09. september 2011
Teknik- og Miljøudvalget har d. 22. juni 2011 i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 meddelt miljøgodkendelse til følgende virksomhed:
Stena Technoworld A/S
Banemarksvej 40
2605 Brøndby
I godkendelsen er givet en række vilkår for indretning, drift, støj, og oplag af affald.
Stena Technoworld A/S modtager og sorterer en række forskellige typer af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr med henblik på oparbejdning og genanvendelse.
Yderligere oplysninger kan fås i Teknisk Forvaltning, Park Allé 160, 2605 Brøndby, hvor godkendelsen ligger til gennemsyn i 4 uger fra denne offentliggørelse.
Kommunens afgørelse kan i den omtalte periode påklages til Miljøstyrelsen af enhver der har væsentlig individuel interesse i sagens udfald. En evt. klage skal fremsendes til Brøndby Kommune.
Det skal i øvrigt oplyses, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som tilsynsmyndigheden er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om fri adgang til miljøoplysninger.
Se Stena Technoworld miljøgodkendelse.