Beredskabsplan

Ekstremt vejrlig, influenzaepidemier, svigtende elforsyning, uroligheder, terror, store ulykker i industrien eller voldsomme trafikuheld på S-togs-, godstogs- eller vejnettet er hændelser, som kan ske i enhver dansk kommune. Sådanne hændelser vil sætte muligheden for at servicere borgerne under voldsomt pres. Det gælder også for Brøndby Kommune.

Derfor er det vigtigt, at kommunen har et robust og fleksibel beredskab, som i uheldssituationer - i samspil med politi, redningsberedskab, regionens sundhedsberedskab og samfundets øvrige beredskaber - kan afbøde konsekvenserne for kommunens borgere og ansatte.

Beredskabsplanen udstikker retningslinjerne for den interne håndtering af kritiske situationer og det eksterne samspil med samfundets øvrige beredskaber.

Planen er resultatet af forvaltningernes beredskabsarbejde. Engagerede medarbejdere har gennemtænkt krise- og uheldssituationer, udarbejdet handlingsplaner og samlet det til en helhed. Kommunens medarbejdere er alle en del af denne helhed. Og kan alle blive pålagt opgaver i beredskabssituationer, der adskiller sig fra det, som de beskæftiger sig med til hverdag.

Parathed, gennemtænkte handlingsplaner og omstillingsevne er det, som gør beredskabet robust og fleksibelt.

Alle medarbejdere har et overordnet kendskab til beredskabsplanen og et detaljeret kendskab til de områder, hvor netop deres ekspertise er påkrævet i en krisesituation.

Beredskabsplanen findes under relevante links i højre menuen.


Sidst redigeret 06. april 2011
Udskriv Tip en ven Få siden læst højt (ALT + T) Mindre tekst

Kontakt

Beredskab Brøndby
43 28 24 30

Relevante links