreative aktiviteter, arbejde med computer, lave mad og meget andet, hvis vi har lyst til det.

Lyder det som noget for dig? Så kom forbi. Her vil vores kompetente frivillige tage godt imod dig. Der vil blive serveret kage og kaffe/te, og de frivillige vil stå klar med åbne arme.

Sted: Kulturhuset Brønden, 1. sal, 2660 Brøndby strand

Tid: Torsdage kl. 16.30 – 18.30

Der er ingen tilmelding, man møder bare op

Vi glæder os rigtig meget til at møde jer alle.

Har du nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte aktivitetsleder: Bayar Tarik Fattah Mobil: 4242 4094 E-mail: bayar@hotmail.dk

Åbent hus

Ugedag Tidspunkt  Arrangør/Forening  Sted  Anden information 
Torsdage 13.00-16.00  Ældresagen Hermosagård, Bygaden 82, 2605 Brøndby F.eks. whist, bridge m.m. Frimærkebytning i ulige uger 

Café Pusterummet for demente og pårørende

Ugedag Tidspunkt  Arrangør/Forening  Sted  Anden information 
Sidste torsdag i måneden. Dog ej i juli og december 14.30-16.30  Ældresagen/ Brøndby kommune Glenten, Glentemosen 3, 2605 Brøndby Demente og deres pårørende mødes over en kop kaffe med andre, der er i samme situation, til et socialt og uforpligtende samvær. Her vil demenskonsulent og demensaflaster være til stede.

Træfpunkt for kræftramte og deres pårørende

Ugedag Tidspunkt  Arrangør/Forening  Sted  Anden information 
Tirsdage 14.45-17.00 Kræftens Bekæmpelse Træningscenter Brøndby, Horsedammen 36 A, 2605 Brøndby Caféen er et gratis og uformelt mødested for kræftramte og pårørende med kræftsygdom tæt inde på livet. Caféen er etableret i samarbejde med Brøndby Kommune og drives af frivillige fra Brøndbys lokalforening, Kræftens Bekæmpelse. 

Café i Brøndby Strand Kirke

Ugedag Tidspunkt  Arrangør/Forening  Sted  Anden information 
Onsdage 15.00-17.30 Brøndby Strand Kirke Brøndby Strand Kirke

Café Brønden. Åbent i kirken for en snak efter fyraften, på vej hjem fra indkøb, eller hvis du bare er ude og gå en tur.
Kl. 15.00: Caféen åbner med salg af kaffe/the og brød. Først uforpligtende samvær. Nogle laver håndarbejder, nogle læser dagens avis, andre spiller bob, bordtennis eller andre spil.
Kl. 16.00: Kort indslag: ”Dagens dryp” med nærmere fastlagt emne.
Kl. 17.15: Kort andagt/gudstjeneste i kirken.  

Café i Nygårdskirken

Ugedag Tidspunkt  Arrangør/Forening  Sted  Anden information 
Tirsdage 12.00-14.00  Nygårdskirken Nygårdskirken Tirsdags café. Der kan købes håndmadder til billige priser, og det er muligt at få gratis kaffe. Vi har et godt og hyggelige samvær. Kom og vær sammen med os et par timer.    
Fredage  14.00-16.00  Nygårdskirken  Nygårdskirken  Fredags café. Gratis kaffe og hyggeligt samvær. Den sidste have time synger vi fra højskolesangbogen. Sidste fredag i måneden spiller vi banko.  
Skrevet af Brøndby Kommune

Har du input til Seniorkalenderen?

Du kan sende dit indhold pr. brev og via mail.