Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Europa-Parlamentsvalg 2019

Valg 2019

Søndag den 26. maj 2019 er der valg til Europa-Parlamentet. På valgdagen kan du stemme fra kl. 9-20. Du kan også brevstemme fra søndag den 14. april i Borgerservice på rådhuset og fra 2. maj i kulturhusene, hvis det passer dig bedre.

Læs mere her på siden hvor vi har samlet alt den praktiske information om valget.

Hvem kan du stemme på?

I Danmark skal vi vælge 14 nye medlemmer til Europa-Parlamentet. Men hvem kan du stemme på, hvem er partiernes kandidater til valget, og hvor finder du ud af, hvad partierne mener om EU? Find alle svarene her på Folketingets EU-oplysningsside.

Stem allerede nu (brevstemme)

Hvis du er forhindret i at stemme på valgdagen eller det bare passer dig bedre at stemme en anden dag, så har du mulighed for at brevstemme. 

Du skal møde personligt op og huske legitimation i form af pas, kørekort eller sundhedskort. Du får nemlig først tilsendt dit valgkort i ugen, inden valget afholdes.

Borgerservice på rådhuset
(her kan du brevstemme fra 14. april - 23. maj kl. 17.30)

Søndag den 14. april kl. 10.00 - 12.00

Rådhusets åbningstid:

Mandag - onsdag kl. 09.00 - 13.00
Torsdag kl. 13.00 - 17.30
Fredag kl. 09.00 - 12.

Rådhuset er ekstraordinært åbent:

Lørdag den 4. maj  kl. 10.00 - 12.00
Lørdag den 11. maj  kl. 10.00 - 12.00
Lørdag den 18. maj kl. 10.00 - 12.00

Kulturhusene Kilden og Brønden
(her kan du brevstemme fra 2. maj - 23. maj kl. 14.00 i bibliotekernes bemandede åbningstid)

Mandag - torsdag kl. 09.00 - 17.00
Fredag kl. 09.00 - 16.00
Lørdag* kl. 10.00 - 14.00

NB: Det er ikke muligt at brevstemme i kulturhusene lørdag den 18. maj (dagen efter St. Bededag, hvor der ligeledes er lukket).

Stem i eget hjem

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed er forhindret i at stemme på valgdagen, kan du ansøge om at brevstemme i hjemmet.

Det vil foregå tirsdag den 14. maj. Du kan få ansøgningsskemaet hos hjemmehjælperen eller i Borgerservice. Du kan også hente ansøgningsskemaet på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside.

Ansøgningen sendes til Brøndby Kommunes Borgerservice og skal være modtaget i Borgerservice senest tirsdag den 14. maj kl. 18.00.

Vi afholder desuden brevstemmeafgivning i ældrecentrene i kommunen. Det vil foregå torsdag den 9. maj.

Hjælp til brevstemmeafgivning

Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde brevstemmesedlen og/eller udfylde og underskrive følgebrevet, eller hvis vælgeren i øvrigt ønsker hjælp i forbindelse med brevstemmeafgivningen, kan vælgeren forlange at få personlig bistand hertil.

Den personlige bistand ydes som udgangspunkt af en eller flere stemmemodtagere. Enhver vælger har dog ret til at forlange at få personlig bistand til stemmeafgivningen fra en person, som vælgeren selv har udpeget.

Vælgeren har også mulighed for at forlange at få personlig bistand til stemmeafgivningen alene af en person, som vælgeren selv har udpeget. Det er dog en betingelse, at vælgeren over for stemmemodtageren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske om alene at få personlig bistand af en personligt udpeget hjælper, og at ønsket er begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Det er stemmemodtageren, der vurderer, om disse to betingelser er opfyldt.

Hvem kan stemme / Vil du optages på valglisten?

Alle EU-borgere har ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet, uanset hvor i EU de er bosat. Du har stemmeret til europaparlamentsvalget i Danmark, hvis du:

  • har valgret til folketingsvalg (dvs. at du er dansk statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark), eller
  • er dansk statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i et af de øvrige EU-medlemslande, eller
  • er statsborger i et af de andre EU-medlemslande, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark.

