Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Økonomi

Økonomisk ordbog

Brøndby Kommune har udarbejdet en fælles ordbog for økonomiske begreber. Formålet er, at skabe en fælles forståelse af de tekniske begreber i økonomistyringen.

Hvis du vil printe ordbogen, så tryk først på "Fold alle ud" og herefter på knappen "Print".

Afledt drift

Driftsudgifter, der opstår som konsekvens af gennemførelsen af anlægsprojekt. I forbindelse med anlægsprojekter skal der, når bevillingen søges, gøres opmærksom på, hvis projektet afføder driftsudgifter, og det skal sikres, at disse indarbejdes i budgettet. Eksempler: Merudgift til rengøring eller vedligeholdelse ved nybyggeri.

Afskrivning

Formindskelse af bogført værdi. Bruges mest om de årlige afskrivninger på kommunens materielle og immaterielle anlægsaktiver, hvor man over en given afskrivningsperiode (afhænger af det enkelte aktiv), hvert år formindsker den bogførte værdi i takt med, at aktivet skønnes at repræsentere en mindre og mindre værdi. Man taler også om afskrivninger, når kommunen må opgive at inddrive gæld – så afskrives tilgodehavendet i kommunens regnskab.

Afskrivningsperiode

Det antal år et materielt eller immaterielt anlægsaktiv afskrives over. Kan variere fra 3 til 100 år og afhænger af det enkelte aktiv. Budget- og regnskabssystemet for kommuner indeholder retningslinjer.

Aktiver

Udgør den ene side af balancen, hvor aktiver og passiver altid skal gå lige op. Aktiver er det, kommunen ejer. Overordnet findes flg. typer af aktiver: Materielle og immaterielle anlægsaktiver, finansielle anlægsaktiver (ejerandele i selskaber og langfristede tilgodehavender), omsætningsaktiver (kortfristede tilgodehavender) og likvide beholdninger (bankindestående og værdipapirer).

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Ordning for kommunernes medfinansiering på sundhedsområdet, som skal sikre, at kommunerne har incitament til at arbejde for bedre sundhed og lavere udgifter hertil.

Anlægsaktiver

Aktiver med forventet levetid på mere end et år, i modsætning til omsætningsaktiver (se denne). Anlægsaktiver kan være materielle, immaterielle eller finansielle.

Anlægsbevilling

Frigivelse af rådighedsbeløb. Rådighedsbeløb er de beløb, der står i kommunens investeringsoversigt.

Anlægskartotek

Kommunen registrerer sine materielle og immaterielle aktiver, dette register kaldes anlægskartoteket. Værdien af aktiverne bogføres også som aktiver på kommunens balance. I anlægskartoteket beregnes afskrivninger på aktiver, om end afskrivningerne ikke bogføres som omkostninger i kommunens regnskab, da Brøndby Kommune har fravalgt at lave det såkaldte omkostningsbaserede regnskab. Afskrivningerne bruges først og fremmest ifm. takstberegninger på de områder, hvor det er aktuelt.

Anlægsoversigt

Oversigt i kommunens regnskab, som viser udviklingen i de registrerede værdier af kommunens anlægsaktiver i anlægskartoteket.

Anlægsramme/anlægsloft

I forbindelse med den årlige økonomiaftale mellem stat og kommuner fastsættes kommunernes anlægsramme. Dette er en del af statens måde at styre de offentlige udgifter på. Hvis kommunerne samlet set ikke overholder anlægsrammen i budgetter og regnskaber, kan der blive tale om sanktioner. Anlægsrammen benævnes også ”anlægsloft”. Kommunernes samlede anlægsramme er bestemt i økonomiaftalen, men den enkelte kommunes andel heraf er genstand for forhandlinger i løbet af den faseopdelte budgetlægning.

Anlægsudgifter

Der sondres i den kommunale økonomi mellem to hovedtyper af udgifter; driftsudgifter og anlægsudgifter. Typiske anlægsudgifter: Nybyggeri, større renoveringer og større anskaffelser. En måde at skelne mellem drift og anlæg er at kigge på, om det er en engangsudgift (anlæg) eller en løbende udgift (drift). I nogle tilfælde vil udgifter befinde sig i en gråzone, hvor der kan argumenteres både for at kategorisere dem som anlæg og som drift.

Autoriseret kontoplan

Økonomi- og Indenrigsministeriets regler og mindstekrav til de kommunale kontoplaner, som findes i Budget- og regnskabssystem for kommuner Kommunernes overholdelse af disse regler sikrer en vis sammenlignelighed af regnskaber og budgetter på tværs af kommuner. Så længe kommunerne overholder disse regler, har de frie hænder til i øvrigt at indrette deres kontoplaner, som de finder bedst.

