Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

04.04.19

Styr på affaldet i Brøndby Strand Centrum

Der har længe været problemer med affaldshåndtering ved butikscentret i Brøndby Strand Centrum. Nu baner kommunen vejen for en løsning.

Der har længe været utilfredshed med, at det kan rode med affald omkring affaldsstationen ved Brøndby Strand Centrum. Ansvaret for affaldshåndteringen ved centret er ikke kommunens, men de enkelte lejeres. Brøndby Kommune vil dog nu gøre det lettere for de ansvarlige at gøre noget ved problemet. Derfor lægger kommunalbestyrelsen op til en ny lokalplan for området, der giver de ansvarlige råderum over mere areal og dermed giver dem mulighed for at etablere en ny affaldsstation.

”Jeg er glad for, at vi nu fra kommunens side spiller med for at finde en løsning på problemet. Ved at udvide lokalplanområdet en smule mod syd, kan vi låne areal ud til centrets ejere, så de får plads til en ny og større affaldsstation, som de kan vælge at etablere. Jeg ved, at vi er mange, der håber, at der kommer en løsning på problemet, så brugerne af centret og borgerne får en bedre oplevelse,” fortæller Vagn Kjær-Hansen.

Den nye lokalplan er i høring i otte uger til den 19. maj 2019 og man kan læse mere her.
Skrevet af Brøndby Kommune