Beredskab Brøndby

Beredskabet arbejder for at sikre tryghed, sikkerhed og service på beredskabsområdet i forhold til kommunens borgere.

BeredskabKommunalbestyrelsens overordnede mål for Beredskabet er at forebygge, afhjælpe og bekæmpe skader på personer, ejendom, miljøet og samfundsstrukturer ved ulykker og katastrofer på alle niveauer, samt ved information og uddannelse at sætte persongrupper i stand til at medvirke ved sådanne foranstaltninger.

Myndighed

Beredskabet foretager den brandtekniske byggesagsbehandling af om- og tilbygning samt nybygning iht. de Tekniske Forskrifter samt de Driftmæssige foreskrifter.

Beredskabet foretager ca. 200 brandsyn pr. år iht. Brandsynsbekendtgørelsen.

Beredskabet skal give tilladelse til salg og opbevaring af fyrværkeri samt kontrol af samme.

Beredskabet giver midlertidige tilladelser til forsamlingslokaler og overnatning.

Beredskabet foretager tilsyn med brandveje, brandhaner, automatiske brandmelderanlæg, brandøvelser på skoler og øvelser med brandvæsen.

Beredskabet kører som indsatsleder i Brøndby Kommune på alle hverdage mellem kl. 8.00 og kl. 15.00.

Planlægning 

Beredskabet afholder møder i Beredskabskommissionen.

Beredskabet udarbejder Beredskabsplan for Brøndby Kommune. Dette sker i tæt samarbejde med de øvrige kommuner i Vestegnens Brandvæsens område.

Beredskabet udarbejder og vedligeholder Brøndby Kommunes risikobaseret dimenssionering.

Service

Beredskabet betjener borger, kunder, virksomheder mv. og vejleder omkring bla. omkring brandtekniske- og sikkerhedsspørgsmål.  


Sidst redigeret 10. januar 2012

Kontakt

Beredskab Brøndby
Teknisk Forvaltning
Park Alle 160
Brøndby
43 28 28 28