Balance

Hovedkonto 09, hvor kommunens aktiver og passiver er registreret. Ved et regnskabsårs afslutning d. 31. december skal balancen være afstemt og således give et retvisende øjebliksbillede af, hvad kommunen ejer og skylder.

Balanceforskydninger

Forskydninger på kommunens balance, dvs. forskydninger i de bogførte aktiver og passiver. Balanceforskydninger bogføres på hovedkonto 08, mens selve balancen findes på hovedkonto 09. Overordnet set er alle registreringer (bogføringer) på hovedkonto 08 balanceforskydninger, da de medfører en forskydning på hovedkonto 09. Men optagelse af eller afdrag på langfristet gæld betegnes som hhv. finansiering eller afdrag på lån frem for som balanceforskydning. Alle kommunens indtægter og udgifter fører til balanceforskydninger, når de bogføres; enten i form af en forskydning i kassebeholdningen, hvis betalingen sker med det samme, eller i form af en registrering af tilgodehavender/forpligtelser, hvis betalingen først sker senere.

Balancetilskud

Den post i bloktilskuddet, som reguleres i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger mellem regering og kommuner, så der er balance mellem kommunernes udgifter og indtægter under ét. Har ikke noget med kommunens balance at gøre.

Beregnet forventet regnskab

Eller matematisk forventet regnskab. Et matematisk bud på årets færdige regnskab, beregnet ud fra forbruget på et givent tidspunkt i løbet af året.
Det er fremkommet ved at fremskrive det aktuelle forbrug ved hjælp af forbrugsprocenter fra de forrige år.

Beskæftigelsestilskud

Særligt tilskud til kommunerne til dækning af udgifter vedrørende forsikrede ledige, dvs. ledige der er medlem af A-kasse. Fordeles efter særlig regnemodel.

Bevillingsansvar

Den bevillingsansvarlige er ansvarlig for budgettet på bevillingsniveau, det vil på driften sige på niveauet politikområde. Hvert politikområde har en bevillingsansvarlig. Den bevillingsansvarlige kan flytte rundt på budgettet inden for sit politikområde, forudsat at de budgetområder, der flyttes imellem, har samme overførselsregler.

Bevillingsniveau

Det niveau i kommunens organisering til hvilken bevillingerne gives. Skal der flyttes penge på tværs af bevillingsniveauer, kræver det politisk behandling og bevilling, mens kommunens administration gerne selv må flytte rundt på budgetterne, så længe pengene bliver inden for bevillingsniveauet (og så længe budgettet anvendes til det formål, bevillingen er givet til). I Brøndby Kommune er bevillingsniveauet for drift politikområde, og bevillingsniveauet for anlæg er anlægsstednummer.

Bevillingsoversigt

Oversigt over bevillinger i et budget. Den mest aggregerede udgave af en bevillingsoversigt vil være på bevillingsniveau, men den vil også kunne være mere udspecificeret.

Bevillingsregel

Brøndby Kommunes regler for hvordan bevillinger gives, er beskrevet i ”Regler og retningslinjer for økonomistyring”.

Bloktilskud

Årligt tilskud fra staten til kommunerne, som reguleres i forbindelse med økonomiaftalen, så der samlet set er balance mellem kommunernes indtægter og udgifter. Bloktilskuddet går til finansiering af udligningsordninger og udvalgte tilskudspuljer, og resten fordeles til kommunerne efter folketal.

Brugerfinansieret område (eller takstfinansieret område)

Anden betegnelse for forsyningsområdet/forsyningsvirksomhed. De kommunale forsyningsområder er vand, spildevand og affaldshåndtering (renovation). Da vand og spildevand i Brøndby Kommune er udskilt i separate selskaber, er det kun affaldshåndtering, der optræder i kommunens budgetter og regnskaber. Det kaldes brugerfinansieret, fordi det hviler i sig selv via brugerbetaling, dvs. det er udgiftsneutralt for kommunen. I modsætning til det skattefinansierede område er det helt uafhængigt af kommunens øvrige økonomi og skal altså ikke finansieres af kommunens skatteopkrævning.

Budgetansvar

Ansvar for budgettet på et budgetområde. Budgetansvar er niveauet under bevillingsansvar.

Budgetbilag

Centralforvaltningens notater til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i løbet af budgetlægningen, hvori alle væsentlige forhold for kommunens overordnede økonomi beskrives. Starter i de fleste år med Budgetbilag I i februar og slutter med Budgetbilag VI til budgetvedtagelsen i oktober.

Budgetgaranti

En række af de kommunale overførselsudgifter er omfattet af budgetgarantien. Budgetgarantien er en ordning, der sikrer, at kommunerne kompenseres krone for krone for udsving i udgifter på konjunkturfølsomme områder, såsom kontanthjælp, revalidering, aktivering m.m. Det gøres ved, at man årligt regulerer bloktilskuddet til kommunerne for disse udsving, herunder også en regulering tilbage i tiden så tilskuddet kommer til at matche de afholdte udgifter. Budgetgarantien garanterer ikke den enkelte kommune en 1:1 kompensation, men kommunerne under ét, hvorfor den enkelte kommune godt kan blive ramt skævt.