Er du dansk statsborger og bor i et andet EU-land, kan du godt stemme til europaparlamentsvalget i Danmark. Hvis du bor i Danmark og opholder dig midlertidigt i udlandet, f.eks. hvis du er på ferie, studie- eller forretningsrejse, kan du brevstemme i udlandet ved danske ambassader eller danske konsulater i det land, hvor du befinder dig. Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til Europa-Parlamentet.

Hvis du er statsborger i et andet EU-land (EU-borger) med fast bopæl i Danmark, har du valgret til Europaparlamentsvalget i Danmark, hvis du på valgdagen er fyldt 18 år og ikke er under værgemål. For at kunne stemme til valget skal du først optages på valglisten. Det skal du søge om i den kommune, hvor du bor.

Ansøgning om optagelse på valglisten for borgere, der har taget ophold på Færørene, Grønland eller et land udenfor Danmark, der ikke er medlem af EU

Find ansøgningsskemaerne på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside. 

Hjælpemidler til valget

Der er både nye og velkendte hjælpemidler til rådighed, når du skal stemme til Europa-Parlamentsvalget: 

Hjælpemidler på alle valgsteder og brevstemmesteder:

  • Sorte penne, der kan gøre afkrydsningen tydeligere
  • Lup, der kan forstørre teksten på stemmesedlen. Luppen kan stå selv, så vælgeren kan afkrydse stemmesedlen under luppen
  • (NY) LED-lampe, hvor vælgeren selv kan regulere lysstyrke, lysfarve og lysudfald

Disse hjælpemidler findes på alle brevstemmesteder og valgsteder i Brøndby

Hjælpemidler på nogle valgsteder og nogle brevstemmesteder:

  • Hæve-/sænkebord, der kan reguleres i højden og har fri benplads, så en kørestolsbruger kan placere sig ved bordet
  • (NY) CCTV (Closed Circuit Television), der kan forstørre stemmesedlen og giver vælgeren mulighed for at regulere størrelse og kontrast

Disse hjælpemidler findes på brevstemmestedet i Borgerservice på rådhuset samt på valgstedet i Tjørnehøjhallen

Andre muligheder til dig der har brug for en ekstra hånd: 

På alle valgstederne findes der en handicapstemmeboks og en plade, der gør det muligt at sidde ned og stemme.  

Vælgere, der ikke kan komme ind i valglokalet, har desuden mulighed for at afgive deres stemme umiddelbart uden for valglokalet, fx i en parkeret bil.

Vælgere der har behov for en bedre tilgængelighed på selve valgstedet har mulighed for at ansøge om at flytte valgsted. Se punktet: Har du behov for at ændre valgsted. 

Læs også 'Valg for alle - en guide om handicaptilgængelighed til valg og folkeafstemninger' udgivet af Det Centrale Handicapråd.

Kørsel til valgstederne

Ældre og svagelige vælgere kan gratis blive kørt til valgstedet på valgdagen mellem kl. 10.00 og kl. 16.00.

Hvis du ønsker at benytte dig af denne mulighed, kan du henvende dig til Brøndby Kommune, Staben for Politik, Jura og Kommunikation, Rådhuset, Park Alle 160, 2605 Brøndby, tlf. 4328 2202 fra onsdag den 8. maj til onsdag den 22. maj kl. 14.00.

Husk at opgive dit fulde navn, fuldstændig adresse, tlf. nr. og CPR-nummer. 
 

Har du behov for at ændre valgsted?

Du kan søge om at stemme ved et andet valgsted, end det du hører til, hvis det er relevant på grund af handicap eller nedsat førlighed.

Ansøgningen skal sendes på et særligt skema, som du kan downloade nedenfor eller du kan hente det i Borgerservice.

Ansøgningen skal indsendes til Brøndby Kommune senest torsdag den 16. maj kl. 12.00.

Du finder ansøgningsskemaet på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside 

Valgsteder 

På valgdagen den 26. maj skal du stemme på et bestemt valgsted, alt efter hvor du bor i kommunen.

Der er fem valgsteder i Brøndby Kommune. Det valgsted, du skal benytte, står på dit valgkort, som du får tilsendt i ugen inden valget. Du kan stemme fra kl. 9.00 til kl. 20.00.  

Dit valgsted vil fremgå af valgkortet, men du kan også se hvor du hører til på kortet nederst på siden.

