Budgetlægning 2013-2016

Budgetprocessen i Brøndby Kommune løber i princippet over hele året i et tæt samspil mellem politisk niveau og administrativt niveau.

Arbejdet med budgettet for 2013 samt overslagsårene 2014, 2015 og 2016 indledes således allerede foråret 2012, hvor der fastlægges en tidsplan samt regler og retningslinjer for budgetlægningen. I forbindelse hermed beregnes ligeledes den serviceramme, som kommunens serviceudgifter skal holde sig indenfor for at opfylde de aftaler, som indgås mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL).

I løbet af foråret korrigeres budgettet og servicerammen med KL’s skøn for pris- og lønudviklingen samt med nye tal for befolkningsudviklingen i kommunen. Herudover korrigerer kommunens forvaltninger – i henhold til reglerne og retningslinjerne for budgetlægningen – budgettet for konsekvenser af Kommunalbestyrelsens beslutninger, ny og ændret lovgivning, kontraktbundne udgifter samt øvrige ændrede budgetforudsætninger.

De stående politiske udvalg – dvs. Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Idræts- og Fritidsudvalget, Kulturudvalget samt Beskæftigelsesudvalget – indstiller, på baggrund af det administrative budgetoplæg, deres budgetændringsposter (reduktions- og udvidelsesblokke) til Økonomiudvalget på fagudvalgsmøderne den 23. maj 2012. Økonomiudvalget indstiller sine budgetændringsposter til Kommunalbestyrelsen på Økonomiudvalgsmødet den 6. juni 2012.

Medio juni måned indgår Regeringen og KL, efter normal kutyme, aftale om kommunernes økonomi i 2013 (også kendt som ”Økonomiaftalen for 2013” eller ”Regeringsaftalen for 2013”). Herefter udmeldes de statsgaranterede beløb vedrørende skatteudskrivningsgrundlag samt tilskud og udligning, og således kendes Brøndby Kommunes indtægter i 2013 med meget stor sikkerhed. I tillæg hertil kendes det skøn for pris- og lønudviklingen, som er forudsat i Økonomiaftalen for 2013. På baggrund heraf kan det administrative budgetoplæg og kommunens serviceramme opdateres endegyldigt til det administrative budgetforslag.

Det administrative budgetoplæg behandles af Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i juni måned 2012. Til denne behandling er der ligeledes foretaget prognoseberegninger for kommunens forventede indtægter på baggrund af forudsætningerne fra Økonomiaftalen for 2013, og udgifterne er – som omtalt tidligere – opdateret af kommunens forvaltninger i henhold til regel- og retningsgrundlaget for budgetlægningen. Til behandlingen af det administrative budgetforslag har Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen således fornuftige betingelser for at vurdere Brøndby Kommunes økonomiske situation i 2013.

I august måned indledes de egentlig politiske forhandlinger om budgettet for 2013 samt overslagsårene 2014, 2015 og 2016, som hovedregel ved at Borgmesteren, på vegne af Økonomiudvalget, fremlægger sine ændringsforslag til det administrative budgetforslag.

Budgettet for 2013 1. behandles i Kommunalbestyrelsen den 12. september 2012. Og efter at de politiske partier har fremlagt deres ændringsforslag 2. behandles, og vedtages, budgettet for 2013 i Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2012.

For en yderligere specifikation af processen for udarbejdelsen af budget 2013 henvises til undermenuen ”Budgetbilag” samt selve Budgetbilag I og Tidsplan for udarbejdelse af Brøndby Kommunes budget for 2013-2016.


Sidst redigeret 30. marts 2012
Udskriv Tip en ven Få siden læst højt (ALT + T) Mindre tekst

Kontakt

Økonomiafdelingen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
Brøndby
43 28 28 28