Budgetlov

Loven blev vedtaget i Folketinget i maj 2012 og har virket siden finansåret 2014. Loven er den danske implementering af EU’s finanspagt og dikterer bl.a., at det årlige offentlige strukturelle underskud højst må være 0,5 % af BNP. Et vigtigt element i loven er, at den giver staten mulighed for at sætte udgiftslofter for kommunerne og skære i bloktilskuddet ved overskridelser.

Budgetopfølgning

Benævnes i nogle kommuner ”budgetkontrol”, men for at undgå forvirring bruges i Brøndby Kommune konsekvent betegnelsen ”budgetopfølgning”. Der foretages budgetopfølgning til alle politiske udvalg pr. 31/3, 31/7 og 31/10. Budgetopfølgningens formål er at give politikerne mulighed for at følge med i, hvordan økonomien udvikler sig på de enkelte områder. Der gives en status og søges om tillægsbevillinger, hvor dette er nødvendigt. Mht. tillægsbevillinger er budgetopfølgning først og fremmest beregnet til at få budgetterne korrigeret for mængdeændringer o.lign., mens tillægsbevillinger forårsaget af ændringer i serviceniveau i udgangspunktet skal redegøres for i særskilte sager. I praksis vil der ofte være en gråzone for, hvornår en tillægsbevilling hører til budgetopfølgningen eller ej.

Budgetområde

Hvert politikområde er inddelt i et eller flere budgetområder. Hvert budgetområde styres af en budgetansvarlig, som refererer til den bevillingsansvarlige. Et budgetområde kan have omplacerings- og overførselsregler, som afviger fra de øvrige budgetområder inden for politikområdet.

Budget- og regnskabssystem for kommuner

Økonomi- og Indenrigsministeriets regelsæt for de kommunale budgetter og regnskaber. Kan findes på ministeriets hjemmeside. Indeholder bl.a.: Tolkning af lovgivning, autoriseret kontoplan, diverse tidsfrister m.m. Opdateres jævnligt fra ministeriets side, i den forbindelse udsendes såkaldte orienteringsskrivelser til kommunerne.

Budgetændring

Fællesbetegnelse for tillægsbevillinger og omplaceringer.

Budgetår

Det år, der lægges budget for. De tre efterfølgende år kaldes overslagsår.

Demografi

Befolkningsbeskrivelse. Beskrivelse af en befolknings størrelse, sammensætning og geografiske fordeling. Demografien er et vigtigt forklaringselement i den kommunale økonomi. Brøndby Kommunes befolkningsprognose er et forsøg på at forudsige udviklingen i kommunens demografi og bruges derfor i budgetlægningen. 

Dranst

Overordnet inddeling af kommunens budget/regnskab i hovedtyper af udgifter/indtægter. Sammentrækning af drift, anlæg og status. Der findes flg. dranster: (1) drift, (2) refusion, (3) anlæg, (4) renter, (5) balanceforskydninger, (6) afdrag på lån, (7) finansiering, (8) aktiver og (9) passiver.

DUT

Står for Det Udvidede Totalbalanceprincip og er princippet bag den årlige regulering af kommunernes bloktilskud som følge af lovændringer m.m., der påfører kommunerne flere/færre udgifter eller indtægter. Ideen er, at der altid skal være balance mellem kommunernes udgifter og indtægter.

Dækningsafgift

Kommunalbestyrelsen kan vælge at opkræve dækningsafgifter af offentlige ejendommes grundværdi og forskelsværdi samt af erhvervsejendommes forskelsværdi.

Efterregulering

Vedrører tilskud og udligning fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvor disse korrigeres på et senere tidspunkt i form af en endelig afregning baseret på faktiske tal – mens det i første omgang udbetalte tilskud var baseret på foreløbige tal. Eksempelvis efterreguleres beskæftigelsestilskuddet i året efter tilskudsåret, og generel tilskud og udligning efterreguleres tre år efter.

Finansielle anlægsaktiver

Anlægsaktiver af finansiel karakter, dvs. ejerandele og investeringer. Dog regnes investeringer i let omsættelige værdipapirer, så som obligationer og investeringsforeningsbeviser, som likvid beholdning frem for som finansielle anlægsaktiver. 

Ejendomsværdiskat

Af ejerboliger betales 1 % i ejendomsværdiskat til staten.

