Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

27.08.19

CABI - Tag hånd om trivslen i din virksomhed

Tag hånd om trivslen – og opnå bonus på bundlinjen

Du og din virksomhed inviteres til et givende arrangement om trivsel på arbejdspladsen. Bliv klogere på trivsel og mistrivsel blandt medarbejderne og på, hvordan du som leder kan sætte ind.

Dato: Torsdag den 19. september
Tid: Kl. 16.00-18.15
Sted: Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60, 2660 Brøndby Strand
Tilmelding: Senest den 13. september på www.erhvervssammenslutningen.dk eller hos erhvervskonsulent Eva Gottlieb på erhvervsservice@brondby.dk eller tlf.: 4328 2168.

Hvor mange sygedage kan din virksomhed spare?
Der er rigtig god grund til at sætte fokus på organisationens psykiske arbejdsmiljø. Medarbejdere, der er mentalt ovenpå og trives, er produktive medarbejdere, mens mistrivsel påvirker produktiviteten og kvaliteten i opgaveløsningen. Lav trivsel kan også medføre tab af selvværd og professionel selvtillid samt skade samarbejde og relationer på arbejdspladsen.
 
Kom problemerne i forkøbet
Psykisk mistrivsel kommer dog sjældent fra dag til dag. Ofte ligger der en længere periode forud, hvor den enkeltes performance er påvirket. Det giver ledere mulighed for at handle!
 
Hvis der skal forebygges med effekt for både den enkelte og virksomheden skal der være organisatorisk opmærksomhed på forebyggelse, og på hvordan man ser de første tegn på mistrivsel. Der er meget at vinde for alle – og det behøver ikke at være kompliceret.
 
Vær med når Brøndby Kommune i samarbejde med Erhvervssammenslutningen og VirksomhedsnetværkCabi sætter spot på medarbejdertrivsel og organisationens psykiske arbejdsmiljø. Det handler om at forebygge og håndtere stress og mistrivsel, og de sygemeldinger, der kan følge i kølvandet på det.
 
Arrangementet vil bestå af oplæg ved seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard, små øvelser og refleksioner samt en netværkspause.
Du får:
• Øget viden om trivsel og mistrivsel
• Råd og inspiration til ledelsesindsatsen for at forebygge og håndtere mistrivsel blandt medarbejderne.
• Refleksioner over din organisations håndtering af trivsel

Ekstra: Individuel og gratis rådgivning til virksomheder
Vi kan tilbyde et gratis opfølgende besøg. Med udgangspunkt i virksomhedens konkrete situation og behov vil vi sparre og rådgive om, hvordan de kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø og den mentale sundhed på arbejdspladsen.

Målgruppen er ledere, HR og TR i små og mellemstore virksomheder og det er gratis at deltage. Der vil blive serveret en sandwich og en vand.

Skrevet af Brøndby Kommune