Handicap- og psykiatripolitik

I Brøndby skal der være plads til os alle. Det er omdrejningspunktet i Brøndby Kommunes handicap- og psykiatripolitik. Det er også den centrale kerne i FN´s Handicapkonvention om lige muligheder og rettigheder for mennesker med handicap.

At leve med handicap eller psykisk sygdom betyder, at der er en række begrænsninger i livet. Men alle har også muligheder, ressourcer og deres egne talenter, og skal have mulighed for at folde dem ud i et aktivt og meningsfyldt liv – også i fællesskaber med andre.

Handicap- og psykiatripolitikken strækker sig over årene 2024-2027. Den bygger videre på og fornyer den politik, som der er blevet arbejdet med i årene forinden. Der er lagt gode spor allerede, men der er også områder, hvor vi kan blive bedre. Med den nye politik vil vi blandt andet have endnu større fokus på inddragelse af borgere og pårørende. Politikken vil udfolde sig i en ramme, hvor vi omstiller og udvikler den faglige tilgang, og dermed også bruger de økonomiske ressourcer vi har bedst muligt.  Vi øger fokus på forebyggende indsatser, opbygning af lokale tilbud og en recovery-orienteret tilgang, som sætter den enkeltes egne mål og drømme i livet i centrum, og som bygger på de ressourcer, den enkelte har til rådighed.

Politikken er blevet til med inspiration fra borgere, der selv har erfaringer med handicap og psykisk sygdom, eller som er forældre eller pårørende til børn, unge og voksne, der lever med et handicap eller psykisk sygdom. De er kommet med værdifulde indsigter, erfaringer og ideer på dialogmøder og via kommunens hjemmeside – input, som der er blevet arbejdet meget med i tilblivelsen af politikken. En stor tak til jer for jeres bidrag!

Handicap- og psykiatripolitikken står ikke alene. Den skal ses i sammenhæng med Strategi Brøndby 2030 og med Brøndby Kommunens politikker på flere andre områder. Det gælder særligt den sammenhængende børne- og ungepolitik, men også sundhedspolitikken, uddannelsespolitikken, kulturpolitikken, seniorpolitikken, beskæftigelsesplanen og Bevæg dig for livet.

I de kommende år skal handicap- og psykiatripolitikkens målsætninger realiseres i samarbejde mellem borgere, pårørende, foreninger, medarbejdere og andre. Det ser vi frem til!

Kent Max Magelund
Borgmester    

I Brøndby kan alle med handicap eller psykisk sygdom leve et så aktivt og meningsfyldt liv som muligt.

Politikkens vision beskriver, hvad vi arbejder henimod: At kunne leve et så aktivt og meningsfyldt liv som muligt, også når man har et handicap.

Mennesker med handicap er forskellige og lever forskellige liv. I politikken bruges de fleste steder ordene ”borgere” eller ”borgere med handicap”. Ordene skal forstås bredt og læner sig op ad definitionen i FN´s Handicapkonvention:

”Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre personen i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre” (FN’s Handicapkonvention 2009).

Alle børn, unge og voksne med handicap har ressourcer – trods de begrænsninger som et handicap sætter. Vi vil understøtte borgerens muligheder for at bruge sine ressourcer bedst muligt. Det går som en rød tråd igennem politikken.

På handicap- og psykiatriområdet er der som på alle andre områder rammer og rettigheder, som vi skal samarbejde inden for: Lovgivning, sagsbehandlingsregler, kvalitetsstandarder og en overordnet økonomi, som sætter nogle begrænsninger. De økonomiske rammer skal udnyttes så effektivt som muligt og samtidig skal den faglige kvalitet sikres. Det skal gå hånd i hånd. På den baggrund er der i disse år en omstilling af handicap- og psykiatriområdet i gang i Brøndby Kommune, blandt andet med etablering af tilbud lokalt i Brøndby, større vægt på tidlige og forebyggende indsatser og fokus på et recovery-orienteret samarbejde mellem borgere og medarbejdere.