Faseopdelt budgetlægning

Betegnelse for den af KL koordinerede proces kommunernes budgetlægning gennemløber frem mod de endelige budgetvedtagelser i oktober. Indbefatter afholdelse af borgmestermøder og udsendelse af materiale, som skal sikre, at budgetterne overholder de aftalte rammer, særligt mht. service- og anlægsramme samt grænser for skatteforhøjelser.

Faste priser

Faste priser er – i modsætning til løbende priser – ikke prisfremskrevet. Der tages udgangspunkt i et bestemt år, og de øvrige år fremad eller bagud i tid angives så i dette års priser. Faste priser kan gøre det nemmere at se den reale udvikling, da de er renset for prisudviklingen (inflation).

Finansforskydninger

Den del af balanceforskydningerne, som vedrører forskydninger i kommunens likvide beholdning, i langfristede tilgodehavender samt i kortfristede tilgodehavender og forpligtelser (funktion 08.22.01-08.52.62). 

Finansiel balance

Den finansielle balance i et regnskab eller i et budget er bundlinjen i hovedoversigten (se denne), som angiver hvor mange penge kommunen har akkumuleret eller brugt i løbet af året.

Finansiel politik

Brøndby Kommune har en politisk godkendt finansiel politik. Denne udstikker retningslinjerne for kommunens finansielle forretninger på både aktivsiden (investeringer i værdipapirer) og passivsiden (kommunens langsigtede lån). Bl.a. sætter politikken rammerne for ønsket risiko, bestemmer hvilke typer værdipapirer kommunen ønsker samt sætter nogle etiske retningslinjer for kommunens investeringer. Den finansielle politik findes på kommunens hjemmeside.

Forsyningsområde/-virksomhed

Se brugerfinansieret område.

Forventet regnskab

Administrationens bedste bud på årets færdige regnskab på et givent tidspunkt i løbet af året. Bør tage højde for alle kendte forhold. Der kan være forskel mellem forventet regnskab og korrigeret budget af to årsager: 1) at der er forhold som (endnu) ikke er lagt i budgettet, og 2) budgettet må indeholde forventede overførsler til efterfølgende år. Se også beregnet forventet regnskab.

Frigivelse af rådighedsbeløb

I kommunens budget er der på anlægssiden afsat rådighedsbeløb. Anlægsbudgettet benævnes ”investeringsoversigt”. Før disse penge kan bruges, skal rådighedsbeløbene frigives. Det hedder også at søge en anlægsbevilling.

Grundskyld

Skat på selve jorden (grunden) for bolig- og erhvervsejendomme. Satsen fastsættes af kommunalbestyrelsen som en promille, der skal være minimum 16 og maksimalt 34. OBS: Den nye boligskatteaftale fra 2017 samt nyt vurderingssystem vil medføre større ændringer for grundskylden i fremtiden, bl.a. vil fastsættelsen af promiller overgå til staten.

Helårspersoner

Er lig med én person i ét år. Fx giver foranstaltninger på tre børn i hver fire måneder i alt én helårsperson. Helårsperson er således forskelligt fra antal unikke cpr.-numre.

Hovedkonto

Den autoriserede inddeling af kommunernes kontoplan i 10 (0 til 9) hovedområder fra Økonomi- og Indenrigsministeriets ”Budget- og regnskabssystem for kommuner”. Kaldes også funktion 1. niveau. Inddelingen kan ses i de obligatoriske oversigter til budgetter og regnskaber. I de fleste andre tilfælde vil der i Brøndby Kommune blive rapporteret ud fra den inddeling i politik- og budgetområdet, som er vedtaget i kommunen.

Hovedoversigt

Overordnet oversigt i kommunens budget og regnskab, der giver et samlet overblik over kommunens butik. Bundlinjen viser den finansielle balance i budgettet/regnskabet. I modsætning til resultatopgørelsen viser hovedoversigten bruttotal.

Hvile-i-sig-selv-princip

At et område skal hvile i sig selv betyder, at indtægter og udgifter skal balancere i det lange løb. Det må ikke tilføres midler udefra og ej heller generere penge til finansiering af andre områder. Gælder fx forsyningsområdet.

Immaterielle anlægsaktiver

Anlægsaktiver af immateriel (ikke-fysisk) og ikke-finansiel karakter. Eksempler: Erhvervede rettigheder, IT-systemer (software) m.m.

Investeringsoversigt

Oversigt i kommunens budget, som viser, hvilke rådighedsbeløb der er afsat i budgetåret og i de tre overslagsår.

Kassebeholdning

Kommunens likvide beholdning, afgrænset som funktion 09.22 (likvide aktiver) i kontoplanen. Indbefatter kontanter, bankindeståender og omsættelige værdipapirer.

Kassekreditregel

Regel (bekendtgørelse nr. 1580 fra 17-12-2013), der tilsiger, at kommunens gennemsnitlige likvide beholdning over de seneste 365 dage skal overstige det gennemsnitlige træk på kassekredit i samme periode. ”Likviditet opgjort efter kassekreditregel” er således den gennemsnitlige dag-for-dag likviditet over det seneste år. Opgøres tit pr. indbygger og bruges til at sammenligne kommunernes likviditet.

