Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

22.12.17

Vandregruppe for dem, der har mistet

Nyt koncept i Brøndby skal få efterladte pensionister til at bearbejde deres sorg og møde ligesindede i vandregrupper. Der er på forhånd stor interesse for det nye tiltag.

Vandrehold i Brøndby for efterladte

Sorggrupper behøver ikke være snak om et bord. Et helt nyt koncept i Brøndby inviterer enkemænd og enker, der er på pension eller efterløn, til at deltage i vandregrupper for efterladte. Grupperne mødes til en ugentlig timelang vandretur, der tager sit udspring fra Brøndbyvester Mølle, hvor man også slutter af med socialt samvær og kaffe.

Det nye tiltag er blevet til på baggrund af stor interesse blandt Brøndbys seniorer for aktive aktiviteter og fordi mange oplever, at snakken går mere let og ubesværet, når man går. Vandregrupperne er en anden måde at være sammen med andre om sin sorg på og arrangørerne – Brøndby Kommune, Kirkerne i Brøndby, Ældre sagen i Brøndby og Røde Kors i Brøndby – oplever på forhånd stor interesse for at deltage.

Vandregrupperne starter op i januar og mødes over 12 uger. Deltagerne kan vælge at deltage på:

  • mandehold tirsdage, der har opstart den 2. januar kl. 9.00 (kræver ikke tilmelding, bare mød op)
  • mixhold (herrer og damer) onsdage, der mødes første gang den 17. januar kl. 12.00
  • mandehold torsdage, der har opstart den 25. januar kl. 9.30
  • mixhold nr. 2 (herrer og damer) onsdage kl. 13.00-15.00, der har opstart onsdag den 31. januar kl. 13.00

Hvis der er efterspørgsel efter et kvindehold, vil opstart af dette blive annonceret senere.

Mødested: Brøndbyvester Mølle, i møllens anneks lige over for Pensionisthuset Møllen. Mixhold nr. 2 mødes i det gamle Møllehus, Pensionisthuset Møllen, Brøndby Møllevej 37. Ved problemer, kontakt frivillighedskoordinator Camilla Westerback, tlf.: 4014 8962.

Man kan også gå på et blandet hold, her er starttidspunktet dog endnu ikke fastlagt.

Tilmelding
Ønsker man at deltage kan man tilmelde sig hos Camilla Westerback, tlf.: 4014 8974, camwe@brondby.dk. Deltagere på holdet, der starter den 2. januar, behøver ikke tilmelde sig – bare mød op på dagen ved Brøndbyvester Mølle.

Skrevet af Brøndby Kommune