Vi kommer længst, når vi som samarbejdsparter har en god dialog med hinanden om muligheder og løsninger inden for de rammer og begrænsninger vi har, og når vi ser og bygger på de ressourcer, som er til stede. Både hos borgeren, i familien og netværket, i civilsamfundet og de faglige ressourcer i kommunen.

I tilblivelsen af politikken er der kommet værdifuld inspiration fra borgere, pårørende og fagpersoner. De har peget på, at inddragelse og god dialog er helt afgørende i samarbejdet mellem borger og kommune. Mange oplever, at der er behov for at skabe større helhed og sammenhæng i støtten til borgere med handicap. Betydningen af fællesskaber har også haft stort fokus. Fælleskaber er vigtige og meningsskabende for alle, men for borgere med handicap kan adgangen til fællesskaber være vanskeligere end for andre. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat arbejder med god tilgængelighed både fysisk og digitalt.

På den baggrund har vi disse tre fokusområder i politikken: ”Inddragelse og helhed”, ”Fællesskaber” og ”Tilgængelighed”.

På hvert fokusområde er der målsætninger, som beskriver, hvad der skal arbejdes med for at komme så tæt som muligt på politikkens vision. Politikken følges op med handleplaner med de konkrete indsatser, som skal bidrage til, at vi realiserer målsætningerne.

Det er vigtigt for os alle at opleve at blive hørt, set og taget alvorligt, når vi på forskellig vis møder tilbud i kommunen, sundhedsvæsenet eller andre offentlige instanser - det gælder ikke mindst for borgere med handicap. Vi skal som kommune være gode til at lytte og understøtte en tryg og ligeværdig dialog, så ikke kun borgeren, men også borgerens familie og netværk, føler sig inddraget. For borgere med handicap spiller de pårørende ofte en stor rolle, og for børn og unge har forældrene altafgørende betydning. Derfor er det vigtigt, at vi inddrager og værdsætter forældres og pårørendes erfaringer, viden og ressourcer - med en stor opmærksomhed på også at værne om dem.

Når man har et handicap har man har ofte kontakt med flere forskellige afdelinger i Brøndby Kommune. Vi har som kommune ansvar for at skabe en helhedsorienteret indsats, hvor de rette fagligheder arbejder sammen og koordinerer på tværs. Vi skal hjælpe den enkelte borger med at finde vej i sit forløb og skabe overblik, hvis det mangler. Det gælder ikke mindst ved overgange, hvor rettidig information og god vejledning spiller en afgørende rolle. Særligt overgangen fra barn til voksen opleves som svær for mange. Vi skal gøre vores bedste for at støtte borgere og familier i overgange – uanset om det er fra dagtilbud til skole, fra ung til voksen, overgang til job og uddannelse eller noget helt fjerde.

Borgerens ønsker og drømme for fremtiden skal være omdrejningspunktet i samarbejdet med kommunen, og det er vigtigt, at borgerens blik på egne ressourcer understøttes. Vores medarbejdere skal have tilstrækkelig faglig viden til at kunne møde borgere med forskellige fysiske og psykiske handicaps, og informere om relevante muligheder og tilbud, inden for de rammer vi har til rådighed. Det giver det bedste grundlag for, at vi i et samarbejde kan skabe den rette indsats på det rette tidspunkt i forhold til borgerens samlede situation.

Målsætninger

Vi forpligter hinanden på, at:

• Borgere, forældre og pårørende oplever, at deres viden og ressourcer inddrages og værdsættes i et godt og ligeværdigt samarbejde
• Borgerne oplever koordinerede og helhedsorienterede indsatser, hvor medarbejderne videndeler og samarbejder på tværs
• Borgerne modtager den relevante indsats på det rigtige tidspunkt

Fællesskaber er vigtige for alle mennesker. De gør, at vi kan være aktive sammen med andre, som vi deler interesser med. De åbner rum for at møde mennesker, som er anderledes end os selv. Fællesskaber kan opstå og se ud på mange måder. Vi skal støtte borgere med handicap til at skabe, finde og indgå i de fællesskaber, som giver mening for dem. Det kan være som en del af eller udspringe af kommunale tilbud og institutioner, være i foreningslivet eller noget tredje.