Kasse- og regnskabsregulativ

Kommunens eget samlede sæt af regler, der gælder for alt, hvad der har med økonomi at gøre. ”Regler og retningslinjer for økonomistyring” er en del af dette regelsæt.

Kontinuitetsprincip

Princip om, at der skal være kontinuitet i måden, regnskaber aflægges på fra år til år. Dvs. der må ikke uden videre ændres regnskabspraksis. Skal sikre sammenlignelighed over tid.

Kontoplan

Inddeling af budgetter/regnskaber efter en række parametre og dimensioner, som gør det muligt altid at placere udgifter og indtægter på deres rette plads og at rapportere på en meningsfuld måde. Kommunerne har en grad af valgfrihed, men skal altid overholde den autoriserede kontoplan i budget- og regnskabssystem for kommuner fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Korrigeret vedtaget budget

Oprindeligt vedtaget budget korrigeret for eventuelle tillægsbevillinger og omplaceringer.

Likviditet

Den likviditet, kommunen disponerer over (bankindeståender eller let omsættelige værdipapirer). Se kassebeholdning.

Likviditetsforskydning

Forskydning (ændring) i kommunens likvide beholdning (funktion 08.22). Ofte tales om forskydning fra et tidspunkt til et andet, eksempelvis fra primo året til ultimo året.

Lov- og cirkulæreprogram

Årlig oplistning af lovændringer o.lign., som påvirker kommunernes udgifter og indtægter. For hver sag aftales mellem regeringen og KL et beløb, som kommunernes bloktilskud reguleres med. Kommer typisk kort efter indgåelse af økonomiaftalen.

Løbende priser

I modsætning til faste priser (se denne) er løbende priser fremskrevet fra år til år. Det er således de enkelte års priser, der er angivet.

Lønpuljer

Pulje i budgettet, som vedrører løn/barsel. Da udgifter til løndannelse og barselsudligning ikke kendes ved budgettets vedtagelse, bliver der afsat beløb i puljer (funktion 06.52.70). Se puljer.

Lønsumsafgift

Afgift pålagt virksomheder, som sælger momsfri varer og ydelser.

Låneadgang

Den kommunale lånevejledning angiver til hvilke formål, kommunen automatisk har adgang til at optage lån (gælder forsyningsområdet, energibesparende investeringer, ældreboliger m.m.). I nogle år opretter Økonomi- og Indenrigsministeriet lånepuljer til særlige formål.

Materielle anlægsaktiver

Anlægsaktiver af materiel (fysisk) karakter. Eksempler: Biler, bygninger, maskiner, inventar osv.

Medfinansiering

Mest brugt på sundhedsområdet, hvor kommunerne er med til at dække nogle af regionernes udgifter.

Mellemkommunal refusion

Kommunen kan være forpligtiget til at betale/berettiget til at få mellemkommunal refusion, når én kommune har forpligtigelsen til at handle og en anden kommune har forpligtigelsen til at betale. Disse forpligtigelser fastsættes i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Midtvejsregulering

Vedrører tilskud og udligning fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvor disse korrigeres i løbet af tilskudsåret på baggrund af opdaterede data sammenlignet med de data, der lå til grund for den oprindelige tilskudsberegning. Eksempler er midtvejsregulering af beskæftigelsestilskud og generelle tilskud.

Normering

Personalenormering er beregningen af antal medarbejdere i forskellige stillinger, så som pædagoger i daginstitutioner eller medarbejdere på ældrecentre. Personalenormering angives traditionelt med tre decimaler: 37 timer = 1,000. Omvendt kan et givent sted med en fast personalegruppe være normeret til at modtage fx 22 børn/borgere. Begrebet er modsat fuld lønsumsstyring, hvor alene budgettet, men ikke en fast normering, skal overholdes.

Omkostningsbaseret regnskab

I den kommunale regnskabsverden skelnes mellem udgifter og omkostninger. En udgift involverer en betaling. En omkostning derimod er et træk på kommunens ressourcer, der ikke medfører en betaling (i hvert fald ikke her og nu). Eksempler: Afskrivninger på aktiver og hensættelser til feriepengeforpligtelser eller tjenestemandspensioner. I et omkostningsbaseret regnskab beregner og bogfører man omkostninger. Det er frivilligt hos den enkelte kommune, om den udarbejder omkostningsbaseret regnskab. Brøndby Kommune aflægger kun sit regnskab udgiftsbaseret.

Omplaceringer

Budgetposter, som flyttes inden for et bevillingsniveau. Kræver ikke politisk behandling. Omplaceringer skal altid give nul samlet set, altså hverken udvide eller reducere kommunens samlede budget.

