Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Symptomer og sygdom

Diabetes TYPE2 forløbsprogram

Sundhedstilbud - diabetes

Vil du høre om diabetes, lære hvad der er god mad for dig, og hvordan du bevæger dig og har det sjovt imens? Så er vores diabeteshold i Træningscentret måske noget for dig.

Forløbet er gratis, efter henvisning fra praktiserende læge eller hospital.

Næste Diabetes-hold: Mandag d. 30. juli 2018

Hvad kan jeg lære?

Brøndby Kommune tilbyder en særlig indsats for dig der er fyldt 18 år med Diabetes type2.

Formålet er grundlæggende at understøtte din evne til at tage hånd om dit eget liv og give dig redskaber til bedst muligt at håndtere en hverdag med diabetes.

Alle forløb indledes med en afklarende samtale, hvor dine ønsker og behov bliver afdækket. Ud fra samtalen tilrettelægger vi det videre forløb.

Undervisningen foregår i dialog med deltagerne, og det forventes at du deltager aktivt, både i teori og motion.

 Hvad får jeg ud af det?

  • en større viden om ernæring og om sygdommen, samt hvordan du undgår komplikationer.
  • mulighed for at arbejde målrettet med vægttab, og stabilisering af blodsukkerniveauet.
  • få udarbejdet en individuel kostplan
  • opleve hvordan motionen gør dig glad og giver overskud i trygge rammer.

Hvornår er der undervisning og træning?

Forløbet er på 10 uger, og der er opstart fire gange årligt. Der er undervisning hver mandag, og træning mandag og onsdag.

Træning:

10 ugers træning mandage (kl. 16.15-17.15) og onsdage (kl. 15.00-16.00)

 

Undervisning:

7 gange undervisning mandage (kl. 14.30-16.00)

 

Udbyder:

Kurset udbydes af Brøndby Kommune. Underviser: Diætist, fysioterapeut og sygeplejerske.

Hvordan bliver jeg henvist?

Du kan blive henvist til forløbsprogrammet hvis du har for Diabetes TYPE2 via henvisning fra din egen læge eller fra hospital.

Transport:

Omfatter ikke kørsel

Tolk:

Omfatter ikke tolk

Hvor foregår det henne?

Undervisning og træning foregår på Træningscentret, Horsedammen 36 A, 2605 Brøndby. Tlf. 43 28 21 73 e-mail: traening@brondby.dk

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte vores diabetes-forløbskoordinator hvis du har spørgsmål, eller ønsker at deltage på forløbet.

Forløbskoordinator Ulrik Juutilainen på tlf.: 43 28 28 44, og Stine Lassen Nielsen på tlf. 51 16 60 06

Oplysninger til behandlere

Oplysninger om henvisning til læger

Der anvendes hospitalshenvisning (MedCom standard: REF01 / XREF15), som sendes til lokationsnummer 5790000178940.

Henvisning skal indeholde oplysninger om: Diagnose, bidiagnoser, kort sygehistorie, Lab (HbA1c, evt. total kolesterol, LDL, HDL og triglycerider m. dato), formål med henvisningen, medicin og evt. særlige forhold. Visitationsguide er udsendt til de praktiserende læger. 

 Visitationsguide

Kontaktoplysninger og nyhedsbreve for behandlere

Se oversigt over kommunale kontakter samt nyhedsbreve til praktiserende læger

Pjece - Diabetes rehabilitering

Navn
Filstørrelse
Skrevet af Træningscenter Brøndby