Retningslinjer for uddeling af Brøndby Kommunens Idrætslederpris
Idrætslederprisen blev uddelt første gang i 1967 til fem personer. Prisen uddeles én gang om året for at påskønne det frivillige træner- og lederarbejde i Brøndby Kommune.
Hvem kan modtage Idrætslederprisen
Det er en forudsætning for modtagelse af Idrætslederprisen, at den indstillede har udført et særligt frivilligt træner/lederarbejde i mindst fem år til gavn for kommunens børn og unge.
Hvem kan indstille til Idrætslederprisen
Godkendte idrætsforeninger i Brøndby Kommune kan indstille en kandidat.
Hvornår kan der indstilles
I august/september sender borgmesteren, et brev til samtlige godkendte idrætsforeninger i kommunen om, at de kan indstille mulige kandidater til Idrætslederprisen.
Ansøgningen skal indeholde kandidaternes data, samt foreningens motivering for indstillingen.
Hvor mange Idrætslederpriser kan der uddeles
Der kan uddeles indtil tre priser. Hvis der ikke er kvalificerede kandidater, skal Idrætslederprisen dog ikke nødvendigvis uddeles.
Hvem har beslutningskompetence
Kommunalbestyrelsen afgør om der skal foretages prisuddeling og i givet fald til hvilke personer. Inden Kommunalbestyrelsen træffer beslutning behandler Idræts- og Fritidsudvalget de indkomne forslag og fremsender dem sammen med en indstilling til Kommunalbestyrelsen.
Hvordan bliver Idrætslederprisen uddelt
Idrætslederprisen overrækkes ved en reception.
Hvem inviteres til receptionen
Udover prismodtageren med familie inviteres, idrætsforeningerne, Kommunalbestyrelsen, Folkeoplysningsudvalgets foreningsmedlemmer, Folkebladet samt andre relevante personer og ansatte i kommunen.
Hvad består Idrætslederprisen af
Idrætslederprisen består af én check på 5.000 kr., et krus med inskription samt en buket blomster.
Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 10. september 2003.
Oversigt over modtagere af Idrætslederprisen