Omsætningsaktiv

Aktiv med forventet levetid på mindre end et år, dvs. det forventes omsat inden næste regnskab.

Oprindeligt vedtaget budget

Budgettet, som det er vedtaget ved den endelige budgetvedtagelse (2. behandlingen) i oktober året inden budgetåret. Det er det budget, man starter med – dvs. uden tillægsbevillinger. Budgettet inkl. tillægsbevillinger benævnes ”korrigeret vedtaget budget”.

Overførselsadgang

Hvis et budgetområde har overførselsadgang, betyder det, at uforbrugte budgetmidler kan søges overført til efterfølgende år. At der er adgang til at søge om overførsel er principielt ikke det samme, som at beløbene automatisk overføres – der skal søges om det. Hvis overførselsansøgningen er inden for reglerne (se ”Regler og retningslinjer for økonomistyring”), vil overførsel dog kun blive nægtet af politikerne i helt særlige situationer. Bemærk, at overførsler også kan være negative i tilfælde, hvor budgettet er overskredet – det vil sige, at man overfører et underskud til næste budgetår. ”Regler og retningslinjer for økonomistyring” beskriver, hvornår sådanne underskud skal overføres.

Overførselssag

Sagen, hvori der søges om overførsler mellem årene.

Overførselsudgifter

De driftsudgifter, som ikke er serviceudgifter eller brugerfinansieret område, og som kommunen ikke selv har mulighed for at påvirke ved ændring i serviceniveau. Overførselsudgifter er i høj grad lovbestemte udgifter til overførselsindkomster og andre kontante ydelser til borgere. KL udsender definitioner på, hvilke kommunale udgifter, der er hhv. service, overførselsudgifter og brugerfinansieret område. ”Overførselsudgifter” må ikke forveksles med ”overførsler mellem årene”.

Overførsler (mellem årene)

De midler, der bliver overført fra et budgetår til det efterfølgende. Uforbrugte budgetmidler kan søges overført til efterfølgende budgetår. Merforbrug skal som udgangspunkt overføres. De nærmere regler og grænser for overførsler er beskrevet i kommunens ”Regler og retningslinjer for økonomistyring”. Overførsler mellem årene må ikke forveksles med ”overførselsudgifter”.

Overhead

Indirekte omkostninger ved et projekt eller driften af en institution el.lign. Eksempler kan være udgifter til lokaler, IT og administration. I takster for kommunale institutioner lægges overheaden ofte oveni de direkte omkostninger som en bestemt procentdel af disse. På den måde kompenseres kommunen for træk på administrative ressourcer. 

Overslagsår

De tre år efter selve budgetåret, som kommunens budget også indeholder tal for. Der er ikke tale om vedtagne/forpligtende budgetter, men blot om overslag, deraf navnet. Ofte vil budgettallene i overslagsårene være tilpasset til den forventede udvikling på de enkelte budgetområder, men der vil også være steder i budgettet, hvor overslagsårene blot er mekanisk fremskrevet.

Passiver

Udgør den anden side af balancen, hvor aktiver og passiver altid skal gå lige op. Passiver er det, der finansierer kommunens aktiver. Overordnet findes flg. typer af passiver: Egenkapital, hensatte forpligtelser, langfristede forpligtelser (kommunens lån hos Kommunekredit) og kortfristede forpligtelser.

Periodisering

Periodisering i forbindelse med regnskab handler om at registrere (bogføre) udgifter og indtægter i den periode, de hører til i, eksempelvis i det rigtige regnskabsår. Det lyder selvindlysende, men det er en vigtig forudsætning for et retvisende regnskab, at der er periodiseret korrekt (se transaktionsprincip). Periodisering i forbindelse med budget handler om at inddele årsbudgettet efter, hvornår udgifterne/indtægterne falder – ofte i tolvtedele over året.

Politikområde

Brøndby Kommune har inddelt sit budget i politikområder. Det er frivilligt, om en kommune vil inddele budgettet i politikområder, men formålet er at få inddelt budgettet på en mere brugbar og sammenhængende måde end den, der er mulig kun ved brug af ministeriets autoriserede kontoplan. Hvert politikområde hører under ét politisk udvalg. Et politisk udvalg kan have et eller flere politikområder under sig. Hvert politikområde har et eller flere budgetområder under sig. Iflg. kommunens bevillingsregler er politikområderne lig med kommunens bevillingsniveau. Det betyder, at budgetposter kan flyttes inden for, men ikke imellem, politikområder uden politisk behandling, dog gælder visse særregler.

Principper for økonomistyring

Del af kommunens kasse- og regnskabsregulativ, der fastsætter regler og retningslinjer for kommunens økonomistyring. Nogle er reglerne er nu afløst af regler i ”Regler og retningslinjer for økonomistyring”, mens andre stadig er gældende.