Åbningstider

Alle valgsteder åbner kl. 9 og lukker kl. 20, når den sidste vælger har stemt.

Husk at du frit kan vælge det bord i valglokalet, der har den korteste kø. Det er nemlig lige meget hvilket bord du vælger, da alle "bordene" får besked om, at dit valgkort er scannet, og at du dermed er registeret.

Valgsteder

Brøndbyøster

Lindelundshallen
(ved Brøndbyøster Skole)
Bredager 160 
Se Lindelundshallensplacering på kort
(Bemærk at dårligt gående kan benytte parkeringspladsen helt tæt på Lindelundshallen. Se parkeringspladsen tæt på hallen her.)

Nørregård
Sportshallen
Horsedammen 42 
Se Nørregårds placering på kort

Brøndbyvester

Brøndbyvester Skole
Sportssalen
Krogagervej 34 
Se Brøndbyvester Skoles placering på kort

Tjørnehøjhallen
Sportshallen
Tornehøj 3 
Se Tjørnehøjhallens placering på kort

Brøndby Strand

Kulturhuset Brønden
Brøndby Strand Centrum 60 
Se Kulturhuset Brøndens placering på kort

Valgkort

Alle, der har ret til at stemme, vil modtage et valgkort i ugen op til valget. På valgkortet står der, hvor du skal stemme. 

Valgkortet bliver sendt til dig med fysisk post. Husk at medbring dit valgkort på valgdagen.

Valgsted

Valgkortet indeholder blandt andet oplysninger om dit navn og adresse, og hvor du skal stemme - det valgsted, hvor du hører til.

Valgstederne er åbne på valgdagen fra kl. 9 til kl. 20.

Du har ikke modtaget dit valgkort?

Hvis du ikke har modtaget dit valgkort med posten inden valget, skal du blot medbringe legitimation, når du skal stemme, så klarer vi det på valgstedet.

Hvis du ikke ved hvor du skal stemme kan du kontakte Borgerservice på tlf. 43 28 28 28 og få det oplyst.

Der er fejl på valgkortet?

Hvis der er fejl på valgkortet, bedes du kontakte Borgerservice på tlf. 43 28 28 28.

Dit valgkort er blevet væk?

Hvis dit valgkort er blevet væk, kan du få udskrevet et nyt på valgstedet. Så skal du dokumentere, at du er den, du udgiver dig for, med sundhedskort, kørekort, pas eller lignende. Du må regne med en vis ventetid.

Hvis du ikke ved hvor du skal stemme kan du kontakte Borgerservice på tlf. 43 28 28 28 og få det oplyst.

Du har brevstemt, men får alligevel valgkort?

Hvis du har brevstemt, får du alligevel tilsendt valgkort. Rent praktisk kan vi nemlig ikke adskille dem, der har brevstemt, fra listen over alle stemmeberettigede, før brevafstemningen er afsluttet.

Valgplakater og retningslinjer for kandidater 

 

Retningslinjer for ophængning af valgplakater

Valgplakater

Du skal ikke søge tilladelse til at hænge valgplakater op, men du skal følge retningslinjerne for størrelse og placering m.m.

I forbindelse med folketingsvalg, kommunale og regionale valg, valg til Europa-Parlamentet, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag (f.eks. menighedsrådsvalg), må valgplakater hænges op på offentlige veje i perioden fra den fjerde lørdag før valgdagen fra kl. 12. Ved folketingsvalg må ophængning dog først finde sted, når valget er udskrevet.

Hvad er en valgplakat?

Loven definerer en valgplakat som ”en valgagitatorisk meddelelse på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 m².”

Valgplakaten må altså ikke være større end 0,8 m².

Ophængte valgplakater skal være forsynet med navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på en fysisk og en juridisk person (f.eks. partiorganisationer).

Ønsker du at ophænge større plakater, bannere, skærme med levende tekst og billeder m.v., skal du søge om tilladelse hos kommunen på e-mail trafik@brondby.dk.

Hvor og hvordan må valgplakater hænges op?

Du må hænge valgplakater op på master til vejbelysningen og til brug for elforsyningen, og på offentlige veje, også på vejtræer, hegn, samt på indretninger fæstnet i jorden, der skal bruges til at fremvise valgplakater.

