Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Brøndby som erhvervskommune

Samarbejdspartnere og deres tilbud til virksomheder

Brøndby Kommune har mange samarbejdspartnere. De gode tilbud til iværksættere og virksomheder er etableret på baggrund af et godt samarbejde med mange forskellige aktører.

HIP Iværksætterhuset

HIP Iværksætterhuset

Det er blevet nemmere at være iværksætter i Brøndby.

HIP Iværksætterhuset gør det nemt for alle, der vil starte en virksomhed eller lige er gået i gang. Vi har samlet viden, events og 1:1 sparring om alt det, der er vigtigt at vide fra start. Vi holder cirka 100 events om året om alt fra regnskab og valg af virksomhedsform til digital markedsføring og personlig succes. Og vores erfarne konsulenter er klar til at hjælpe dig med lige netop din forretning og dine udfordringer.

 

HIP Iværksætterhuset er en hjælp til iværksættere, og til iværksættere der har fokus på vækst. HIP Iværksætterhuset tilbyder workshops med mange forskellige emner og webTV med videoer om alt fra finansiering til forretningsmodel.

HIP Iværksætterhuset tilbyder iværksætterintro, speedrådgivning og workshops, og 1:1 sparring med erfaren iværksætterkonsulent.

Læs mere om HIP Iværksætterhuset: www.hipih.dk

Iværksætterintro giver dig de vigtigste informationer om at starte egen virksomhed. Speedrådgivningen zoomer ind og giver dig individuel sparring indenfor områder som fx salg, jura og finansiering. Workshops er en unik mulighed for at få sparring fra private rådgivere og udvalgte eksperter, så du kommer godt videre i din proces. Desuden får du mulighed for at udvide dit netværk og møde andre iværksættere. Endelig er der også mulighed for at få 1:1 sparring og vejledning, hvis du har konkrete udfordringer som du ikke kan få svar på via iværksætterintro eller workshops.

Din lokale iværksætterkonsulent i Brøndby

Iværksætterkonsulent Peter Bausager
E-mail: pba@vhhr.dk 
Tlf. 52 13 85 01
Læs mere om Iværksætterkonsulent Peter Bausager

Væksthus Hovedstadsregionen

Væksthus Hovedstadsregion

Hos Væksthus Hovedstadsregionen kan virksomheder på Danmarks regning få lagt deres vækstplan og gjort udfordringer til muligheder.

Hvis:
  • Du står i spidsen for en vækstorienteret virksomhed, 
  • I har overstået opstartsfasen, og 
  • I har brug for kvalificeret sparring til at komme videre.

Så er Væksthusets ydelser noget for dig. Du kan få lagt en vækstplan, få adgang til et stort netværk af private rådgivere samt møde nogle af de mere end 20 professionelle vækstkonsulenter, der alle sammen har drevet virksomheder eller haft ledelsesansvar for virksomheder.

Væksthus Hovedstadsregionen tilbyder uvildig og professionel sparring til vækstvirksomheder og iværksættere i hovedstadsregionen.  Virksomheder, som ønsker sparring til deres forretningsudvikling, kan få hjælp af Væksthusets konsulenter med bl.a. internationalisering, ledelse og finansiering. 

Væksthuset fungerer som et knudepunkt for erhvervsudvikling og samarbejder med et omfattende netværk af private og offentlige aktører, herunder den lokale erhvervsservice. 

Væksthuset er ejet af de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Læs mere på Væksthus Hovedstadsregionen  

 

Erhvervssammenslutningen

Erhvervssammenslutningen

Kom og få gavn af dem, de andre kender – og lad dem få gavn af dine bekendtskaber.

Erhvervssammenslutningen er et lokalt erhvervsnetværk for virksomheder i Brøndby, Glostrup, Vallensbæk og Albertslund. Som medlem har du mulighed for at deltage i op mod 20 årlige arrangementer af blandet karakter, herunder netværksmøder. Netværksmøderne har fokus på relationsopbygning og netværk blandt deltagerne.

Ved nætværksmøderne er du velkommen som gæst. Det giver dig mulighed for at se, om lige præcis vores stil og medlemsskare passer til dit temperament og dine behov. Læs mere om Erhvervssammenslutningen på www.erhvervssammenslutningen.dk.

Copenhagen Capacity

Copenhagen Capacity

Vi arbejder sammen med Copenhagen Capacity om at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder og investeringer i Brøndby Kommune.

Copenhagen Capacity markedsfører Greater Copenhagen i udlandet og bistår os med vores erhvervsservices til udenlandske virksomheder. Copenhagen Capacity hjælper blandt andet udenlandske virksomheder med at:

  • Finde relevante investeringsprojekter og forretningsmuligheder i Greater Copenhagens kommuner.
  • Etablere virksomhed i Greater Copenhagen, bl.a. rådgivning om fx markedsforhold og selskabsstruktur og hjælp til at finde egnede kontor- eller fabriksfaciliteter.
  • Tiltrække højtuddannede specialister fra udlandet til virksomheder, der ikke kan finde kvalificeret arbejdskraft i Danmark.
  • Skabe netværk og partnerskaber med lokale myndigheder, virksomheder og investorer.
  • Udvide eksisterende forretningsaktiviteter i Greater Copenhagens kommuner.
Skrevet af Brøndby Kommune
Møde

Arrangementer i Brøndby og omegn

Tilbud til dig, som har egen virksomhed, eller tænker på at starte virksomhed.