Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

06.11.17

Er du i tvivl om din fremtidige karriere?

Er du ung i Brøndby, så kom til karrierearrangement den 11. november og få inspiration til valg af uddannelse.

Ved karrierearrangementets afslutning udleverer vi gratis billetter til håndboldkamp, som finder sted efter arrangementet.

Ung mand ved byggematerialer

Lørdag den 11. november afholder Brøndbys Erhvervs- og Virksomhedsservice i samarbejde med KIF Kolding København et karrierearrangement for Brøndby Kommunes unge borgere.

Du vil til arrangementet få et indblik i hvilke muligheder, der ligger i en karriere indenfor både transport- og byggebranchen.

Arrangementet starter med oplæg om de to brancher, og der vil efterfølgende være mulighed for at tage en uforpligtende snak med repræsentanter fra de to brancher om dine fremtidsmuligheder og drømme.

Karrierearrangementet finder sted kl. 16.30 til 17.45 i Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby.

Der vil til karrierearrangementet være sodavand, kaffe og te.

Forældre er desuden også meget velkomne til at deltage.

Tilmelding den 8. november

Tilmelding skal ske senest d. 8. november på tlf: 2330 2370.

Lastbilchauffør sider i lastbilen og ser ud ad vinduet 

Arrangementet afsluttes med gratis håndboldkamp

Ved arrangementets afslutning udleveres gratis billetter til KIF Kolding Københavns kamp mod Skjern.

Håndboldkampen afvikles i EWII ARENA Brøndby, Brøndby Stadion 10, 2605 Brøndby og starter kl 18.15.

De 50 billetter til arrangementet udleveres efter først-til-mølle-princippet.

Håndboldspiller

Skrevet af Brøndby Kommune