Valgplakaterne skal være ophængt, så de ikke dækker for autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende udstyr, forhindrer hensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udgør en fare for trafiksikkerheden.

Valgplakater må ikke hænges op på en måde, der medfører skade på eller ændring af master, hegn eller indretninger til forsyningsvirksomhed. Det er derfor ikke tilladt at sømme, nagle eller skrue valgplakater op i træerne, ligesom der heller ikke må saves eller beskæres for at kunne hænge valgplakater op.

Hvor må valgplakater ikke hænges op?

Du må ikke hænge valgplakater op på:

  1. motorveje, motortrafikveje og disse vejes rampeanlæg
  2. i midterrabatter på veje, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t
  3. i midterrabatter på strækninger, hvor hastigheden midlertidigt er nedsat til 60 km/t, eller derunder
  4. på samme indretning som autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr
  5. på højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe og lignende
  6. nærmere end 0,5 m fra kørebanekant eller 0,3 m fra cykelstikant målt fra nærmeste kant af valgplakaten
  7. lavere end 2,3 m direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten
  8. eller højere end 1,5 m under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten
  9. valgstedernes matrikler eller den vej, der går ned til valgstedet

Hvornår skal valgplakaterne være taget ned igen?

Du skal tage valgplakaterne og de midler, der er brugt til at hænge dem op med (strips, snore m.v.) ned igen senest otte dage efter valgdagen ved døgnets afslutning.

Hvornår tager myndighederne valgplakater ned og sender en regning?

Vejbestyrelsen – eller for private fællesvejes vedkommende kommunen – kan nedtage valgplakater, som er ophængt i strid med de ovenfor gennemgående retningslinjer, eller er ophængt uden for den tilladte periode. Vejbestyrelsen/kommunen vil dog først kontakte ophængeren/kontaktpersonen og give vedkommende 24 timer til selv at tage valgplakaterne ned.

Vejbestyrelsen/kommunen vil nedtage valgplakaterne for ophængerens regning og bede ophængeren/kontaktpersonen om at hente plakaterne inden seks måneder efter valgdatoen.

Valgplakater, der ikke er afhentet senest 6 måneder efter valget, kan blive destrueret.

Vejbestyrelsen, kommunen eller politiet kan altid straks tage valgplakater ned, der er hængt op, så de udgør en umiddelbar og konkret fare for trafiksikkerheden.

Vejbestyrelsens/kommunens og politiets udgifter til nedtagning af valgplakater og udgifter til udbedring af skader på vejtræer og indretninger betales af ophængeren.

Hvis det ikke er muligt at pålægge ophængeren de nævnte udgifter, kan den fysiske eller juridiske person, der er anført på bagsiden af valgplakaten, pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning.

Hvis valgplakaten ikke indeholder de nævnte kontaktoplysninger, kan den fysiske eller juridiske person, der agiteres for på valgplakaten, pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning.

Læs mere i loven (lov nr. 175 af 22. februar 2017)

Eller kontakt Vejdirektoratet, Juridisk enhed på e-mail jura@vd.dk, eller på tlf. nr. 72 44 31 07.

Regler for kandidaters ageren i valgkampen

Brevstemmeområder

Kommune- og regionsrådsvalg, folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger afvikles i kommunale ejendomme, som skal fremstå politisk neutrale. Det skal påses, at vælgere ikke udsættes for valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i umiddelbar tilknytning til stemmeafgivningen – både ved brevstemmeafgivelsen og på selve valgdagen. Endvidere bør der være respekt omkring hinandens arbejde under valgkampen. Kommunalbestyrelsen har derfor vurderet, at der er behov for nogle egentlige regler for opstillede kandidaters ageren mv. i valgkampen før og under valget.

Kommunalbestyrelsen ønsker – på vegne af de politiske partier – at arbejde for det frie og demokratiske valg.

Brevstemmeområder

Der kan brevstemmes i kommunens Borgerservice fra valget er udskrevet. Der ud over kan der brevstemmes i Kulturhuset Kilden og Kulturhuset Brønden tre uger før valget.

