Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Udbud og indkøb

Tekniske hjælpemidler

Tekniske hjælpemidler

Kommunerne i Vestegnens Indkøbsforum og Tårnby Kommune (herefter kaldet VIF) udbyder herved tekniske hjælpemidler til ældre og handicappede. Udbuddet gennemføres af Brøndby, Rødovre og Høje-Taastrup kommuner.

Beskrivelse af opgaven:
Udbuddet er opdelt i ni delaftaler:
• Delaftale 1. Toiletforhøjer med aftagelige og opklappelige armlæn 
• Delaftale 2. Armlæn til montering af toilet 
• Delaftale 3a. Bade- og toiletstol med hjul 
• Delaftale 3b. Bade- og toiletstol med hjul og hydraulisk sædetilt 
• Delaftale 3c. Bade- og toiletstol med hjul og elektrisk sædetilt 
• Delaftale 4. Højdeindstillelig badebænk med fire ben og armlæn 
• Delaftale 5. Toilet-badestol med elektrisk højdeindstilling og hjul 
• Delaftale 6. Rollator 
• Delaftale 7. Arbejdsstol med centralbremse 

VIF tildeler én rammeaftale for hver delaftale, og indgåelse af rammeaftalen vil være på baggrund af rammeaftalen i bilag 1. Samme leverandør kan blive tildelt flere delaftaler. 
Rammeaftalen varighed er fastsat til 3 år med mulighed for forlængelse i op til 2 x 12 måneder. Rammeaftalen træder i kraft 1. november 2015.

Udbudsform:
Offentligt udbud i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbsaftaler, offentlige tjenesteydelsesaftaler og offentlige bygge- og anlægsaftaler (Udbudsdirektivet) samt LBK nr. 712 af 15. juni 2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbsaftaler, offentlige tjenesteydelsesaftaler og offentlige bygge- og anlægsaftaler.

Udbudsmaterialet:
Procedure: For at deltage i opgaven indsættes dette link i din internet browser: http://permalink.mercell.com/50660801.aspx
Her tilmelder du dig opgaven ved at trykke på ikonet foroven: ”Meld din interesse”. Såfremt du ikke er licenshaver hos Mercell Danmark A/S skal du udfylde en registrering af dit firma. Denne registrering er nødvendig for din videre deltagelse og er uden omkostninger. Efter afsendelse af registreringen har du adgang til alle udbudsdokumenter. Du vil modtage login koder til www.mercell.dk indenfor normal arbejdstid og kan derefter afsende dit tilbud.

Al kommunikation skal foregå elektronisk via Mercell.

Spørgsmål til udbudsmaterialet:
Alle spørgsmål skal stilles via Mercell. Når du får adgang til udbudsmaterialet, har du også adgang til at stille spørgsmål. For at sikre, at vi kan besvare spørgsmål og du som tilbudsgiver kan nå at indarbejde svar i dit tilbud, er fristen for spørgsmål onsdag d. 2. september 2015 kl. 12:00.
Svar på spørgsmål vil blive sendt ud løbende, og senest fredag d. 4. september 2015.

Afleveringsfrist:
Sidste frist for aflevering af tilbud er tirsdag d. 15. september 2015 kl. 12:00. Tilbud skal uploades via Mercell.

Tildelingskriterierne:
Tildelingskriteriet for kontrakten er "Det økonomisk mest fordelagtige tilbud". underkriterierne fremgår af udbudsmaterialet.
Denne annonce er samtidigt offentliggjort på http://ted.europa.eu/ som er en fælles database over alle udbud i EU efter udbudsdirektiverne og www.udbud.dk som er den danske fælles offentlige portal for udbud efter Tilbudsloven og udbudsdirektiverne.

Skrevet af Brøndby Kommune