Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Elev i kommunen

Social- og sundhedshjælper

Social- og sundhedshjælper sidder udendørs sammen med borger

Har du lyst til at arbejde med mennesker? Så er det måske noget for dig at starte som social- og sundhedshjælperelev i Brøndby Kommune.

Bemærk, at der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video. Læs mere om cookies i kommunens Privatlivs- og databeskyttelsespolitik.

Som social- og sundhedshjælperelev får du både en teoretisk og praktisk uddannelse. Gennem uddannelsen udvikler du praktiske handlekompetencer til at indgå i tværfaglige samarbejder samt til at arbejde med pædagogiske og socialpædagogiske tilgange til borgeren.

Du kommer til at arbejde med dokumentation, telemedicin og velfærdsteknologiske løsninger, og du indgår i omsorgsmæssige og rehabiliterende opgaver til mennesker med behov for støtte og omsorg til en aktiv hverdag. I Brøndby Kommune bor der mange forskellige befolkningsgrupper, hvilket er med til at gøre din arbejdsdag spændende og varieret.

Dit arbejde foregår i borgerens eget hjem enten i hjemmeplejen eller på et ældrecenter. Skoleperioderne foregår på SOSU C, som vi har et tæt samarbejde med.

Hvornår og hvordan søger du?

Brøndby Kommune optager elever til uddannelsesstart i januar og august.

Du søger om optagelse til uddannelsen som social- og sundhedshjælper ved at følge disse trin: 

  1. Ansøgningsfrist vil løbende fremgå på vores annoncer på praktikpladsen.dk.
  2. Hent og udfyld ansøgningsskemaet 
  3. Send det udfyldte ansøgningsskema til sundhedsuddannelse@brondby.dk     

Koordinering af dit uddannelsesforløb

Vores uddannelseskoordinatorer står for ansættelser, koordinering af uddannelsesforløb samt løbende dokumentation.

Vi koordinerer dit uddannelsesforløb hele vejen igennem uddannelsen. Vi planlægger og afholder forskellige arrangementer for elever såsom informationsmøder, introduktion, vejlednings- og refleksionstimer samt evaluerings og opfølgningssamtaler. Vi har derfor et bredt kendskab til kommunens elever og kan derfor løbende støtte både vejledere og elever ved behov.

Du finder uddannelseskoordinatorernes kontaktoplysninger under "Vil du vide mere?" længere nede på denne side.   

Løn og ansættelse

Du vil blive ansat med en uddannelsesaftale.

Brøndby Kommune er din arbejdsgiver gennem hele uddannelsen.

Som elev får du løn under uddannelsen.

Varighed og opbygning

Uddannelsen tager 14 måneder og veksler mellem skole- og praktik.

Mulighed for videreuddannelse

Du har mulighed for at videreuddanne dig til social- og sundhedsassistent.

Hvad kan Brøndby Kommune tilbyde dig som elev? 

  • Vi har uddannet personale med praktikvejlederuddannelse, som løbende opkvalificeres indenfor uddannelse og pædagogiske metoder.
  • Vi har fagligt kompetente vejledere, som er med til at skabe et godt lærings- og studiemiljø.
  • Vi tilbyder fælles og individuelle refleksions- og vejledningstimer for elever.
  • Brøndby Kommune er centralt beliggende med gode forbindelser til både S-tog, busser, motorvej og gode cykelstier.
  • Når du er ansat som elev, har du adgang til de samme tilbud for ansatte som andre ansatte i Brøndby Kommune.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om uddannelsen på www.sosuc.dk.

Du er også velkommen til at kontakte vores uddannelseskoordinatorer

Marianne Appel Iversen
Mail: maive@brondby.dk
Telefon: 2135 0337 

Majbrit Fromberg
Mail: majfr@brondby.dk
Telefon: 2169 7137

Du kan finde os på Nygårds Plads 30, 2605 Brøndby.

Virksomhedsplan 

Du kan finde flere informationer i vores virksomhedsplan for uddannelsesafdelingen for sundhedsuddannelserne. 

Hent virksomhedsplan (pdf)

Skrevet af Brøndby Kommune