Et brevstemmested omfatter hele matriklen, herunder også adgangsveje på matriklen frem til brevstemmestedet. Brevstemmeafgivningen foregår i det dertil indrettede brevstemmeområde, som ligger på brevstemmestedet. Plakater eller andet skriftligt valgmateriale må ikke ophænges eller opstilles ved adgangen til brevstemmestederne i kommunen fra offentlig vej eller på de kommunalt ejede parkeringspladser ved brevstemmestederne. Brochurer mv. må gerne forefindes på biblioteket, blot det ikke ligger i eller i nærheden af brevstemmeområdet. Personalet vil anvise, hvor de må lægges. På rådhusets brevstemmeområde må der ikke forefindes valgmateriale i publikumsområdet.

Uddeling af valgmateriale, markant påklædning/fremtoning der viser politisk tilhørsforhold, eller mundtlig agitation (altså opfordring af vælgerne til at stemme på en bestemt kandidat eller et bestemt parti) må heller ikke ske de ovennævnte steder. Det er personalets vurdering, om en kandidat mv. skal forlade brevstemmestedet.

Personalets arbejde med modtagelse af brevstemmer skal respekteres. Vejledningen af vælgeren foretages alene af personalet og foregår i øvrigt på dansk. Personalets anvisninger på brevstemmestedet skal til enhver tid overholdes og respekteres. Hvis personalet vurderer, at en kandidat mv. forstyrrer brevstemmehandlingen og derfor henstiller, at brevstemmestedet forlades, skal dette adlydes.

Kandidater mv. må ikke henvende sig til vælgere på brevstemmestedet, men skal respektere stemmehemmeligheden. Endvidere må kandidater mv. ikke vise tilhørsforhold, når denne befinder sig på brevstemmestedet.

Kandidater mv., som fremstår som levende reklamer ved påklædning eller lignende, må ikke opholde sig på brevstemmestedet.

Afgrænsning af valgstedet på valgdagen

Kommune- og regionsrådsvalg, folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger afvikles i kommunale ejendomme, som skal fremstå politisk neutrale. Vælgerne skal ikke udsættes for valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i umiddelbar tilknytning til stemmeafgivningen – både ved brevstemmeafgivelsen og på selve valgdagen. Endvidere skal der være respekt om ansattes, tilforordnede vælgeres og valgstyrernes arbejde med afvikling af valget. Kommunalbestyrelsen har vurderet, at der er behov for regler for opstillede kandidaters ageren mv. i valgkampen før og under valget.

Afgrænsning af valgstedet på valgdagen

Et valgsted omfatter hele matriklen, herunder også adgangsveje på matriklen frem til valgstedet. Valghandlingen foregår på dansk i valglokalet, som ligger på valgstedet.

Valgstyrerne har den overordnede ledelse på stedet, og kan bestemme, at der i valglokalet – udover de personer, der forestår afstemningen – kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Antallet af vælgere i valglokalet kan begrænses, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne har ansvaret for, at vælgerne har uforstyrret adgang til og fra valglokalet. Fx må vælgerne ikke udsættes for valgagitation på valgstedets matrikel, dvs. i valglokalet eller andre steder i bygningen og på dens udearealer. Det kan fx være forhal, gange, trapper, skolegårde og lignende steder.

Hvis valgstyrerne vurderer, at hele valgstedet skal lukkes af, så der kun befinder sig vælgere og tilforordnede mv. på valgstedet, så har valgstyrerne mulighed for at gøre dette. Uanset at der på valgstedet er bibliotek, café og lignende.

Kandidater m.fl. må som udgangspunkt gerne opholde sig på resten af matriklen, dvs. den resterende del af valgstedet (fx bibliotek, forhal, café og lignende), men skal respektere, at valgstyrerne har ret til at bede dem forlade området, hvis det vurderes, at de forstyrrer valghandlingen.

Uddeling af valgmateriale, mundtlig agitation og levende reklamesøjler må ikke ske de ovennævnte steder.

Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. april, 14. maj og 18. juni 2014.

Regler for politikerbesøg på Brøndbys kommunale institutioner

Brøndbys kommunale institutioner skal fremstå politisk neutrale. Dog ønskes det også at vise imødekommenhed over for besøg på kommunens institutioner og at tilpasse besøg under hensyntagen til den enkelte institutions brugere, medarbejdere og daglig arbejdsgang.

