Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Politikker og strategier

Handicappolitik

Her kan du læse handicappolitikken for Brøndby Kommune.

Baggrund

Handicappolitikken er udarbejdet på baggrund af input fra borgere i kommunen, Handicaprådet og relevante organisationer på området. Handicaprådet har taget initiativ til at forny politikken, og det har været helt afgørende, at politikken baserer sig på bidrag og ønsker fra de borgere, som politikken skal komme til gavn.

Handicappolitikken bygger videre på og fremtidssikrer visionen fra 2009, hvor vi skrev den første handicappolitik.

Handicappolitikken skal ses i samspil med Brøndby Kommunes øvrige borgernære politikker som for eksempel Børne- og Ungepolitikken. Politikkerne sætter tilsammen en fælles retning for kommunens arbejde på tværs af fagområder, sektorer, civilsamfund og erhvervsliv.

Formål

Formålet med handicappolitikken er at sikre borgere med handicap samme rettigheder og muligheder som alle andre borgere i kommunen.

Brøndby Kommunes handicappolitik skal bidrage til at:

  • Angive pejlemærker for den fremtidige udvikling af indsat- sen for borgere med handicap i Brøndby Kommune
  • Styrke borgerinddragelsen og skabe en ramme for dialog og samarbejde på handicapområdet
  • Skabe øget opmærksomhed på handicapområdet både hos kommunens medarbejdere, i lokalsamfundet samt i foreninger og virksomheder
  • Understøtte størst mulig kvalitet i opgaveløsningen inden for de politisk besluttede rammer.

Læs Handicappolitikken

Her kan du læse handicappolitikken

Skrevet af Brøndby Kommune
Rødt asfalt gør det nemmere for kørestols- og rollatorbrugere at komme omkring

Bedre forhold for personer med handicap i Brøndby

Læs hvad den nye handicappolitik vil betyde for personer med et handicap.