08. maj 2012
Nu kan borgere i Brøndby Kommune booke og betale selskabslokalet Kostalden online
Nu kan du booke selskabslokalet Kostalden på Hermosagård, Bygaden 82 i Brøndbyvester online på brondby.dk. Eneste krav er, at du bor i Brøndby.
Betingelserne er de samme som altid: Kostalden kan lejes i weekender og helligdage, når de foreninger, der har til huse på Hermosagaard, ikke benytter lokalet.
Reservation og leje af lokalet foregår på kommunens særlige bookingside for Kostalden.
Reservation og priser
Der kan kun reserveres i nuværende og efterfølgende kalenderår (2012 og 2013).
Der lukkes først op for reservationer i 2014 efter den 31. december 2012.
Det koster kr. 1.500,- at leje Kostalden i et døgn og ekstra kr. 1.000,- for et tilstødende døgn.
Du kan læse mere om betingelserne for at leje Kostalden og se billeder via linket. Rigtig god fornøjelse med booking af selskabslokalet Kostalden her.