Reglerne gælder for politikeres besøg på kommunale institutioner, og der skelnes mellem

 

1. Kommunale politikere (Brøndbys kommunalbestyrelsesmedlemmer)

2. Eksterne politikere (ministre, folketingsmedlemmer og –kandidater, regionsrådsmedlemmer og –kandidater, kandidater til kommunalbestyrelse samt medlemmer af EU-parlamentet og –kandidater)

3. Fælles for både kommunale politikere og eksterne politikere

  

1. Kommunale politikere

 

Kommunalbestyrelsesmedlemmer har – uanset om de er medlemmer af vedkommende stående udvalg eller ej – ret til i kraft af deres hverv som kommunalbestyrelsesmedlem at besøge kommunale institutioner.

 

  • Henvendelse om besøg skal rettes til Borgmesteren, som jf. styrelseslovens §31, er øverste daglige leder af administrationen eller forvaltningsdirektøren. Hvis henvendelsen alene sker til forvaltningsdirektøren, orienterer denne Borgmesteren.
  • Borgmesterens beslutninger om besøg sker altid efter forudgående dialog med forvaltningen og med udgangspunkt i Brøndby Kommunes regler for politikerbesøg på kommunale institutioner
  • Et besøg kan afslås, hvis formålet med besøget alene er at varetage interesser, som er uden sammenhæng med kommunalbestyrelseshvervet, fx varetagelse af rent partipolitiske interesser eller private interesser
  • Som udgangspunkt kan de stående udvalg og udvalgsformænd besøge institutioner uden at orientere Borgmesteren. Dog kan der i perioden op til fx et kommunalvalg el.lign. være en særlig interesse fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne, de stående udvalg og udvalgsformænd for at besøge institutionerne, og her kan Borgmesteren i samråd med forvaltningsdirektøren af hensyn til arbejdet og afviklingen af aktiviteter mv. beslutte at begrænse besøg
  • Der opfordres til, at formålet med besøget oplyses, så institutionen/forvaltningen får mulighed for at forberede besøget
  • Hvis der er gæster med, skal dette aftales med Borgmesteren/forvaltningsdirektøren
  • Det er forvaltningsdirektøren/lederen af på den pågældende institution, der koordinerer besøget og sikrer, at besøget kan indpasses i den daglige arbejdsgang 
  • Forvaltningsdirektøren, lederen eller anden medarbejder fra administrationen deltager i besøget 
  • Borgmesteren træffer beslutning om evt. egen deltagelse i besøget 
  • Et kommunalbestyrelsesmedlem må altid kunne forlange på egen hånd at tale med eventuelle beboere på institutionen, uden at institutionslederen overværer sådanne samtaler, medmindre de pågældende tilkendegiver, at de ikke ønsker at tale med kommunalbestyrelsesmedlemmet
  • Kommunalbestyrelsesmedlemmet kan ikke forlange på institutionen af tale med medarbejdere, uden at lederen overværer disse samtaler
  • Der må ikke ske foto-, video eller lydoptagelser under besøget uden forudgående aftale 
  • Der må ikke finde valgagitation sted under besøget eller uddeles valgmateriale eller lignende  
  • Der må ikke hænges plakater eller uddeles/efterlades valgmateriale

Tavshedspligt

Kommunalbestyrelsesmedlemmer er omfattet af tavshedspligt. Tavshedspligtens overholdelse er det enkelte medlems ansvar.

 

2. Eksterne politikere

 

Henvendelse skal ske til borgmesteren i god tid før det tidspunkt, hvor et besøg ønskes gennemført, herunder rammerne for besøget, deltagere mv.

  •  Borgmesteren beslutter i samråd med forvaltningsdirektøren og institutionens leder, om henvendelsen kan imødekommes
  • Ved vurdering af, om besøget kan afvikles, indgår bl.a. formålet med besøget, deltagere, hensynet til den daglige drift på institutionen og hensynet til både brugere og medarbejdere 
  • Forvaltningsdirektøren, lederen eller anden medarbejder fra administrationen deltager i besøget  
  • Borgmesteren træffer beslutning om egen deltagelse  
  • Ved ministerbesøg deltager Borgmesteren og evt. udvalgsformanden  
  • Der må ikke ske foto-, video eller lydoptagelser under besøget uden forudgående aftale  
  • Der må ikke finde valgagitation sted under besøget eller uddeles valgmateriale eller lignende  
  • Der må ikke hænges plakater eller uddeles/efterlades valgmateriale