Fælleskaber giver forbundethed, og det kan føles ensomt at stå uden for fællesskaber, man gerne vil være en del af. Borgere med handicap har både lyst og ressourcer til at indgå i fællesskaber, men oplever oftere end andre ufrivillig ensomhed. Derfor er der brug for, at vi alle er med til at skabe større rummelighed i mange sammenhænge, så flere borgere kommer med i den brede vifte af fællesskaber i lokalsamfundet og i kommunale tilbud og aktiviteter. Vi vil som kommune bane vej for at flere kan indgå i uddannelses- og arbejdsfællesskaber og bygge broer til fællesskaber i civilsamfundet.

Fællesskaber er byggesten til mental sundhed og kan også være med til at styrke den fysiske sundhed. Vi vil styrke dette fokus i de kommunale tilbud i samarbejde med de borgere, som ønsker større muligheder for fysisk aktivitet og fællesskaber omkring sund livstil.

Målsætninger

Vi forpligter hinanden på, at:

• Flere borgere med handicap bliver en del af uddannelses- og arbejdsfællesskaber
• Fremme muligheder for at deltage i og bidrage til fællesskaber i civilsamfundet for borgere med handicap
• Skabe flere fællesskaber i tilknytning til kommunale tilbud og institutioner, som er med til at fremme den mentale og fysiske sundhed

Tilgængelighed handler både om adgangen til bygninger, byrum, natur og transportmidler, om digital tilgængelighed og adgang til information. Det er basalt for vores muligheder for aktivitet, oplevelser og fællesskaber i mange former.

For borgere med handicap kan manglende fysisk tilgængelighed skabe betydelige hindringer. Det handler om fysisk adgang, men kan også vedrøre for eksempel lysforhold og dårlig akustik.  Vi vil vedvarende arbejde på at øge tilgængeligheden for borgere med handicap. Her kan dialog med handicaporganisationer m.fl. bidrage til at belyse mulige løsninger, der fungerer for borgere med handicap. Det kommer også andre til gavn.

 Vi vil arbejde vedvarende på at øge tilgængeligheden for borgere med handicap. Her kan dialog med handicaporganisationer m.fl. bidrage til at belyse mulige løsninger, der fungerer for borgere med handicap. Det kommer også andre til gavn.

Den digitale tilgængelighed er vigtig for os på flere og flere livsområder – fra kontakten med offentlige myndigheder, til brug af digitale betalingsmidler, adgang til busplaner og meget andet. Adgangen til information om aktiviteter, tilbud og støtte er også afgørende for kunne skabe sammenhængende indsatser i samarbejdet mellem borger og kommune. Derfor skal vores selvbetjeningsløsninger og hjemmeside være tilgængelige og opdaterede.

At kunne begå sig digitalt er på mange områder en vej til selvstændighed og åbner også for at kunne deltage i online fællesskaber. Men hvis tilgængeligheden halter, eller man har vanskeligt ved at håndtere eller rumme det digitale, kan de mange muligheder i stedet blive til begrænsninger. Det opleves i særdeleshed af borgere med handicap, som særligt kan have brug for støtte i forhold til det digitale.

Målsætninger

Vi forpligter hinanden på, at:

• Forbedre den fysiske tilgængelighed til kommunens bygninger, kulturtilbud, byrum og naturområder i takt med renoveringer disse steder
• Sikre at tilgængeligheden indtænkes fra start i nye kommunale byggerier og byudviklingsområder
• Selvbetjeningsløsninger, digital kommunikation og information om tilbud og rådgivning på kommunens hjemmeside er tilgængelige og opdaterede
• Tilbyde den relevante støtte til borgere med handicap, som oplever digitale udfordringer

Handicap- og psykiatripolitikken tegner den overordnede retning, som Kommunalbestyrelsen har besluttet. De politiske målsætninger omsættes til handleplaner med konkrete indsatser, der skal skabe de forandringer, vi sigter efter. Under tilblivelsen af politikken er der kommet mange gode ideer og inspiration til indsatser både fra borgere og medarbejdere.

Forvaltningen følger op på, om vi er på rette vej med politikken i de kommende år og formidler resultaterne til Kommunalbestyrelsen.