Pris- og lønfremskrivning (PL)

Kommunens budget fremskrives fra år til år med den forventede generelle udvikling i priser (inflation) og løn i samfundet. PL-fremskrivningen er mængdeuafhængig. Brøndby Kommune benytter sig af KL, der skønner over prisudviklingen på forskellige kommunale udgiftstyper samt løn. KL udsender nye PL-skøn to-tre gange om året, og er der tale om væsentlige ændringer i forhold til tidligere skøn, bliver de indarbejdet i budgettet.

Puljer

Nogle af kommunens udgifter/indtægter giver bedst mening at budgettere som puljer. Det gælder, hvis man på budgetteringstidspunktet (budgetvedtagelsen) ikke kender budgetpostens fordeling på forskellige områder. Så afsætter man i stedet en pulje. Eksempler: Besparelsespuljer, generelle reserver og puljer vedr. løn/barsel.

Rammebevilling

Bevillingsform, hvor bevillingen gives som én stor pose penge (ramme) til et område eller en institution. Den administrative ledelse har derefter frihed til at disponere inden for rammen. Giver en mere decentral styring.

Refusion

Bruges ofte om den statslige refusion, som kommunen modtager til dækning af overførselsudgifter. Der kan være forskellige satser for refusionen afhængig af type, varighed m.m. Kommunen modtager generelt refusion på en stor del af overførselsudgifter, og derfor er der stor forskel på brutto og netto. Staten yder desuden refusion for en del af kommunens udgifter efter Lov om social service. Refusionen udløses først, når udgifterne i en konkret sag overstiger et fastlagt beløb. Se også mellemkommunal refusion.

Reperiodisering

Opfølgning, især på anlæg, hvor man vurderer, om de budgetterede projekter kan gennemføres efter tidsplanen. Kan de ikke det, periodiserer man dem på ny.

Regler og retningslinjer for økonomistyring

Brøndby Kommunes eget sæt af regler og retningslinjer for kommunens økonomistyring Erstatter delvis ”Principper for økonomistyring”. Er en del af kommunens kasse- og regnskabsregulativ.

Regnskabsopgørelse

Overordnet opstilling i kommunens regnskab, der viser årets resultat sammenholdt med det budgetterede. I praksis det samme som en resultatopgørelse.

Regnskabsoversigt

Regnskabets parallel til budgettets bevillingsoversigt. Skal som minimum vise årets oprindelige budget, tillægsbevillinger og regnskabstal på bevillingsniveau.

Resultatopgørelse

Overordnet opstilling i kommunens regnskab, hvis bundlinje viser årets resultat, dvs. resultat efter indtægter, drift, anlæg, renter og forsyningsvirksomhed. Årets resultat indregner ikke årets effekter af balanceforskydninger og lånoptag/-afdrag. Under linjen med årets resultat kan i nogle tilfælde være tilføjet linjer, der viser disse finansielle poster.

Rådighedsbeløb

De penge, der er afsat til anlæg i kommunens budget (investeringsoversigten) er rådighedsbeløb. For at rådighedsbeløbene kan bruges, skal de søges frigivet – det gøres ved at søge om anlægsbevilling.

Selvbudgettering

Hvis kommunen ikke mener, at den af staten udmeldte statsgaranti er fordelagtig for kommunen, kan den vælge at budgettere ud fra en selvbudgettering. Dvs. at kommunen selv skal udarbejde skøn for en række forhold med betydning for tildeling af skat, tilskud og udligning. Ved selvbudgettering vil kommunen blive efterreguleret tre år efter budgetåret, når der foreligger endelige tal.

Serviceniveau

Det niveau af service på forskellige områder, som kommunen yder. Bør afspejle aktive politiske beslutninger og fremgå af kommunens budget. Relaterer sig til serviceudgifterne (se denne), som er de udgifter kommunen kan skrue på. Et serviceniveau kan være mere eller mindre vanskeligt at måle, afhængigt af område.

Servicerammen

Det aftales hvert år med den kommunale økonomiaftale mellem regeringen og KL, hvor meget kommunerne må bruge på serviceudgifter det kommende år. Grænsen benævnes servicerammen. Udregnes vejledende på kommuneniveau, og i løbet af budgetprocessen er det en kamp/forhandling kommunerne imellem om at få den største bid af kagen (særligt for kommunerne i vækst kan det være nødvendigt at forhandle sig til højere ramme).

Serviceudgifter

Kommunens driftsudgifter fratrukket overførselsudgifter og udgifter på brugerfinansieret område. I princippet er serviceudgifter de udgifter, som en kommune bør have mulighed for selv at påvirke ved at vælge et bestemt serviceniveau. Eksempler på serviceudgifter: Folkeskole, ældrepleje, administration, tandpleje, osv. Kommunernes serviceudgifter er underlagt stram styring fra statens side i form af den kommunale serviceramme. KL udsender definitioner på, hvilke kommunale udgifter, der er hhv. service, overførselsudgifter og brugerfinansieret område.