3. Fælles for både kommunale politikere og eksterne politikere

 

  • Institutionen kan efter lederens skøn og i det omfang, det er foreneligt med institutionens drift, modtage politikere, herunder kandidater til det kommende kommunalvalg, med henblik på at orientere om institutionens virke. Politikeren må ikke få adgang til at agitere for sin eller sit partis politik over for medarbejdere eller brugere af institutionen 
  • Dog kan en institution arrangere vælgermøder under forudsætning af, at alle partier, som er repræsenteret i Kommunalbestyrelsen, folketinget, regionsrådet osv. (afhængig af valgtype), inviteres til at deltage på lige fod. Andre partier/lister skal ligeledes inviteres, hvis de på datoen for mødets afholdelse er godkendt som opstillingsberettigede 
  • Skoler kan invitere en politiker til at fortælle om det politiske arbejde i almindelighed eller et af den pågældende politikers politiske ansvarsområder, hvis det sker som led i skolens undervisning 
  • Ældrecentrenes beboeres boliger er privat område, som kommunen ikke kan udstikke særlige retningslinjer for. Men som for alle andre private boliger gælder det, at indgang uden udtrykkelig tilladelse fra beboeren vil være en krænkelse af privatlivets fred.  
  • Ved besøg af politikere orienteres den samlede kommunalbestyrelse altid om besøget.

 

 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 13. marts 2019.

Det danske valgssystem

I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Det betyder, at borgerne ved valgene udvælger de repræsentanter til Folketinget, kommunalbestyrelser og regionsråd, som de ønsker skal tage beslutninger på deres vegne.

Folketingsvalg

Valg til Folketinget skal ifølge Grundloven afholdes mindst en gang hvert fjerde år, da et folketing højest må sidde i fire år. Det er statsministeren, der udskriver valget.
Folketingets 179 folkevalgte medlemmer er opdelt i partier, og kun sjældent sidder der en kandidat uden for et parti - en løsgænger.

Når man skal afgive sin stemme kan man enten stemme på et parti eller på en specifik person.

Folkeafstemninger

I visse tilfælde kan eller vil Folketinget ikke selv tage stilling til en sag, men spørger om borgernes mening ved en folkeafstemning. I disse tilfælde er der tale om direkte demokrati.

Kommunal- og Regionsvalg

I Danmark er der kommunalt selvstyre, hvor kommuner og regioner hver især har selvbestemmelse over en række områder. De kommunale valg er en samlebetegnelse for valg til kommunalbestyrelsen og regionsrådet.
Disse valg skal afholdes en gang hvert fjerde år, og altid den tredje tirsdag i november.

Valg til Europa-Parlamentet

Da Danmark er med i Den Europæiske Union, skal danskerne også vælge kandidater til EU-parlamentet. Der skal vælges 13 danske repræsentanter til parlamentet. Der afholdes valg hvert femte år.

Læs om valg og stemmeret på ni forskellige sprog

I valgpjecen 'Det er dit valg - en guide til demokratisk deltagelse i Danmark' kan du på flere forskellige sprog læse om, hvad du skal gøre på valgdagen, hvordan du sætter dit kryds og hvordan din stemme kan være med til at gøre en forskel.

Læs pjecen 'Det er dit valg - en guide til demokratisk deltagelse i Danmark'

Valgresultat

Når siden er klar kan du se valgresultatet og valgdeltagelsen på www.kmdvalg.dk
Vær opmærksom på, at du nederst på KMD's valgside også kan se hvordan stemmerne er fordelt på de forskellige valgsteder i Brøndby Kommune. 

Valgdagen
Når valgstederne lukker kl. 20.00 den 26. maj, er den første opgave at sortere stemmesedlerne efter partistemmer.

Fintælling efter valgdagen – endeligt officielt valgresultat
Så mangler den endelige optælling af hvordan de personlige stemmer fordeler sig. Det foregår i Tjørnehøjhallen dagen efter valget, altså mandag den 27. maj. En opgave som ca. 50 fintællere vil være beskæftiget med til ud på eftermiddagen. Først når stemmerne er blevet fintalt, bliver det endelige, officielle valgresultat offentliggjort.

Skrevet af Brøndby Kommune