Når der har været skybrud, kan der ske flere uheldige ting. Her kan du se hvor og hvordan du kan få hjælp.
Vedvarende og kraftig regnvejr eller kortvarige skybrud kan betyde oversvømmelse på veje og vand i kældre i lavt liggende områder. Der kan også ske overløb af opblandet regnvand og kloakvand og får man det i kælderen eller i haven, kan det være forbundet med sundhedsrisiko.
Oversvømmet have
Du kan se Sundhedsstyrelsens råd til, hvad du skal gøre, hvis din have er blevet oversvømmet med opblandet regnvand og kloakvand her.
Sikring af kældre
Du skal selv sikre din kælder mod oversvømmelse. Det kan du eksempelvis gøre ved etablering af et højvandslukke.
Forsikring ved skader i kældre
Fik du alligevel skader i forbindelse med skybrud, skal du anmelde det til dit forsikringsselskab. Har du haft oversvømmelser, har DMI i samarbejde med Forsikring og Pension en fælles nettjeneste. Her kan du se mere om eventuel forsikringsdækning.
Tegning over din kloak
Har du fået en skade og har behov for tegninger over din kloak, så kan du her tilgå kommunens byggesagsarkiv. Der er adgang til hele byggesagsarkivet (med undtagelse af fortrolige byggesager).
Kloakledninger udenfor skel
Hvis du oplever problemer med kloakledninger uden for skel, kan du kontakte I/S Spildevandscenter Avedøre.
Driftsproblemer med vand
Driftsproblemer med vand skal meldes til Vest Vand Service A/S.
Affald efter vandskade
Affald i forbindelse med vandskade kan afleveres på genbrugsstationen. Her kan du se mere om, hvilke typer affald vi kan modtage.
Vand på vejen
Hvis du opdager tilstoppede vejbrønde, oversvømmelser på vejene, sunkne veje og fortove som følge af de store vandmasser må du meget gerne fortælle kommunen det, så vi kan se nærmere på det. Du kan bruge www.brondby.dk/praj til at sende os meddelelser.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Teknisk Forvaltning.