Skattesanktion

Hvis kommunerne under ét hæver skatten (gælder indkomstskat, grundskyld og dækningsafgifter) i budgetåret, straffes det fra statens side ved modregning i bloktilskuddet med et beløb svarende til merprovenuet fra skatteforhøjelsen. I budgetåret skal de kommuner, som har hævet skatten, selv betale 75 % af straffen, og de sidste 25 % modregnes kommunerne under ét. I året efter budgetåret er fordelingen mellem individuel og kollektiv straf 50/50, og i årene derefter er straffen 100 % kollektiv.

Skattefinansieret område

Hovedparten af kommunens budget er skattefinansieret, eneste undtagelse er det brugerfinansierede (el. takstfinansierede) område. Betegnelsen skattefinansieret dækker over, at kommunen – på trods af at den også modtager indtægter fra andre sider, eksempelvis tilskud og udligning – principielt har til opgave at fastsætte en skatteprocent, der kan dække dens udgifter (finansiere det ønskede serviceniveau).

Statsgaranti

Økonomi- og Indenrigsministeriets udmelding af kommunernes statsgaranterede udgifter fra skat, tilskud og udligning i juni/juli for det kommende år (budgetåret). Kommunen skal senest ved den endelige budgetvedtagelse beslutte, om den vil godtage statsgarantien eller om den vælger selvbudgettering. Enkelte skatte- og tilskudsordninger er ikke omfattet af statsgarantien.

Statstilskud

Den del af bloktilskuddet, som fordeles til kommunerne efter folketal.

Takster

Bred betegnelse for prisen på en række kommunale ydelser. Eksempler: Vuggestue-/børnehavetakster, takster for madudbringning til ældre, takster på forsyningsområdet, mellemkommunale takster for diverse ydelser, m.m.

Takstfinansieret område

Se brugerfinansieret område.

Tillægsbevilling

Kan også benævnes budgetændring, men i Brøndby Kommune bruges ordet tillægsbevilling. Bruges når bevillingen på et område skal ændres. Kan både være negativ og positiv. Hvis der skal flyttes penge på tværs af bevillingsniveauer, er der også tale om tillægsbevillinger (positiv tillægsbevilling til området, pengene flyttes til, og negativ tillægsbevillinger til området, pengene flyttes fra).

Tilskud og udligning

Indtægter fra staten i form af statstilskud og diverse særtilskud (beskæftigelsestilskud, tilskud vedr. ældre, udlændinge m.m.) samt indtægter fra den kommunale udligningsordning, som omfordeler mellem landets kommuner og mellem kommuner inden for hovedstadsområdet. Samlet står tilskud og udligning for ca. 40 % af Brøndby Kommunes indtægter, mens de øvrige 60 % kommer fra skatter (2018).

Transaktionsprincippet

En regnskabsmæssig regel, som siger, at indtægter og udgifter skal bogføres i den regnskabsperiode, hvor transaktionen, dvs. udvekslingen af vare/ydelse, har fundet sted. Med andre ord skal udgifter/indtægter bogføres i den periode, de vedrører, hvilket skal sikre retvisende regnskaber.

Udskrivningsgrundlag

Samlet skattepligtig indkomst hos kommunens borgere, hvoraf der skal betales kommuneskat. Et højt udskrivningsgrundlag pr. indbygger er udtryk for en ”rig” kommune, mens et lavt udskrivningsrundlag er udtryk for en ”fattig” kommune – sidstnævnte kommune kompenseres dog i form af højere udligning.

Ydelsesmodtager

Borger i kommunen, som modtager en ydelse (beløb eller service).

Økonomiaftale

Årlig aftale om kommunernes økonomi i det kommende år. Den indgås normalvis mellem regeringen og KL i juni måned året inden. I aftalen fastsættes de væsentlige økonomiske budgetforudsætninger for kommunerne samlet set, så som service- og anlægsramme og bloktilskud. Aftalen indeholder også ”blødere” afsnit om områder, man ønsker politisk fokus på hos kommunerne.

Årsberetning

Afsnit i årsrapport, der i tekst (og i mindre udstrækning i tal) beretter om året, der er gået.

Årsrapport

Del af udgivelsen af årsregnskabet indeholdende overordnede talopstillinger og årsberetning m.m.

Årsværk

Er lig med én person ansat på fuld tid i ét år. Fx giver tre fuldtidsansatte i hver fire måneder i alt ét årsværk. Et årsværk er således forskelligt fra antal unikke medarbejdere ansat.

Skrevet af Økonomiafdelingen